Kirkeministeriet slår fast: Præster skal tidsregistrere via deres arbejdskalender

Fra 1. juli er det et krav, at folkekirkens præster angiver deres arbejdstid i Outlook-kalenderen – og at provsten journaliserer registreringerne. Der bliver brug for flere provstisekretærer, mener provst

Fra den 1. juli skal folkekirkens præster og provster i deres Outlook-kalender registrere, hvor mange timer de arbejder. For folkekirkens andre ansatte er der ikke noget krav til, hvordan de registrerer deres tid.
Fra den 1. juli skal folkekirkens præster og provster i deres Outlook-kalender registrere, hvor mange timer de arbejder. For folkekirkens andre ansatte er der ikke noget krav til, hvordan de registrerer deres tid. Foto: Helle Arensbak/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

I fredags [17. maj 2024] – 45 dage før loven om tidsregistrering træder i kraft – meldte Kirkeministeriet ud, hvordan loven skal implementeres på det folkekirkelige område.

For de fleste af folkekirkens ansatte er der ingen specifikke krav til, hvordan de registrerer deres arbejdstid – for eksempel manuelt, analogt eller elektronisk – gælder der andre regler for præster og provster. De skal nemlig anvende deres tjeneste-PC og Microsoft Outlook til at registrere deres daglige arbejdstid. 

Denne artikel er en del af dette tema:
Tidsregistrering
Tidsregistrering

”Arbejdstidskalenderen kan ved almindelig kalenderdeling deles med provsten/stiftet, som derved kun får adgang til oplysninger om arbejdstid, men ikke præstens/provstens anden Outlook kalender med møder, aftaler m.m.”

Endelig skal tidsregistreringen ifølge ministeriet arkiveres og gemmes i fem år.

“Konkret skal registreringen ske ved, at den enkelte præst/provst i ”Arbejdstidskalenderen” registrerer den faktisk arbejdstid for hver dag. Efter månedens udgang overfører provsten/stiftet oplysningerne til en excel-fil, som journaliseres manuelt.”

Ministeriet svar: Præster skal registrere via tjeneste-PC

I en 11 sider lang vejledning med indsatte skærmbilleder forklarer ministeriet udførligt, hvordan man tidsregistrerer i Outlook. Men hvad indebærer tidsregistreringen for provsterne?

Det spørgsmål optager Kirsten Kruchov Sønderby, provst i Aabenraa. På Facebook spurgte hun efter offentliggørelsen:

“Udtrykker KM det som et krav, at man bruger netop den kalender? Har talt med kollegerne her om, at der, så vidt jeg kan se, ingen systemkrav eller kontrolkrav er. Og ingen myndighed som er forpligtet på at tjekke. Heller ikke mig som provst.”

“Så jeg har tænkt, at man bare som præst fortsætter med at føre en kalender som hidtil. De få, som ikke skriver i en fysisk kalender, men har det hele i hovedet må jo så til at notere. And that's it.”

Men den går ikke: Tidsregistreringen skal for præsternes og provsternes vedkommende foregå i Outlook-kalenderen via tjeneste-PC. Det fremgår af et skriftligt svar fra Kirkeministeriet til Kirke.dk. 

"By-, Land- og Kirkeministeriet har, efter drøftelser med biskopperne og Den Danske Præsteforening, truffet afgørelse om, at præster og provster skal registrere deres arbejdstid via deres tjeneste-PC og den dertil knyttede adgang til Microsoft Outlook."

Bliver der ikke registret på denne måde, er det provstens opgave at følge op på sagen.

"I det daglige vil der være op til provsterne, eventuelt biskopper og i sidste ende ministeriet at følge op, hvis en præst ikke opfylder sin pligt hertil indenfor den angivne frist på fem dage efter månedens udgang. Der er ikke taget stilling til hverken tidshorisont for opfølgning eller eventuelle sanktioner."

Og der er ingen vej udenom. Præster og provster skal følge ministeriets vejledning, lyder det i svaret fra ministeriet.

"I det omfang ministeriet pålægger folkekirkens præster og provster at registrere arbejdstid på en bestemt måde, er præster og provster tjenstligt forpligtet til at følge den beskrevne procedure. Ministeriets afgørelse om procedure for registrering af arbejdstid vil blive meddelt alle præster og provster direkte."

Ligeledes fremgår det af svaret, at provsterne har ansvar at journalisere de indsendte registreringer fra præsterne, ligesom stifterne har ansvaret for provsternes registrering.

Provst: Jeg gør, hvad jeg skal

“Som den gode embedsmand, jeg er, gør jeg naturligvis, hvad jeg får besked på,” lyder det fra Kirsten Kruchov Sønderby, da Kirke.dk spørger hende, hvad hun siger til svaret fra Kirkeministeriet.

“Men når der i lovgivningen er lagt op til, at man ikke nødvendigvis skal bruge et bestemt system eller skema, kan man godt tolke det som en overimplementering fra ministeriets side.”

“For i det øjeblik, man beder nogen om at aflevere noget, afføder det også et krav om, at nogen læser det. Og i vores system lander den også altid hos provstiet og provstisekretæren, som i forvejen har rigeligt at gøre.”

“I sidste ende kan det derfor blive nødvendigt at ansætte flere provstisekretærer, da de hele tiden for yderligere opgaver.”

Præsteforeningen: Provsterne får endnu en opgave

Netop yderligere en opgave for provsterne er også det, Pernille Vigsø Bagge, formand for Præsteforeningen, hæfter sig ved i forbindelse med udmeldingen fra Kirkeministeriet.

“Det er som om, provsterne endnu engang bliver smidt under bussen. Derfor er der også behov for, at provsterne bliver endnu bedre klædt på.”

“Jeg tror, at Kirkeministeriet har været interesseret i en minimumsimplementering, og det har altså efterladt provsterne i en form for limbo, hvor de er i tvivl om, hvad de skal stille op.”

Biskopper skal ikke tidsregistrere 

Det er dog ikke alle ansatte på det folkekirkelige område, der skal tidsregistreres fra den 1. juli:

“Ansatte, der fuldt ud selv kan fastsætte arbejdstiden, ansatte, som kan træffe selvstændige beslutninger om arbejdstid, og ansatte, som har ledelsesmæssige funktioner, er undtaget fra kravet om tidsregistrering.”

Og hvem er det så, der slipper?

“Efter dialog med Beskæftigelsesministeriet er det ministeriets vurdering, at biskopper og rektorer på uddannelsesinstitutionerne vil kunne undtages,” skriver Kirkeministeriet.