Da navnet på den nye generalsekretær i Danmission i denne uge blev offentliggjort, blev der samtidig sat punktum for en måneder lang ledelseskrise. Når repræsentantskabet i landets ældste missionsselskab mødes igen den sidste weekend af august, er der således skiftet ud på både formands- og generalsekretærposterne.
Et turbulent år slutter, men udfordringerne for Danmission er de samme som før. Der skal skabes et mere stabilt indtægtsgrundlag, så det økonomiske fundament er mere sikkert og organisationens grundfortælling skal omformuleres og gøres attraktiv, så den når udover de cirkler, som i dag er dedikerede i missionsarbejdet. Den opgave kræver udover en stærk ledelseskraft især en veludviklet sans for musikalitet.
På væggene i Folketingets vandrehal løber en 268 meter lang frise, som den såkaldte ”onde” maler, Rasmus Larsen, malede, da det 3. Christiansborg blev indviet for knap 100 år siden. Onde, fordi han malede små symboler, som syltekrukker og andet, samt skrev stikpiller til de folkevalgte, som stadig er gode at få forstand af. Et af dem lyder: ”De som kan høre fulgene synge, kan blive minister”.
En minister er i udgangspunktet en folkets tjener, og læser man de første udtalelser fra den nyudnævnte generalsekretær i Danmisson, Kristian Sloth Petersen, så er billedet af folkets tjener ikke helt ved siden af. Han slår fast, at han kommer til Danmission med mange spørgsmål og meget få svar, og at han vil bruge de første seks måneder efter sin tiltrædelse på at rejse rundt for tale og lytte med de mange frivillige, udsendte og andre interessenter i Danmissions store organisation.
Først derefter, må vi forstå, vil den nye generalsekretær folde sine visioner ud og give svar på nogle af de mange spørgsmål, som han rejser rundt for at søge svar på. Det er på sin vis en ydmyg, og i hvert fald lyttende attitude, som den nye generalsekretær lægger for dagen. Helt som den folkevalgte politiker skal kunne høre fulgenes sang, så skal Kristian Sloth Petersen kunne lytte til de mange forskellige stemmer i organisationen.
Her vil det kræve et udpræget musisk talent, at kunne forfatte en fælles melodi, som alle efterfølgende vil kunne synge med på. For hver fugl pipper som bekendt med sit næb, og den nye generalsekretærs dannelsesrejse rundt i missionens bagland skal da nok tjene som oplysende for generalsekretæren, men det vil også blive begyndelsen på en fortælling til baglandet og andre om, at skal Danmission leve godt og længe efter 200-års jubilæet i 2021, skal der forandringer og en ny grundfortælling til.
Skal den strategi lykkes, forudsætter det lys på milepæle ude i horisonten. Ændringer af den karakter sker ikke over natten i store frivillige, civilsamfundsorganisationer med et engageret demokratisk bagland. Det tager tid, ofte år, mange år, hvor organisationen er på rejse mod de nye horisonter, og ændringerne sker i en særlig tilpasset form, som er ulig den en kommerciel virksomhed ville vælge, men helt afgørende for succes i en demokratisk valgt, frivillig organisation.
Sådan en ændring er på den måde en længere, farligere og mindre synlig rejse, fordi den foretages i mindre etaper. Derfor er det værd at bemærke, at bestyrelsen har givet den nye generalsekretær mandat til at sætte lys ud mod horisonten. Sådan et mandat fik den tidligere generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, også, og han indledte sammen med bestyrelsen en fokuseringsproces, som blandt medførte lukninger af urentable genbrugsbutikker og ændringer i partnerskabslandene, beslutninger som reelt blev begyndelsen på enden for Jørgen Skov Sørensens generalsekretærtid, fordi bestyrelsen på trods af det givne mandat rystede på hånden, da baglandet begyndte at rokke båden i kølvandet på fokuseringsprocessen.
For den nye generalsekretær betyder det til gengæld, at det økonomiske fundament er bedre, end det var for hans forgænger. Når årsregnskabet fremlægges for repræsentantskabet til august, ser både tallene og tendensen bedre ud. Men der er stadig behov for et skarpt blik på pengekassen. Indtægterne fra genbrugsbutikkerne og private gaver er fortsat meget volatile, og kommer der dårlige tider igen, vil bestyrelsen så ryste på hånden og igen svigte det afgivne mandatet?
Sandsynligheden er mindre end før. For på repræsentantskabsmødet skal der vælges en ny formand, efter biskop Peter Fisher-Møller i foråret meddelte, at han ikke ønsker genvalg. Den nye formand ventes at blive sognepræst i Hasle ved Aarhus, og tidligere generalsekretær i FDF, Morten Skrubbeltrang.
Han har dermed ledelseserfaring fra en tilsvarende position i sammenlignelig frivillig organisation, og er derfor alt andet lige fortrolig med den samme type ledelsesproblematikker og -dynamikker som i Danmission. Han vil derfor som bestyrelsesformand kunne være en tæt og kvalificeret sparringspartner for den nye generalsekretær.
Han har formodentligt været med i ansættelsesforløbet af Kristian Sloth Petersen, og de to vil efter repræsentantskabsmødet stå som en stærk ledelsesduo, som sammen skal styre den vigtige proces om en ny grundfortælling for Danmission igennem.
En proces, hvor rejsen er mindst lige så vigtig, som at nå milepælene ude i horisonten. På papiret er forudsætningerne bestemt tilstede, og lykkes det for den nye ledelsesduo at opbygge tilliden på rejsen, ser det lovende ud for Danmissions fremtid. Det stiller krav til især formanden og generalsekretærens samspil og sans for musikalitet.
Udfordringerne står lige for døren, pejlemærkerne kan skimtes i horisonten, og ihukommer de mange engagerede og frivillige Grundtvigs salme ”Lyksaligt det folk, som har øre for klang”, så virker musikaliteten pludselig begge vej og der er fundet en fælles melodi.
Morten Bangsgaard læser til daglig teologi på Københavns Universitet, er medlem af Det Etiske Råd og Tænketanken Eksistensen.