Gravere og bedemænd får ny formand

Næstformanden overtager formandskasketten i Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte

Foto: Pressefoto.

John Lykkedal er ny formand for Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK).

Det fremgår af foreningens hjemmeside.

Han afløser Bjarne Rødkjær, der har været formand for fagforeningen de seneste mange år.

John Lykkedal har været ansat ved Gislev Ellested kirkegårde siden 1984, først som medhjælper, siden som graver samme sted. John Lykkedal var næstformand i FAKK, inden han blev formand. 

FAKK er fagforening for ansatte ved landets kirkegårde, såsom gravere og kirkegårdsledere. Derudover kan bedemænd optages som medlemmer.