Julegave eller juleglæde? Kirkelivets gavetraditioner

Et julekort fra chefen, et par flasker vin eller en vælg-selv-ordning. Nogle personalegaver er til at tage at føle på i kirkelivet. Nogle steder nøjes man dog med at sprede juleglæde

Der frådses ikke med personalegaver til jul i det kirkelige. Nogle steder får de ansatte personlige julekort, andre steder giver man ikke personalet gaver, fordi "opgaven er en gave i sige selv".
Der frådses ikke med personalegaver til jul i det kirkelige. Nogle steder får de ansatte personlige julekort, andre steder giver man ikke personalet gaver, fordi "opgaven er en gave i sige selv". Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Julen står for døren, og det er for mange familier en god anledning til at give hinanden indpakkede genstande eller pengebeløb, også kendt som gaver. Men hvad er der tradition for i dansk kirkeliv?

For Ole Rasmussen, der er provst i Lemvig, hænder det, at han giver en "erkendtlighed" til medarbejderne:

Denne artikel er en del af dette tema:
Juleinspiration
Juleinspiration

"Det kan være en lille kurv. I coronatiden kørte jeg en runde til alle præsterne med lidt saft og en bog om hvile. Det blev taget godt imod. Det blev givet for det, der ligger udover løn. Det er situationsbestemt."

Generelt er det ikke velset at give gaver til ansatte i staten. Det står også i den officielle vejledning, som virksomheden Kirkeadministration, har udgivet. I den står beskrevet, hvad menighedsrådet kan bruge penge på. 

Derfor, siger Ole Rasmussen, får menighedsråd, der har givet gaver til deres ansatte i hans provsti "en anmærkning, fordi det er der ikke kutyme for i det offentlige. I det omfang, vi giver gaver, er det maksimalt i lejet 200-300 kroner."

I Lemvig Provsti gives omkring 20 gaver på et år. Anderledes ser det ud i Bogense Provsti, hvor Keld Balmer Hansen er provst:

"Vi giver provstisekretæren et par flasker vin. Det er alt."

Indre Mission giver vælg-selv-gaver

I de kirkelige organisationer uden for den offentlige sektor gives der også gaver. Det gælder for eksempel den kirkelige forening Indre Mission, hvor man har har tradition for at give gaver til de ansatte i sekretariatet. 

"Ja, vi giver julegaver. Der er et bredt udvalg af forskellige gaver, som medarbejderne kan vælge mellem. For mig er det vigtigt, at gaven gives, så den skaber glæde og udtrykker taknemmelighed," siger Jens Medom Madsen, Indre Missions generalsekretær.

Derfor er opgaven for ham som leder at ramme noget, der er ønskeligt for medarbejderen, uddyber han om selve gavevalget.

"Det gør vi erfaringsmæssigt bedst ved at give medarbejderen valgmuligheder." 

Med andre ord er der tale om et udvalg af gaver, eksempelvis som man kender det fra en gavewebshop, som medarbejderne kan vælge at give sig selv en gave fra. 

Indre Mission giver gaver for omtrent 250 kroner pr. medarbejder.

Personlige julekort i menighedsrådsforeningen

Ligesom i Indre Mission har man i den kirkelige interesseorganisation Landsforeningen af Menighedsråd et sekretariat med en del ansatte. Og de kan godt lide gaver. Det mener sekretariatschefen Torben Lauridsen i hvert fald. 

"Et år havde vi en vælg-selv-ordning. Men jeg forsøger at gøre det personligt. Gaverne varierer. Et andet år gav jeg boggaver. Det var noget af en opgave. Og så skriver jeg et personligt julekort til hver medarbejder. Når man får en hilsen fra chefen med tak for ens indsats, så betyder det noget."

Tilbagemeldingerne til Torben Lauridsen er da også entydige:

"Medarbejderne håber, jeg giver dem et julekort igen."

Landsforeningen af Menighedsråd holder gavegiveriet inden for skattelovgivningens rammer. Derfor giver de heller ikke pengegaver.

"Hvis man giver kontante beløb, så skal man betale skat af det uanset som beløbets størrelse. Vi giver gaver i størrelsesordenen 650 kroner," siger Torben Lauridsen.

Opgaven er gaven

Hos den diakonale organisation Menighedsplejen i Danmark er der omvendt ikke tradition for julegaver. Det fortæller generalsekretær Mette Møbjerg Madsen. 

"Vi har ikke nogen politik på området, og vi oplever, at det ikke er kutyme i de fleste menighedsplejer, fordi man anser opgaven som en gave i sig selv," siger hun.

De steder, hvor man giver gaver til bestyrelsen eller de frivillige en gave, er det da et meget symbolsk beløb.

"Som en flaske vin eller en æske chokolade, da det jo er indsamlede midler. Nogle steder bliver de frivillige påskønnet med en frivillighedsfest eller en julefrokost," siger Mette Møbjerg Madsen.

Hun forklarer, at mange ser en frivilligfest som mere givende end en fysisk gave, som man sætter hjem på hylden.  

Julen i kirken handler ikke om gaver

Endelig er der nogle af sognene i folkekirken, hvor man af forskellige årsager har fravalgt gavegivning.

Det gælder eksempelvis i Bagsværd Sogn nord for København. Her forklarer menighedsrådsformanden Mogens Kühn Pedersen, at julen ikke handler om gavegiveri. 

"Vi giver ikke julegaver til medarbejderne, fordi julen i kirken ikke handler om gaver. Den handler om en særlig glædelig begivenhed, vi er fælles om. Det er gaven!"

"Vi giver hinanden juleglæde og deler den med menigheden," siger han, og uddyber, at der derimod er tradition for, at kirken står for julehjælp i sognet.

Vivi Nørbjerg, formand for Ulse-Vester Egede-Øster Egede Sognes Menighedsråd, fortæller, at emnet gavegivning har været til afstemning i hendes menighedsråd. Her endte resultatet således:

"Hos os har flertallet i rådet bestemt, at det gør vi ikke - hverken det ene eller andet. Det er jo flertallet, som bestemmer."

Og så er den jo ikke længere.