Han er sognepræst i Vor Frue Kirke i Odense. Nu vil 55-årige Jørgen Samsing Bendixen være biskop over Fyens Stift, som der er valg til i begyndelsen af næste år.
"Jeg havde ikke tænkt mig at stille op og kunne slet ikke se mig selv som biskop. Men en god bekendt fik mig til at overveje det."
Han har allerede de mindst 75 stillere, der kræves for at stille op, fortæller han.
"Og jeg mener, at jeg kan bidrage med et fokus på samvirket i folkekirken. Det handler om sagen mere end om mig som person. Med det mener jeg, at samvirket mellem læge og gejstlige trænger til et løft. Samarbejde er et mere bredt ord, men menighedsrådsloven bruger meget specifikt ordet samvirke."
En aktiv sognepræst
Jørgen Samsing Bendixen har været sognepræst i over 20 år. Både i Hals og i Hou i Nordjylland, i Glamsbjerg og Køng på den sydvestlige del af Fyn, og siden 2017 i Vor Frue Kirke i Odense.
Den nye bispeaspirant er også kirkepolitisk aktiv. Han sidder p.t. i bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd på sjette år. Her har han blandt andet siddet i strukturudvalget.
Det var et udvalgsarbejde han opsøgte for at sætte fokus på distriktsforeningerne i folkekirken. Han har tidligere været formand for sammenslutningen af fynske menighedsrådsforeninger, Fyens Stifts Menighedsrådsforening.
Jørgen Samsing Bendixen mener, at flere af kirkens problemer kan blive løst ved at sætte fokus på det demokratiske samarbejde mellem de læge organer, såsom menighedsråd, og de gejstlige, altså præsterne.
"Hvis vi vil løse folkekirkens problemer, må vi arbejde inden for begge ledelsesstrenge. For at den evangelisk-lutherske kirke kan være folkekirke, skal den i substansen være demokratisk."
Samvirke er nøgleordet
Bliver Jørgen Samsing Bendixen valgt som biskop over Fyens Stift, vil han først og fremmest tale samvirket mellem læge og gejstlige samvirket op.
"Der sker indimellem det i folkekirken, at mange taler samvirket ned. I betænkningen 1544 (om folkekirkens styre, red.) er demokrati omtalt som et af pejlemærkerne, og det er præstens uafhængighed også. Det, synes jeg, er at gå for vidt. Nej, det skal være samvirket, der er centralt," siger Jørgen Samsing Bendixen.
"Med god grund: I et demokratisk valgt råd er der placeret en person, der er født medlem. Det er klogt, fordi det historiske præsteembede er tænkt ind i det moderne, folkekirkelige demokrati."
I forlængelse heraf vil Jørgen Samsing Bendixens tilgang til at løse problemerne med det dårlige psykiske arbejdsmiljø være med udgangspunkt i at bevare folkekirkens særlige ledelsesstruktur.
"Ledelsesstrukturen skal ikke skilles ad. Den er fin, som den er i dag. Styrken er, at folkekirken er forankret lokalt og demokratisk samt i staten."
"Jeg vil omvendt starte at se på, hvor mange medarbejdere i folkekirken, der er glade for deres arbejdsplads. Vi må starte med det, der er godt, og spørge ind til hvorfor det er sådan. Jeg tror, det skyldes den høje grad af frihed i arbejdet."
Biskoppen som leder af et stift
Når det kommer til biskoppens ledelsesrolle, forklarer Jørgen Samsing Bendixen, at han ser ledelse af et stift som en fælles opgave.
"Det er en kæmpestor udfordring, som jeg vil gå til med stor ydmyghed velvidende, at der sidder mange dygtige medarbejdere i Fyens Stift, som jeg vil læne mig op ad."
"Jeg er selvfølgelig med på, at det hviler et klart ledelsesansvar på biskoppen, og at den er biskoppen alene om at bære."
Jørgen Samsing Bendixen sidder med i stiftsrådet, så stiftsadministrationen er et hus, han kender til allerede. En af de opgaver, han som måske kommende biskop vil blive konfronteret med, er præstemanglen i folkekirken.
"Den lette løsning er at ansætte flere præster. Men jeg er betænkelig ved den løsning, fordi flere præster koster flere penge. Og jeg synes ikke det er klogt, at folkekirken i en krisetid går ud og beder om flere penge til flere præster. Det vil nok give en meget dårlig reaktion i befolkningen, hvis vi gør det."
Præstens kerneopgave til debat
Jørgen Samsing Bendixen mener i øvrigt, at udfordringen med præstemangel kalder på en bredere debat i folkekirken om selve præsteembedet.
"Kan nogle af de ting, som præster i dag laver, løses af andre? Babysalmesang og lignende arrangementer er meget hyggelige, men vi er nødt til at besinde os på kerneopgaven. Det gamle præsteløfte bør, trods at det er gammeldags i sit ordvalg, være udgangspunktet i fremtiden," siger han.
Bispekandidaten er heller ikke bange for at trække på folkekirkens historiske arv, når han skal forklare sit teologiske ståsted.
"Jeg er grundtvigsk. Jeg finder mig hjemme i en gudstjeneste, hvis formål ikke er at holde os inde i Guds hus, men at sende os ud i verden. I Danmark har vi haft en vækkelsesbevægelse, som gik ud i det folkelige."
"Tænk bare på højskolebevægelse, skytteforeningerne, idrætsforeningerne. Frivillighedssynet præger også mit syn på menighedsrådene."
Fra det missionske til det grundtvigske
Jørgen Samsing Bendixens grundtvigske ståsted er dog ikke opstået af sig selv. Den er resultatet af en udvikling, som havde sit udspring i en traditionelt missionsk familie i hjembyen, Esbjerg.
"Jeg har et godt forhold til det missionske. Min oldefar byggede missionsfællesskaber i Esbjerg. Men jeg har gennem min ungdomstid og gennem mit teologiske studie taget nogle opgør, der har bragt mig i en grundtvigsk retning. Det var et opgør med, at man delte mennesker op i de frelste og i de fortabte. Det fyldte meget i min ungdom, men fylder ikke så meget i dag."
I dag fylder, foruden hvervet som sognepræst i Odense og tillidshvervet i Landsforeningen af Menighedsråd, familie, venner og sport meget for Jørgen Samsing Bendixen.
Han har været sportsudøver i Køng Cykelmotion og på oldboys-holdet i fodbold. Derudover har han været engageret i borgerforeningen i Glamsbjerg.