Natkirkepræst: Hold musikgudstjeneste med Kim Larsens sange

For to uger siden indbød man i Helligaandskirken på Strøget i København til en musikgudstjeneste med Kim Larsens sange.

I søndags døde Kim Larsen. Over hele landet har folk mindet hans død. På Brøndby Stadion sang fodboldfans med en fadøl i den ene hånd og en lysende mobiltelefon i den anden hånd klassikeren ”Midt om Natten”. I Odense blev der lagt blomster, elefantøl og cigaretter ved Kim Larsens opgangsdør, og fra Vor Frelsers Kirke på Christianshavn i København spillede kirkeklokkerne Kim Larsen hits. Klokkespillet blev optaget og delt på facebook igen og igen.  

Kim Larsen er blevet kaldt ”vores allesammens spillemand”, ”nationalskjald” og i Kristeligt Dagblads nekrolog lød det:

”Men nu er han ikke mere og efterlader sig et enormt tomrum hos de generationer af danskere, der har hans sange som lydbilledet til store dele af deres liv.”

Netop den forankring Kim Larsens sange har i befolkningen, gør det til et oplagt valg at lade hans tekster danne udgangspunkt for en musikgudstjeneste, mener natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København, Jens Biegel-Fogh.

Kim Larsens sange har en autoritet

”Kim Larsens sange har en autoritet, da danskerne allerede har spejlet sig i dem. De har oplevet, at hans tekster har givet sprog for eller dannet lydbillede til alle faser af deres liv,” siger han.

På den måde har Kim Larsens tekster og melodier overtaget den rolle, som Bibelen og salmerne tidligere har haft.

”For 100 år siden kendte folk bibelfortællingerne, og salmerne var indsunget hos de fleste. Dengang forbandt man dem i langt højere grad, end man gør i dag, med levet liv, og der var derfor en autoritet i de tekster dengang,” forklarer Jens Biegel-Fogh.

Han er gentagne gange blevet overrasket over at erfare, at mange, der ikke er kirkevante, hurtigt kommer til at føle sig forkerte i kirken. Mange føler, at de skal være på en bestemt måde og gøre ting på en rigtig måde.   

”Jeg troede egentligt, at vi var nået ud over det med initiativer som spaghettigudstjeneste og babysalmesang, men det er vi ikke helt. Mit indtryk er, at mange gerne vil kirken, men ikke kan finde et sted at stige på. Her kan populærmusik som Kim Larsens være en indgang til kirken,” siger han.

Derfor byder han også altid velkommen til musikgudstjenester på en måde, der skal bevirke, at alle føler sig velkomne. Ligegyldigt, hvorfor de er kommet.

”Jeg italesætter helt konkret, at folk kan komme af flere forskellige årsager. Nogle kommer, fordi de vil synge Kim Larsens sange, andre fordi, det er interessant, at man kan synge Kim Larsen i kirken. Nogle synes, det er spændende det med tro, andre vil måske hellere holde det ud i en strakt arm, ” siger han.

Så forklarer han også, at det ikke er en koncert, men en gudstjeneste, og at en gudstjeneste ikke er noget man overværer, men noget, man tager aktivt del i. Derfor præsenterer han også de medvirkende musikere og beder menigheden om at hilse på hinanden, der hvor man sidder.

Og så er det vigtigt at komme i gang med musikken. Ofte er det derfor, folk er kommet.

En bekendelse fra Larsen

Musikgudstjenesten for et par uger siden i Helligaandskirken vekslede mellem solosang og fællessang. Sanger og musiker Sara Grabow tog over efter velkomsthilsenen og bedeslagene. Hun fortolkede Kim Larsens ”Tik tik” fra 1983:   

”Tik tik
tik tik
klokken slår og slår
tiden går og går
vi levede i går

Voksne det blev vi,
glemte de ting vi lovede
måske en dag
måske en dag, ja, ja”

”Den handler om løfter, der blev givet og ikke blev holdt. På den måde indfanger sangen den klassiske bekendelsesdel i gudstjenesten,” forklarer Jens Biegel-Fogh.

