Kan I huske, da de vietnamesiske bådflygtninge kom til Danmark? De blev hurtigt integreret og lever her nu uden problemer.
Jeg er ikke i tvivl om, at en meget vigtig årsag til den vellykkede integration skyldes den katolske kirke i Danmark, der straks åbnede både døre og arme for flygtningene, der for de flestes vedkommende var kristne.
Jeg er stødt på mange kristne migranter, der har været kede af, at forudsætningen for, at de kan melde sig ind i folkekirken er, at de melder sig ud af den kristne menighed, der kommer fra. En kristen er åbenbart ikke bare en kristen, nogle er “rigtigere” end andre.
Som kirkeminister nedsatte jeg derfor et migrantudvalg, der skulle undersøge mulighederne for at åbne folkekirken for medlemskab for kristne migranter, uden at de samtidig skulle melde sig ud af den menighed, de kom fra. Vi taler om kristne, anerkendte menigheder – ikke alle mulige andre trossamfund.
Jeg tænker, at andre end jeg gerne vil høre kirkeministeren uddybe, hvorfor folkekirken ikke kan række hånden ud til andre kristne
Det udvalg har regeringen nu nedlagt igen. Hvorfor, får vi ikke svar på.
Det er tilsyneladende en regeringsstrategi, at ministre ikke stiller op til interviews, men kun udsender korte pressemeddelelser. Strategien virker, for mange kontroversielle initiativer ender blot som korte notitser i medierne. Medierne har ikke stor interesse i at være lydigt postbud for en pressemeddelelse, man ikke kan få uddybet.
Jeg respekterer naturligvis, at enhver regering har retten til at gøre det, den har flertal for. Men jeg synes som minimum, at kirkeminister Joy Mogensen (S), må svare på spørgsmål fra pressen og fra borgere, der har en anden holdning. Det hører sig til i et demokrati.
Jeg ved, det kan være ubehageligt.
For eksempel deltog jeg på et tidpunkt i et stormøde i Københavns Domkirke, hvor jeg skulle forsvare den daværende regerings politik om børnenes forhold i de danske flygtningecentre. Jeg sad overfor 800 rasende mennesker og et helt panel af eksperter, der fandt denne politik uantagelig. Men jeg stillede op, for har man en politik, må man stå til ansvar for den.
Det er slet ikke den slags ubehageligheder, jeg beder kirkeministeren medvirke i. Det er såmænd blot, at hun stiller sig til rådighed, når pressen eller borgerne spørger.
Heldigvis er mange sogne pragmatiske og tager imod alligevel, selvom der fortsat er fuldt stop for ligeværdigt medlemskab. Jeg har oplevet babysalmesang, hvor en migrantkvinde kom med sin nyfødte og fandt et dejligt fællesskab med kristne, unge mødre.
Men det skar mig i hjertet, da kvinden efterfølgende fortalte, hvor ked af det hun var over at hun ikke kunne blive fuldgyldigt medlem af folkekirken. Alene af den grund, at hun ikke kunne bære at skulle melde sig ud af menigheden i det land, hun kom fra, hvor hendes far havde været præst i gennem et menneskeliv.
Jeg tænker, at andre end jeg gerne vil høre kirkeministeren uddybe, hvorfor folkekirken ikke kan række hånden ud til andre kristne. Samtidig kan vi måske få lidt mere at vide om baggrunden for det bebudede lovforslag om, at alle prædikener afholdt i Danmark skal oversættes til dansk.
Man mærker desværre hensigten. Og bliver forstemt.
Mette Bock er tidligere kultur- og kirkeminister
