For nogen var det åbenbart en stor overraskelse at provst Ulla Thorbjørn Hansen blev en klar vinder af bispevalget i Roskilde stift.
Når Rasmus Nøjgaard af nogen var udråbt som favorit til bispestolen i Roskilde skyldes det, at han i første valgrunde fik flest stemmer, og at han havde opbakning fra stort set alle provsterne.
Men for det første var Rasmus Nøjgaards 509 stemmer i første valgrunde ikke voldsomt flere end hver af de tre andre kandidater fik, og med to kandidater tilbage var der immervæk over 700 stemmer, der skulle fordeles mellem disse.
Med så lille et forspring og med så mange stemmer frit i luften flyvende kunne alt ske, og ingen af de to kandidater var favoritter til at vinde. I min optik slet ikke Rasmus Nøjgaard – der var han for forskellig i forhold til de øvrige tre kandidater.
Provsternes rolle er forandret
For andet viser udfaldet, at det ikke har været fordel for Rasmus Nøjgaard, at de fleste provster i Roskilde stift bakkede op bag hans kandidatur, ja, at de fleste sågar var stillere, og at domprovsten åbenlyst arbejdede for at fremme hans kandidatur.
Det var det i Ribe Stift i 1980, da man påstod, at biskop Helge Skou blev valgt, fordi han havde opbakning fra alle provster. Men vi lever i 2022, hvor provstens rolle er en anden end i 1980’erne.
Provsten er nærmeste leder for præsterne og biskoppens stedfortræder i forhold til præsterne i provstiet. Derfor er det måske heller ikke så smart, at provsterne melder så klart ud, hvem de støtter.
I rigtigt mange provstier er det nu et lægt medlem, der er formand for provstiudvalget, men i Roskilde Stift er stort set alle provster formænd for provstiudvalget. Vi kan ikke drive en så stor maskine som folkekirken uden provsterne som mellemledere og forretningsfører for provstiudvalget. Men ligesom biskoppen ikke kan vælges som formand for stiftsrådene, burde provsten heller ikke kunne være formand for provstiudvalgene.
Der kommer altid en sporvogn og et bispevalg til
Ulla Thorbjørn Hansen opnåede 51 procent af stemmerne mod sognepræst Rasmus Nøjgaards 44 procent. 5 procent af stemmerne var blanke.
At Ulla Thorbjørn Hansen vandt valget, kommer på ingen måde bag på mig. Hun har lokalkendskab, er vellidt, en dygtig leder og myreflittig. Nu forestår der en stor opgave med at samle det store stift, klinke de skår, der måtte være efter valgkampen og arbejde for et godt arbejdsmiljø og en mere tydelig ledelse.
Desværre går Tine Lindhardt på pension med udgangen af januar 2023. Det betyder, at der skal være bispevalg i Fyens Stift. Odense har ikke sporvogne, men har fået en letbane, og derfor kan man måske omskrive en gammel schlager til: ”Der kommer altid en letbane og et bispevalg til…. ”
Måske vi blandt kandidaterne ser personer, der har prøvet det før. Der er for eksempel en, der var meget tæt på at vinde i Aalborg, en nummer to fra Roskilde, og en særdeles dygtig og teologisk stærk kandidat fra valget i Helsingør for et par år siden.
Det er uden tvivl et slidsomt arbejde at være seriøs bispekandidat, men heldigvis skræmmer det ikke bispekandidater fra at prøve ingen. Praksis viser at flere af de nuværende biskopper har været opstillet i andre stifter før de blev valgt til deres respektive bispestole.
Vi er mange, der er rigtig glade for, at de tog handsken op igen.