Og herfra, som han siger, går det mere og mere ned af bakke, i de tekster, der er valgt.

Sara Grabow sang fra ”Langebro”:

”Jeg gik forbi dæmonernes port
ud for Kofoeds Skole
der stod en flok og drak sig ihjel
Hvis du tør - så kom med mig”

Og videre fra ”Masser af succes”:

”For i nat
når lyset brænder ud
og alt blir stille
er du ene
åh så ene.”

”Vi møder i de tekster et menneske, der er fortabt i mørket. En, der er ensom. En, der har brug for, at en anden kommer det i møde. Et menneske, der har brug for noget andet end sig selv,” siger han.

Derfor er det så sigende at fortsætte med ”Papirsklip” – som fællessang – og det gjorde man i Helligaandskirken:

”Når nu min verden bliver kold og forladt
finder jeg trøst i min kæreste skat..”

”Man kan sige, at ”Papirsklip” bliver et svar på ”Masser af succes”, der ender i tomhed og forladthed. Den begynder med, at jeg midt i kulde og forladthed finder trøst hos de mennesker, der har elsket mig. Dem, der har og har haft betydning for mig,” forklarer han.

Det kalder Jens Biegel-Fogh ”en almen erfaring”: Når livet er svært, søger mennesket trøst hos dets kære.

En tydelig reference til Kristus

”Men så sker der noget underligt i teksten,” siger han.

”Livet er langt
lykken er kort
salig er den der tør give det bort”

”I kristendommen er det selvfølgelig Kristus, der giver sit liv bort, for at vi skal have liv,” siger han.

Han tilføjer, at det er lidt interessant, at Kim Larsen, som er så folkelig, lidt længere fremme i teksten bruger det nok mindst folkelige sprog, nemlig latin, når han synger: ”Domine et sanctus”, der betyder ”Herre og hellig”.

”Det er oplagt at knytte an til dette i en prædiken, men selv valgte jeg at tage fat i ’This is my life’,” siger han.

Han forklarer, at ”This is my life” meget naturligt kan fortolkes som en bøn.

Fortolkning er et nøgleord, når man skal holde musikgudstjenester, mener Jens Biegel-Fogh.

”Det er meget vigtigt for mig, at det ikke er Kim Larsen som person, jeg forholder mig til. Det er alene teksterne. Der er altså på ingen måde tale om en biografisk læsning. Jeg forholder mig ikke til, hvad Kim Larsen måtte tro eller ikke tro,” siger han.

Derfor mener han også, at man bør skelne mellem, hvad det vil sige at holde en musikgudstjeneste og en mindegudstjeneste, som Kim Larsens død måske kan være anledning til.

”En mindegudstjeneste handler om personen Kim Larsen, hvor en musikgudstjeneste tager fat i hans tekstunivers,” siger han.

Derfor bruger han også vendinger i sin prædiken som: ”Det jeg hører her, er…” og ”Det jeg forstår ved denne tekst, er…”.

”På den måde lader jeg det også stå åbent, at andre kan høre eller læse noget andet i teksterne, end jeg kan” siger han.

Og i teksten til ”This is my life” er der specifikt nogle linjer, der får ham til at stoppe op:

“Give me the wine
bitter and sweet
and a little bit of bread
that's all I need”

“Jeg læser teksten som en henvendelse, som en bøn. Her står han med sit liv, sådan som det er, sådan som det blev, og så beder han om vin, bitter og sød, og en lille smule brød. Det læser jeg som en reference til nadveren. Han står ved sit liv, selvom det ikke er perfekt, og erkender, at han har brug for Guds nåde, og derfra kan han gå videre ud i livet” siger han.

At gribe ud efter Guds nåde

I prædikenen fortalte han også om en ny Nike-reklame, der blev vist ved årets Super Bowl. Han forklarer, at den handler om, at man kan gøre alt, hvis bare man tror på sig selv. Her handler kristendommen om det modsatte.

