Da undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken blev præsenteret i sidste uge, var der både tilfredshed og alvorsminer at spore hos folkekirkens parter.
Tilfredshed med, at det går godt med arbejdsmiljøet mange steder. Alvorsminer over, at der er steder, hvor chikane og mobning er hverdag.
En af dem, der talte om at tage problemerne alvorligt, var Peter Birch, biskop over Helsingør Stift og medlem af styregruppen bag undersøgelsen.
Således udtalte han til Altinget:
“Derfor har biskopperne, provsterne og Landsforeningen af Menighedsråd givet hinanden håndslag på, at vi nu mødes med det for øje, at vi skal være bedre til at implementere arbejdsmiljøtiltag, så de kommer ud i alle hjørner af folkekirken og bliver brugt. Det arbejde går vi i gang med lige med det samme.”
Men hvornår er “med det samme”, og hvad vil det sige, at arbejdsmiljøtiltagene skal “ud i alle hjørner af folkekirken” Kirke.dk har talt med Peter Birch om sagen:
Hvornår er “med det samme”?
“Netop nu er vi ved at finde ud af, hvornår vi kan få vores kalendere til at passe sammen. Men der skulle ikke gerne gå en måned, for arbejdet har højt prioritet.”
Hvem er det, der skal mødes?
“Det er formandskabet for Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og biskopperne. Vi skal have talt om, hvordan vi læser undersøgelsens resultater, og om, hvordan vi kan omsætte nogle af anbefalingerne til konkrete initiativer.”
Hvad kommer I til at fokusere på?
“Den overordnede anbefaling er, at implementeringen af initiativer, der kan fremme arbejdsmiljøet, skal intensiveres.”
“Desuden er der en anbefaling om revision af lov om menighedsråd. Det er ikke konkretiseret i rapporten, så vi er nødt til at drøfte med hinanden, hvor vi hver især ser nogle behov for det.”
“Ministeren (Morten Dahlin red.) har givet en klar tilkendegivelse af, at han er åben for en revision. Men han vil gerne se, hvad de kirkelige parter bærer frem, og derfor ligger den lige nu hos os.”
Hvis du skal give et bud på, hvilken af anbefalingerne, det er vigtigst at tage fat på, hvad vil du så pege på?
“Adgang for præsterne til supervision er et vigtigt skridt at tage. ”
“En anden ting er spørgsmålet om professionalisering af ledelsen, både i den ene og den anden ledelsesstreng. Hvordan kan vi styrke provsternes og menighedsrådenes ledelse? Hvilke muligheder, der er, er det, vi skal forsøge at tale os frem til.”
Uddannelse af menighedsrådsmedlemmer blev et tema, efter at undersøgelsen blev fremlagt. Kan man uddanne menighedsrådsmedlemmerne til at være gode ledere?
“Uddannelse af menighedsrådsmedlemmer, der har et særligt hverv som for eksempel kontaktperson, er helt sikkert noget af det, vi skal have set på. Der kan være nogle rammer, vi kan forbedre.”
“Et andet element kan være, at vi skal have styrket bevidstheden om, at nogle af de opgaver, der er menighedsrådets ansvar, men ikke nødvendigvis skal løftes af menighedsrådets medlemmer, men derimod af fagprofessionelle, som menighedsrådet beder om at løfte opgaverne.”
“Det tredje kan være en øget videndeling af de gode erfaringer, der er i de provstier, hvor menighedsrådene er gået sammen og har ansat fagprofessionelle til at løfte for eksempel HR-funktioner. Der giver den nye økonomilov nemlig nogle nye muligheder. Der består måske et oplysningsarbejde i forhold til loven.”
En af anbefalingerne er, at det bør være lettere at sanktionere menighedsrådsmedlemmer, der skaber problemer. 14 dage før undersøgelsen slog biskopperne og menighedsrådsforeningen fast, at de nødvendige muligheder for at sanktionere allerede findes. Er det så ikke bare at gå i gang med arbejdet?
“Det er menighedsrådet selv, der kan bruge den mulighed. Gør de det, skal de samtidig godtgøre, at det er sidste udvej. Men biskoppen kan pege på muligheden, hvis et medlem optræder uhensigtsmæssigt for eksempel i forhold til arbejdsmiljøet.
Du kan som biskop altså ikke fyre et menighedsrådsmedlem, hvis medlemmet beviseligt chikanere en ansat?
“Som biskop kan jeg føre tilsyn med, at menighedsrådet lever op til de forpligtigelser, arbejdsmiljølovgivningen tilsiger, og påtale det, hvor jeg bliver bekendt med, at de ikke gør det.”
“Hvis der for eksempel er et påbud fra Arbejdstilsynet, kan jeg iagttage, om påbuddet bliver efterlevet og taget alvorligt. Og påtale det, hvis jeg mener, det ikke sker.”
“Det samme med sager om chikane og grove krænkelser mellem medarbejdere. Det kan jeg sikre, at de tager alvorligt.”
“Hvis der er en præst involveret, er det en anden sag, for så er jeg direkte part i sagen. Så kan jeg gå mere direkte ind i det.
Så selvom biskopperne og menighedsrådsforeningen for nyligt mente, at der var tilstrækkelige sanktionsmuligheder, så er der stadig behov for at se på emnet, sådan som det lyder i undersøgelsens anbefalinger?
“Man kan godt forestille sig, at biskopperne på baggrund af arbejdet med tilsynsmyndigheden vil være mere opmærksomme på, at en uhensigtsmæssig opførelse, der virkelig er ødelæggende og vedvarende, skal føre til en sanktion. Noget, de altså har mulighed for at gøre menighedsrådene opmærksomme på.”
En anbefaling kunne også være, at man fratog menighedsrådene deres ledelsesansvar. Dermed kunne man måske mindske arbejdsmiljøproblemerne i folkekirken. Kunne det være en model?
“Arbejdsmiljølovgivningen er blevet stadig mere kompleks i de seneste to årtier. Det er en kæmpe opgave.”
“Derfor peger jeg også på, at menighedsrådet har ansvaret, men at det ikke er det samme som, at de folkevalgte så skal udføre alle de opgaver, der knytter sig til ansvaret."
“Der, hvor kompetencerne ikke er til det, er det naturligt at lade fagprofessionelle løfte opgaverne. Men man har altså stadig ansvaret. Andre steder kan det være bygningerne, der volder problemer, og så allierer man sig med en bygningssagkyndig.”