Stil op til menighedsrådsvalget i september. Ikke for at brygge kirkekaffe eller synge salmer, men for at øge antallet af træer, biller, frøer og bier på landets kirkegårde. Og ja, for at bidrage til at redde klimaet.
Nogenlunde sådan lyder Jesper Rønn Kristiansens budskab som projektleder for grøn omstilling i folkekirken.
Det fortæller han forud for kirkegårdskonferencen på Nyborg Strand i morgen, torsdag den 7. marts. Det er en årlig konference, der arrangeres i samarbejde mellem Københavns Universitet og folkekirken.
"Jeg tror, der er mange, der ikke ved, hvilken forskel man kan gøre for klimaet og biodiversiteten ved at indgå i et menighedsråd. Så jeg håber, at flere op til det kommende valg i år får øjnene op for, hvilket potentiale, der er ved at ved med i et menighedsråd," siger Jesper Rønn Kristiansen.
På konferencen vil folkekirken få helt ny viden om, hvordan det står til med folkekirkens klimaaftryk.
Den sjette masseuddøen
Jesper Rønn Kristiansen vil nemlig fremlægge en biodiversitetsundersøgelse af folkekirken. Den første af slagsen.
Vi er som samfund vant til at tænke på mængden af CO2 i atmosfæren, forklarer han. Men biodiversitet, altså mangfoldighed af liv, er mindst ligeså vigtig.
"Det haster, fordi det er den sjette masseuddøen, vi står midt i. I det øjeblik, frugtavlen og planter bliver berørt, vil man kunne mærke det. Men allerede nu går det i den gale retning. Så hvis folkekirken kan være med til at tage ansvar for biodiversitetskrisen, kan det have en kæmpe effekt, både konkret og som signal for efterfølgende generationer."
Biodiversitetsundersøgelsen kortlægger 135 kirkegårdes biofaktor.
Biofaktor er et udtryk for, hvilket potentiale, der er for liv på kirkegården – "uden at det skal forstås teologisk," som Jesper Rønn Kristiansen siger med et grin.
Sådan beregnes biofaktoren
Når man beregner et områdes biofaktor, tæller man værdier for forskellige overflader på jorden.
For eksempel giver asfalt, beton, fliser en værdi på nul, mens tætklippet græs, krat, buske og hække under to meter giver en værdi på 0,5. Et staudebed og en lille sø med liv i giver værdien 1. Øverst på skalaen finder man skovebevoksning, der giver topkarakteren 2.
"Det er en metode, der bruges både i Danmark og i udlandet, fordi den er let at anvende," siger Jesper Rønn Kristiansen.
Skulle man have et mere nuanceret billede, skulle man lave en artsopgørelse af de individuelle planter og dyr.
"Men det kan vi ikke gøre i praksis, fordi den både er ekstremt tidskrævende og dyr."
Uforløst potentiale
Jesper Rønn Kristiansen er glad for, at man nu for første gang kan sige noget om, hvor meget klippet hæk, hvor mange træer, hvor mange larver, edderkopper og sommerfugle, kirkegårdene er hjemsted for.
Og konklusionen er klar:
"Der er et uforløst potentiale for at øge biodiversiteten."
"60 procent af de kirker, der har deltaget i undersøgelsen har en biofaktor på mellem 0,3 og 0,6. Så der er plads til forbedring. For at komme helt i top på denne her skala, skulle man etablere en skovkirkegård."
"Jeg vil da selv gerne undgå at lægge under en hæk, når jeg dør, men et mere naturligt sted, såsom i en skov."
Insekternes ladestandere
Folkekirken kan ikke redde Danmarks biodiversitetskrise selv. Men hvis man kan understøtte biodiversiteten via såkaldte spredningskorridorer, som kan være levesteder for insekter, edderkopper, vilde bier, larver, biller, sommerfugle med videre er man kommet langt, fortæller Jesper Rønn Kristiansen.
"Kirkegårdene har potentiale til at være insekternes ladestandere," siger han.
Men betyder alt dette så, at landets mange kirkegårde nu skal til at plante en masse træer og anlægge små søer, så der både kommer skov, dyre- og planteliv?
Jesper Rønn Kristiansen vil gerne have mere af den slags, men han ved godt, at der er en lang tradition for indretningen af danske kirkegårde, som også skal respekteres.
"Rigtigt mange steder gør de kirkegårdsansatte allerede meget, fordi de arbejder på at få ting til at gro på kirkegården. Det gode er, at Folkekirkens Grønne Omstillings projekt ikke handler om at gøre op med den kirkegårdskultur, der hersker. De ubrugte gravpladser kan bruges til at så nye planter, fremfor at man blot kaster perlegrus på."