”Det, at vi ikke har nok i os selv, gør netop, at vi griber ud efter den anden.  At vi griber ud efter Guds accept af os, som vi er,” siger han.

Teksten fortsætter:  

“No, I don't want the gold from Xanadu
I think I leave it all to you
this is my life
and I don't care”

“Her udtrykkes en bekymringsløshed I forhold til livet: Nej, jeg behøver ikke at løbe hurtigst – i mine Nike sko – og stå med guldet om halsen. Meningen med mit liv er ikke at være den bedste. Det betyder ikke, at jeg ikke har en opgave at udføre. Han synger: ’Just show me the light and I go there.’ Heri læser jeg, at han ønsker at gøre det, han skal gøre.

Det handler bare ikke om, som det lyder i Nike reklamen, at tro på, at man kan alt. At blive den hurtigste, ikke bare i sin klasse eller sit land. Men den hurtigste nogensinde. Den ambition giver kun ulykkelige liv,” siger han.

Og når Kim Larsen synger, at han er ligeglad eller bekymringsløs, læser Jens Biegel-Fogh, at han overlader det til Gud at være Gud.

Og lidt længere fremme i Kim Larsens tekst lyder det:

”Take the fear
take it away
and give me some hope
for one more day”

Det fik ham til at tænke på Paulus, der i sit andet brev til korintherne taler om troen som en skat, vi har i lerkar.

”Han beder om, at frygten må blive fjernet, at han må få håb for endnu en dag. Hos Paulus læser vi, at troen er noget vi modtager, ikke noget, vi kan tage ejerskab over. Vi må hele tiden henvende os, så vi kan få tro og håb for hver eneste dag,” siger han.

Kim Larsen stiller alle spørgsmålene

Gudstjenesten sluttede også med håbet. Først det, der blot anes i Kim Larsens tekster ”Om lidt”, ”Pianomand” og "Som et strejf af en dråbe".

”Og så er det jo så heldigt, at man kan slutte med Gasolins fortolkning af ’Dejlig er jorden’. Her er der jo kristen forkyndelse for fuld udblæsning,” siger han.

Her kan den forkyndende del, ifølge Jens Biegel-Fogh, træde tydeligt frem.

”Kim Larsens tekster forkynder jo ikke det kristne håb, hvis de står alene. Men man fornemmer noget anelsesfuldt. Noget længselsfuldt. Også stiller han spørgsmålene meget direkte, særligt i ‘Pianomand’. Derfor kan hans tekster være et afsæt for forkyndelse, på samme måde som romaner, film og andre sangtekster kan være det, uden i sig selv at udgøre forkyndelsen.”  

Han tilføjer:

"Kirken må elske alt sandt, der bliver sagt om os mennesker, om det så er videnskab, i litteratur, musik eller andre steder."

Han forklarer, at kirkerummet, bedeslag, stilhed, fadervor og velsignelse altsammen er med til at sætte en ramme – og er medvirkende til, at man med udgangspunkt i populærmusik kan skabe et helligt rum. 

Folk føler sig mødt

Når Helligaandskirken på Strøget byder indenfor til musikgudstjeneste eller fællessangsgudstjeneste er der ofte fuldt hus. Op mod 800 mennesker møder op og nogle gange har de måttet holde den samme gudstjeneste to gange på en aften, fordi interessen forud for har været så stor.

”Mange udtrykker en stor taknemlighed over, at vi tager udgangspunkt i sange, der betyder noget for dem, og dermed i en virkelighed, som er deres. Det er gået op for mig, hvor inviterende kirken må være, hvis vi skal få flere til at bruge den,” siger han.

Og slutter han af, Kim Larsens tekstunivers er netop spændende at arbejde med, fordi det er så ligetil for os alle.    

”Hans tilgang er meget nede på jorden og u-ideologisk, men samtidig fornemmer man, at der er en himmel over os.”