Jeg sagde ja til udnævnelsen, fordi der er nogle spor og linjer, der har gjort sig gældende i mit liv, der samler sig Folkekirkens Ungdomskor. Jeg har en efterhånden lang karriere bag mig som amatørkorsanger i kor som kammerkoret Camerata og Trinitatis Kantori, og samtidig er folkekirken blevet mit andet hjem og arbejdsplads.
Sang, teologi og kirke, det er de tre linjer, der har været gennemgående i store dele af mit liv, og som jeg nu har fået mulighed for at samle. Det er en af grundene til, at jeg glad takkede ja til at blive formand.
En anden er, at et af de største mødesteder, vi har for folk og kirke, er folkekirkens mange kor. Der var mange, der aldrig var kommet ind i kirkernes højloftede rum og havde fundet deres stemme i den fælles sang, hvis ikke det var, fordi Folkekirkens Ungdomskor havde budt dem indenfor.
Min første opgave blev desværre at være med til at aflyse arrangementer eller udskyde dem. Det gjaldt Alsang i domkirkerne og korstævner, der skulle være afholdt her i foråret. Covid-19 har som for alle andre også grebet ind i FUK’s aktiviteter og hverdag. Det er selvfølgelig ikke den start, man ønsker sig som formand, men det er vilkåret i denne tid.
Jeg glæder mig desto mere til, at vi igen kan mødes og synge sammen og lægge planer for, hvad der fremadrettet skal ske. Og jeg glæder mig til at kunne være med til at styrke og støtte korarbejdet lokalt samt være med til at tage initiativ til større og fælles tiltag.
Det kan blive en udfordring for mig, at Folkekirkens Ungdomskor er landets største kororganisation med omkring 850 kor og over 12.000 medlemmer, og at medlemmerne trods navnet er i alle aldre. Både størrelsen og bredden, hvad angår alder og typer af kor, gør, at det er en kompleks organisation, og at udfordringerne næsten er givet af sig selv.
Samtidig ser jeg en stor styrke og hjælp i, at det er en organisation, der i vidt omfang er båret af nærdemokrati med stiftskredse, der arbejder selvstændigt og lokalt. Ligesom der er et sekretariat, korkonsulenter og en hovedbestyrelse, der kan være med til at samle trådene og hjælpe med at bevare overblikket.
Jeg trives bedst med en arbejdsdag, der er præget af varierede opgaver. En af de ting, jeg holder af ved at være præst, er bredden i de opgaver, der hører til embedet. Dagene er aldrig ensformige, og blandingen af praksis og tænkning, samtale og skrivning passer mig godt. Nu breder jeg det så lidt mere ud ved at gå ind i Folkekirkens Ungdomskor.
Hvis jeg skal beskrive mig selv med tre ord, vælger jeg: Det kan jeg ikke. Det skulle da lige være, at jeg lever af det, jeg har og får givet. Men det lyder vist mere som en prædiken end den type- eller selvbeskrivelse, der her spørges efter.
Når jeg holder fri, elsker jeg at tage til Drejø, hvor jeg og min familie har sommerhus. Der er en flydende overgang mellem arbejde og fritid i mit liv. Men derovre er der bare lidt mere himmel.