Den første oktober overtager teolog og præst, Louise Højlund Franklin og cand.mag. og rektor, Peter Højlund Franklin forstandergerningen på Løgumkloster Refugium.
Kirke.dk har talt med dem om deres planer og drømme for stedet.
Hvorfor søgte I jobbet?
Louise: “Vi har længe haft en drøm om at virke sammen i verden. Efter en retræte på Løgumkloster Refugium for nogle år siden dukkede ordet folkekloster op. Vi tænkte: Der burde findes et folkekloster – et sted, der forbinder den grundtvigske tradition for folkeoplysning og fællesskab med klosterets tradition for ro og fordybelse. Siden da har vi ønsket at realisere det på en eller anden måde. Da forstanderstillingen blev slået op, tænkte vi: Nå ja – det findes måske allerede og hedder Løgumkloster Refugium. Så vi kunne ikke andet end at søge det."
Peter: “Der findes ikke mange steder i Danmark, der forbinder retrætetanken med højskoleånd. På Løgumkloster Refugium er der både den gamle tradition for kontemplativ praksis, som cisterciensermunkene skabte stedet til og det stærke ønske om folkelig og kirkelig sammenhængskraft og mangfoldighed som refugiet er opført på i 1960 – og siden drevet ud fra. Det er et privilegium at få lov at føre stedet videre på skuldrene af alle dem, der har virket før os på dette særlige sted.
Og hvad er det, I gerne vil føre videre?
Peter: “Vi vil gerne videreudvikle det retrætespor, der allerede findes. Det skal træde tydeligere frem, hvad der kendetegner en retræte på Løgumkloster Refugium. Og vi vil også fortsætte de højskoleagtige programdage med fokus på tro og eksistens og samfund."
"Vi vil gerne give folk en oplevelse af, hvor meget der er at hente med de rammer, den rytme, den tradition for fordybelse og den særlige ånd. Også for folk i erhvervslivet, politikere, lærere og andre, der arbejder med dannelse og samfund og i en eller anden udstrækning tænker, at kristendommen er et vigtigt fundament.”
Louise: ”Samtidig er det også et sted, hvor man kan komme for at komme sig. Finde hvile fra en travl hverdag, give rum og plads til at reorientere sig og finde ud af, om den måde man lever på, giver mening. Eller finde den ro til fordybelse, der gør at man kan skabe noget nyt, eller komme et spadestik dybere med et projekt.
Louise, du kommer fra en stilling som sognepræst i folkekirken. Hvordan har du det med at sige farvel til præstegerningen?
Louise: “For os begge gælder det, at det ikke er et fravalg af det, vi kommer fra. Langenæskirken er et vidunderligt sted, som lige er blevet et liturgisk frisogn, og der ligger nogle spændende projekter, som er igang med at blive til virkelighed. Det er jeg ked af ikke at være med til at udfolde.”
Peter, du er katolik og rektor på det katolske Niels Steensens Gymnasium, og Louise, du har vakt opsigt med bogen ’Må vi være her’ og dit kan-man-kalde-det-opgør med Luther. Der er sikkert nogle af vores læsere fra den folkekirkelige fløj, der er interesserede i at vide, om refugiet nu vil blive tænkt i en mere katolsk eller økumenisk retning?
Louise: “Refugiet er et sted for alle. Det er et sted, hvor man kan øve sig på at være et kristent menneske, gå et stykke på vejen – alene eller sammen med andre. Det er både for folk, der er lidt i tvivl om det hele og folk, der føler sig meget hjemme i den kristne tradition. Vi mennesker er meget forskellige og heldigvis er der i kristendommens lange historie mange forskellige mennesker, der kan inspirere os på vores vej. At lede efter det, der forener, tænker jeg, er en opgave for os alle.”
Peter: “De katolske skoler er kendetegnet ved at være brede humanistiske dannelsesinstitutioner for alle, kristne af forskellige slags, muslimer, jøder og så videre. Det er spændende og givende at tale om tro ind i den sammenhæng og arbejde med at få det kristne menneskesyn til at gennemsyre tilgangen til det enkelte menneske.”
Der er nogle faste former på refugiet blandt andet morgensang og aftensang. Vil nogle af de nuværende former eller traditionerne blive ændret?
Peter: “Vi vil gerne videreføre alt det gode, der allerede er. Rytmen er en vigtig del af refugiets identitet og vi vil gerne værne om, at man som besøgende bliver ved med at have mulighed for at falde ind i den rytme.”
Louise: ”Den skal til alle tider have et udtryk og en form, så de mennesker, der kommer, kan finde ro og mening. Det udtryk og den form er som alt andet i folkekirken i en stadig bevægelse.”
Hvad er jeres vision og drømme for refugiet?
Louise: “At Løgumkloster Refugium kan være et sted, hvor mange vil søge tilflugt i kortere eller længere tid og få inspiration og nye kræfter til at virke i verden håbefuldt og kærligt."
"Der ligger så mange gode spor, som vi glæder os til at bygge videre på. Blandt andet en drøm, der er ved at blive virkeliggjort, om at få åen, som cisterciensermunkene i sin tid byggede klosteret ved, genslynget, at fiskene kommer tilbage, biodiversiteten styrkes. Drømmen er en slags kurbad med en have og en formidling af historien omkring klosteret. Et sted for byen og egnen og for gæsterne på refugiet."
"I vores drømme om et folkekloster, har vi blandt andet været inspireret både af det økumeniske kloster Taizé i Frankrig, hvor unge mennesker mødes i et kristent fællesskab og praksis og også diskuterer tidens spørgsmål, og af traditionen fra Iona, som har et større fokus på forbundetheden med naturen i den keltiske måde at praktisere en kristendom på. Den inspiration bærer vi med os."
Peter: “Vi drømmer i den grad også om at mennesker, der præger samfundet, på Løgumkloster Refugium finder et sted, der beriger dem i deres virke. Som politiker, lærer, sygeplejerske, lærer. Altså at der finder samtaler sted om vores samfund – og at de beriges af stilheden, rytmen og gæstfriheden. Vi vil i det hele taget gerne have en bredere gruppe af mennesker til at komme på stedet, også yngre mennesker og familier.”