FDF-generalsekretær: Jeg er optaget af relationer, ikke af målstyring

En særlig begivenhed står lysende klart i Rasmus Agergaard Pedersen hukommelse, når han skal beskrive, hvad der har rundet ham som FDF'er:

Han er 16 år, og sammen med sine FDF-kammerater får han overdraget nøglen til det lokale kredshus i Ribe. Her er der værksted, køkken og overnatningsmuligheder.

”Og beskeden fra lederne lød: ’Brug det!’,” fortæller Rasmus Agergaard Pedersen.

Han lyser op i et smil ved tanken, selvom mere end 20 år er gået, og han i dag har byttet det lokale kredshus ud med generalsekretærkontoret i FDF’s domicil i Rysensteensgade i det indre København.

”Vi blev betroet et ansvar, og vi fik en mulighed for at prøve vores idéer af,” siger han.

Forslag til ny FDF-pædagogik

Muligheden for, at børn og unge oplever, at de kan få indflydelse og medansvar, er da også et af de seks principper, som hovedbestyrelsens forslag til en FDF-pædagogik udgøres af. Et forslag, der skal debatteres på weekendens landsmøde på Nyborg Strand, hvor 550 repræsentanter og observatører fra kredse over hele landet mødes.    

”Vi har i FDF ikke tradition for konstant at formulere os tydeligt om vores pædagogik, men jeg tror, det kan være en hjælp for os. En formuleret pædagogik kan fungere som et beskrivelsesværktøj, som kan hjælpe nye ledere i gang eller give interesserede forældre et indblik i, hvordan vi arbejder. Det skal ikke være et stålsat ideal, men et forsøg på at beskrive en fælles midte,” siger han.

Fælles for de seks principper er, at de kredser om relationen mellem voksne og børn. 

Relationer er da også et nøgleord for Rasmus Agergaard Pedersen, der er en garvet deltager i FDF's landsmøder, men for første gang i år skal deltage som generalsekretær. Han tiltrådte i marts i år, hvor han afløste teologen Morten Skrubbeltrang.  

Selv er Rasmus Agergaard Pedersen læreruddannet fra Frederiksberg Seminarium, der i dag hedder Institut for Skole og Læring.

De frivillige er en vigtig ressource

Som nyuddannet var det ikke lærergerningen, han tog fat på, men derimod et virke som aktivitetsmedarbejder ved ungdomskirken Brorsons Kirke på Nørrebro i København. Her var hans primære opgave at samle og motivere den frivillige stab.

Spørger man Rasmus Agergaard Pedersen, hvad han gerne vil udrette i sin tid som generalsekretær, er de frivillige også omdrejningspunktet.

”Jeg vil være glad for, hvis arbejdet med at rekruttere flere ledere lykkes, og hvis vi har succes med at fastholde de ledere, vi har. Og ikke bare fastholde dem, men se dem blomstre. At have nok dygtige ledere er udgangspunktet for hele vores arbejde,” siger han.

Han fortæller, at han holder af at beskæftige sig med, hvordan man er sammen med og samtaler med de frivillige og ansatte på en måde, der motiverer dem og får dem til at blomstre.

”Jeg er ikke typen, der ensidigt går op i målsætninger og tal. Det er klart, jeg som generalsekretær er opmærksom på vores medlemstal, men jeg mener, at FDF er et langt, kontinuerligt arbejde, der handler om mennesker og indhold og ikke om benhård målstyring,” siger han.

Det er voksne, der sætter rammen

Han fremhæver også igen og igen, at særkendet for FDF er, at det er frivillige, engagerede voksne, der sætter rammen for og tager ansvaret for samværet med børnene.

”I FDF vil man meget sjældent se, at større børn leder mindre børn, uden at en voksen leder er til stede og har det endelige ansvar,” siger han.

Denne holdning afspejler sig også i et af de seks principper i forslaget til en FDF-pædagogik.

Netop engagerede voksne er også en af de ting, Rasmus Agergaard Pedersen fremhæver, når han skal fortælle om sin tid som barn i FDF.

”Jeg oplevede en række voksne, der uagtet al den uro og ballade, som vi 30 unger lavede, tålmodigt ville os og fællesskabet,” fortæller han.

Voksne, der tør tale om tro 

Han husker også FDF som dér, hvor han for første gang blev mødt af voksne, der frimodigt og i øjenhøjde inviterede til en samtale om tro.

”Det at kunne tale om de religiøse dimensioner i tilværelsen og mellem mennesker vokser langsomt frem, når man er barn og ung i FDF. Som barn mødte jeg det på sommerlejre i morgenforkyndelse om skaberværket, i bibelfortællinger og salmer, og når nogle, der var ældre end jeg, fortalte, hvad kristendommen betød for dem,” husker han tilbage.

Som ung fik FDF's lederkurser for 15 til 18-årige, såkaldte seniorkurser, betydning for hans trosmæssige vandring.

”Her havde man hver aften det, man kaldte en skumringssamtale, hvor man en time satte eksistentielle og trosrelaterede temaer til debat. Her kunne man tale om tro og tvivl, men også om, hvad synd var for en størrelse. Det rykker, når ledere i tyverne og trediverne sætter de store temaer i kristendommen i spil i et ungdomsliv,” siger han.

Han fortæller, at det stadig lykkes at skabe rum for disse samtaler i FDF – og det er ifølge generalsekretæren vigtigt.

”FDF arbejder på folkekirkens grundlag, og det er vores opgave at gøre trinnet til kirken så lavt som muligt for børn og unge. Vores formål er, at børn og unge skal møde evangeliet om Jesus Kristus, og vedtægtsmæssigt skal hver enkelt kreds være hjemhørende i et lokalt sogn og søge samarbejde med dette,” siger han.

Kristendommen har også fundet vej ind i forslaget til en FDF-pædagogik, hvor et af de seks principper lyder, at fortegnet for mødet mellem voksne og børn i FDF er det kristne menneskesyn med fokus på, at ethvert menneske er unikt.

FDF bør danne børn og unge til demokrati

Et andet af principperne lyder, at børn skal opleve, at de er en del af noget større.

En sag, der også ligger Rasmus Agergaard Pedersen på sinde.

”Jeg er stolt over, at vi i FDF er 5000 voksne, der hver eneste uge gør en forskel for børn og unge over hele landet i vores 350 lokalkredse. Men jeg vil gerne arbejde på, at vi bliver endnu mere tydelige omkring vores samfundsengagement. Jeg mener, vi bør inspirere børn og unge til at deltage aktivt i vores demokrati. Til selv at handle og gøre noget for andre. Det er allerede en del af dem, vi er, og det vi gør, men jeg vil gerne styrke den del af vores arbejde,” siger han.

En del af det arbejde foregår på landsmødet, der ifølge generalsekretæren kendetegnes ved, at man som deltager skal bidrage, lytte, blive klogere og gerne flytte sig holdningsmæssigt.

”Vi har tradition for, at man kan komme med ændringsforslag undervejs, fordi debatterne gerne skal lede til, at vi bliver klogere på hinanden og flytter os. På den måde skaber vi de bedste resultater for FDF,” mener han.

Derfor er Landsmødet også det helt rigtige sted at drøfte et forslag til en FDF-pædagogik.

”Det handler i lige så høj grad om at sætte pædagogikken i fokus og til drøftelse, som det handler om at få vedtaget et forslag.”