Juraprofessor: Fire kirkepolitiske ønsker til nyt regeringsgrundlag og et par gode råd

En ny regering rykker (måske) tættere på og dermed også en kirkeminister og et kirkepolitisk stykke arbejde. I den anledning kommer Lisbet Christoffersen her med nogle ønsker og gode råd for det kommende kirkpolitiske arbejde

Noget kunne tyde, at en ny regering er på vej. Derfor er der behov for at se på, hvilke kirkepolitiske emner, regeringens bør arbejde med, mener professor Lisbet Christoffersen. Blandt andet spørgsmålet om præsten som daglig leder. Foto: Heiner Lützen Ank

Der skrives regeringsgrundlag i disse dage. Her er fire konkrete og aktuelle ønsker: 

1. Demokratiske beslutninger bag folkekirkens fællesfond og landskirkeskatten

I dag beslutter kirkeministeren alene, hvad der skal udskrives i landskirkeskat, og hvad pengene skal bruges til. Det er en anomali. Alle andre steder i folkekirken er det et besluttende organ, demokratisk sammensat, der beslutter, hvad der skal hentes i borgernes lommer, og hvad pengene skal bruges til.

Alle steder i civilsamfundet ville der være en generalforsamling til at fastsætte kontingentet. Og alle steder i det offentlige Danmark følger det af grundloven, at der skal beslutning i en parlamentarisk forsamling, før der kan bruges penge. Undtagen i folkekirkens top.

Det kan ikke blive ved at gå. Der må etableres et organ med besluttende myndighed, som fastsætter budgettet for folkekirkens fællesfond i samspil med finanslovens tilskud til folkekirken. Og som dermed også fastsætter landskirkeskatten. 

2. Der er behov for flere præstestillinger, og så skal  stiftsrådne inddrages

Det er åbenlyst, at der er behov for flere præstestillinger. Præsteembedet rummer langt flere opgaver i dag, end dengang den aktuelle normering på finansloven blev fastlagt. En del af presset på arbejdsmiljøet i folkekirken handler om, at arbejdet simpelthen er blevet for omfattende og er for skævt fordelt.

Det har biskopperne som daglige ledere i stifterne øje for i deres ændringer af sognestruktur og stillingsstruktur. Men det er en proces, som skal hente folkevalgt legitimitet i stiftsrådene. 

3. Fortsat autorisation af liturgi og alterbog samt lovgivning for processen

Folkekirken er karakteriseret ved en relativt fast form i genkendelige gudstjenester, fastlagt i autoriserede ritualer, liturgi og alterbog. Men trøjen spænder for mange. Risikoen er total opløsning. Den faste form bør fastholdes, men som en minimumsnormering. Og så bør der lovgives om biskoppernes ledelsesansvar på dette område og om, hvordan resten af folkekirken involveres forud for ministerens indstilling til regenten om fremtidig former. 

4. Præsteembedet bør fastholdes – også som daglig leder i sognene med bistand af teknisk-administrativt personale

Der er ingen grund til at gentage den skandale, der i 1981 ændrede lægernes arbejdsmæssige status fra at være akademiske fagfolk med ansvar for egen arbejdsdag til at blive arbejdsmænd (med et citat fra en af datidens sygehusledere). Der er heller ingen grund til at gentage skandalen med folkeskolereformen, der ændrede lærerne fra selvstændigt ansvarlige fagfolk til tyende, der kan sendes hid og did.

På den anden side skal der naturligvis ikke betales i lange baner for overskydende arbejde, så selvsagt må der være sammenhæng mellem normeringer og arbejdsmængde. 

Og så skal præsterne må fastholdes som de faglige ledere i sognene inden for rammerne af menighedsrådenes arbejdsgiverpolitik og med fornuftig bistand fra teknisk-administrativt personale (afhængigt af sognestørrelse). Det er præsterne, som er tilstede i sognet på fuld tid, det er dem, der har den samlende faglighed, men det er naturligvis ikke dem, der har overblik over indhold i overenskomster mv., det skal teknisk-administrativt personale i sogne, samarbejde mellem menighedsråd eller på provstiniveau sikre. 

Der er blot forskel på faglig ledelse og sikring af administrative forhold. Den faglige ledelse må være det centrale, også i folkekirken. 

5. Et par råd 

Undlad at nedsætte endnu et udvalg til sikring af en stor, landsdækkende kirkelig struktur. Erfaringerne fra det seneste udvalgsarbejde, der resulterede i betænkning 1544/2014, siger alt om, hvor meget spildt arbejde det indebærer. Og hvis ikke, så siger erfaringerne fra den norske kirke resten. Byg videre på det, vi har, fasthold styrkerne og neddæmp svaghederne. Og lad for alt i verden være med at tro, at man kan fikse folkekirken i et regeringsgrundlag. 

Drop det håbløse forslag om at ville have dansk oversættelse af prædikener.

Og når trossamfundsloven skal revideres, så medtænk, at den skal udformes sådan, at trossamfundene faktisk vil bruge den, og ikke blot trækker sig længere ud i et gråt område.