Folkekirkens konfirmandforberedelse er ramt af den nye diagnosevirkelighed. Det har ført til en debat, som jeg giver et overblik over i denne udgave af Mandagsnyhedsbrevet.
Jeg kan begynde med at konstatere, at den aktuelle statistisk for folkekirken, som netop er udkommet, viser, at antallet af konfirmerede faldt fra 45.671 i 2022 til 44.221 i 2023.
Ikke desto mindre er det et tal, der bekræfter, at folkekirken stadig har verdensrekord i konfirmationer: Mens konfirmationen i mange andre lande og kirkesamfund betragtes som noget, der er forbeholdt de særligt religiøse, vælger to ud af tre unge danskere konfirmationen til.
Det giver folkekirken en unik berøring med de 13-15-årige og deres forældre – også dem, der ellers kun har sporadisk eller ingen kontakt med kirken. Et godt konfirmand-forløb kan etablere en tilknytning til folkekirken. Desuden bliver næsten en femtedel af den del af årgangen, som ikke i forvejen var døbt, døbt i forbindelse med konfirmationen.
Koks i konfirmandstuen
Men det giver også præsterne et til tider udmattende møde med blomsten af Danmarks ungdom i al dens brogede mangfoldighed. Der har altid været både artige og uartige, modne og umodne poder mellem konfirmanderne. Men i disse år oplever mange præster, at de har vanskeligt ved overhovedet at gennemføre undervisningen på grund af urolige konfirmander.
Kirke.dk bragte for et år siden en serie artikler om fænomenet. Der var mange bud på problemernes årsag – fejlsslagen inklusion, coronaårgange, sociale medier og et stigende antal diagnoser.
Vi fortalte også, at Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter planlagde en konference med titlen “Koks i konfirmandstuen”.
Diagnoser på indskrivningsblanketten
Konferencen blev afholdt i januar og omtalt i Kristeligt Dagblad, og den efterfølgende debat har især handlet om, hvordan folkekirken skal forholde sig til de konfirmander, der har en diagnose.
Ifølge religionspædagogisk konsulent i Roskilde Stift Stinna Maria Vaupel Ahrenst sidder der typisk tre-fire børn med diagnoser på hvert konfirmandhold, og det kan skabe en form for uro, der rammer nyuddannede præster som et chok. GDPR-reglerne forhindrer imidlertid, at skolen oplyser præsten om elevernes diagnoser, som deres lærere i folkeskolen ellers er bekendt med.
Stinna Ahrenst foreslår, at man holder indskrivningssamtaler med forældrene, så de kan informere præsten om barnets diagnoser, hvis de ønsker det. Hendes kollega, religionspædagogisk konsulent i Københavns Stift Annette Molin Brautsch, foreslår, at man gør det til en mulighed at oplyse om de særlige behov på indskrivningsblanketten:
“For flere er det et ømtåleligt emne – men som præster skal vi gøre det tydeligt, at det er med til at klæde os bedre på.”
Favn de unge, som de er
Men ikke alle er enige i, at præsterne bør kende børnenes diagnoser:
“Vi behøver ikke at få diagnoserne fortalt på forhånd. Vi skal hellere favne de unge, der hvor de er,” skriver sognepræsterne Kathrine Holme Johannesen og Anne Katrine Berthou Sylvest fra Sorgenfri Kirke skriver i et debatindlæg, hvor de i stedet opfordrer til at nytænke pædagogikken.
Lignende toner lyder fra domprovst i Viborg Thomas Frank, der kalder konfirmandforeberedelsen for “et relationsarbejde”:
“Når man peger på konfirmanderne som kilden til udfordringerne, så reducerer man samtidig konfirmationsforberedelsen til noget, den ikke er – altså til en simpel lærer-elev-relation. Men vi skaber jo en relation mellem den enkelte og kirken, der varer hele livet. Der er meget mere på spil."
Og nå ja, så har Kristeligt Dagblad faktisk også talt med dem, det hele handler om. I en reportage fra det årlige konfirmandtræf i Roskilde Domkirke spørger avisen blandt andre konfirmand Gustav Skovgaard fra Himmelev om hans oplevelse af undervisningen.
“Jeg synes ikke, at larmen forstyrrer undervisningen. Jeg tror snarere, larmen forstyrrer vores præst, som kan blive irriteret, og det kan jeg egentlig godt forstå. Hun bliver jo afbrudt i sit arbejde,” siger han.
I de kommende måneder bliver der afholdt “Koks i konfirmandstuen”-kurser i alle landets stifter.
Rettelse 12. februar 2015: I den oprindelige artikel stod der: "Desuden bliver næsten hver femte døbt op til konfirmationen." Det er ikke korrekt: Det er en femtedel af de ikke-døbte i årgangen, der bliver døbt forud for konfirmationen – helt præcis 18,2 procent i 2023. Vi beklager fejlen.