Poul Langagergaard har været kontaktperson i 14 år, og han har engang regnet ud, at han tjener cirka 19,75 kroner i timen på at lede medarbejderne i sit sogn syv til otte timer om ugen.
Til sammenligning ligger Organistforeningens vejledende timeløn til en vikar-organist på 207 kroner i timen - en af de medarbejdere, som kontaktpersonen skal lede tjener altså over 10 gange så meget som lederen selv.
Men det er ikke honoraret, der skal bære arbejdet som kontaktperson, mener Poul Langagergaard.
“Det skal ikke handle om pengene, hvis man gerne vil være kontaktperson. For mig handler det om at kunne hjælpe andre gennem dialogbaseret ledelse og være en del af et kirkeligt fællesskab. Det bærer lønnen i sig selv.”
Faste takster giver armslængdeprincip
Poul Langagergaard er kontaktperson i Menighedsrådet i Helligåndskirken i Aarhus, hvor honorarer til menighedsrådsmedlemmer ikke er til debat. De fire provstier i Aarhus har nemlig indført faste takster for både formænd, kasserere og kontaktpersoner.
“Det hjælper på den måde, at man vi ikke behøver at diskutere honorarer. Selv om det egentlig aldrig har været et problem, har vi fået et armslængdeprincip med vores faste takster,” fortæller Lis Glibstrup, der er formand for Aarhus Vestre Provsti.
En kontaktperson i Aarhus får som udgangspunkt et grundbeløb på 7750 kroner samt et tillæg på 720 kroner pr. fastansat medarbejder. Taksterne er en smule lavere, hvis det for eksempel er en administrativ leder, der tager sig af MUS-samtalerne, og selv om taksterne er lave i forhold til de fastansattes løn, mener Lis Glipstrup ikke, at de skal ændres væsentligt.
“At være kontaktperson er et frivilligt job, og det er det kirkelige arbejde og de gode erfaringer, der skal bære lønnen. De fleste påtager sig først og fremmest opgaven, fordi de kan se, at det gør en forskel at påtage sig ansvaret for den daglige ledelse.”
Kontaktpersoner springer fra på grund af arbejdsbyrden, ikke lønnen
Hvis kontaktpersoner i folkekirken modtager et honorar, ligger det altså langt under lønnen til de ansatte, de skal lede. Der er ingen nationale takster, men de kontaktpersoner,Kirke.dk har været i kontakt med, modtager mellem 7000 og 25.000 kroner om året.
Samtidig er kravene til kontaktpersonen steget, mener Poul Langagergaard. I løbet af sine 14 år som kontaktperson har han lagt mærke til, at menighedsrådet i højere grad har fået en rolle som arbejdsgiver.
At være kontaktperson er et frivilligt job, og det er det kirkelige arbejde og de gode erfaringer, der skal bære lønnen.
Lis Glipstrup, formand for Aarhus Vestre Provsti
“De udfordringer, der bliver lagt på kontaktpersonen er af en sådan grad, at mange springer fra,” siger han og nævner ansvaret for jobopslag og ansættelser som et område, der kræver indsigt i alt fra kvoter til løntillæg.
“Når en kontaktperson går hen og bliver en slags personalechef, stiller det krav til kompetencer, som man ikke nødvendigvis havde, da man blev valgt, og det kan udfordre. Man kan blive idømt en bod, hvis man har formuleret et opslag forkert. Det er den situation, mange står i, og derfor viger nogle tilbage fra at påtage sig ansvaret.”
“Flere og flere menighedsråd ansætter administrative ledere eller hyrer personalekonsulenter ind. Det er helt tydeligt, at der sker en professionalisering af ledelsen i sognene, fordi man er bange for at træde ved siden af.”
Kontaktperson arbejder for sin kirke - ikke løn
Samme tendenser ser Mogens Kühn Pedersen, der er kontaktperson på 27. år. Hans eget honorar er ikke fulgt med udviklingen, men har ligget konstant på omkring 10.000 kroner om året. Og det mener han heller ikke er et problem.
“Man varetager ikke opgaven som kontaktperson for at tjene penge. Det giver heller ikke prestige. Det er noget, man gør, fordi man holder af sin kirke. Når tingene fungerer, så er det en gave at være med til at være en del af et fungerende fællesskab,” siger han og tilføjer:
“Og så længe man er i stand til at uddelegere ansvar og skabe tillid til medarbejderne, er det heller ikke en tung opgave.”