Journalist: Mission er ok, hvis det foregår på en ordentlig måde – nemlig gennem dialog

Denne uge fejres World Interfaith Harmony Week verden over. Også herhjemme markeres begivenheden med foredrag ugen igennem om alt fra gudebilleder til feminisme. Medvirkende er kristne, muslimer, buddhister og mange flere.

Jeg er selv en ivrig deltager hvert år. Med min opvækst i det flerreligiøse Tanzania ligger det lige til højrebenet at fejre den fællesreligiøse harmoni.

Men hov, var mine forældre ikke udsendt til det østafrikanske land som missionærer? Og skriver jeg ikke selv som freelancejournalist for flere missionsorganisationer? Hvordan får jeg nu det til at hænge sammen?

Det gør jeg ved at tænke på mission som retorik. For det er lige præcis det, det er.

Al kommunikation er retorik

Retorik er kunsten at overbevise et andet menneske på kommunikationens præmisser.

I antikken handlede det om talekunst, udviklet og forfinet af politikere i de græske bystater. De argumenterede ved at sikre belæg for deres påstande og at have hjemmel for hele den sag, de plæderede for. De brugte virkemidler som de tre appelformer, logos, patos og etos. Logos for viden. Patos for følelser. Og etos for omdømme.

Har du nogensinde hørt en mor, der er uddannet pædagog, tale varmt for anerkendende børneopdragelse? Så har du alle tre appelformer. Hun er mor, og har derfor erfaring, som er etos. Hun er uddannet i faget; derfra kommer logos. Og hun fortæller engageret, fordi hun elsker sit barn. Masser af patos!

I antikken var retorik lig med talekunst, men op gennem historien har retorikkens boldbane udvidet sig. Nu er al kommunikation retorik. Ikke blot tale, men også skrift, maleri, fotografi, grafik, logo – you name it! Vi prøver med al kommunikation at overbevise modtageren om rigtigheden af vores budskab.

Hvad imamer lærte mig om mission

Og det er lige præcis det, missionærer gennem alle tider har søgt at gøre. Ingen er perfekt, og det er missionærer heller ikke. Men selve projektet, at have en mission, en opgave med at fortælle de gode nyheder for alverden, er der slet ikke noget i vejen med. 

Hvor det altså foregår på en ordentlig måde. Og her kan islam komme os kristne til hjælp. Mission på arabisk er nemlig da’awa, som betyder indbydelse. Hvis vi tænker mission som indbydelse, er alle bagtanker og manipulationer elimineret. Vi begår jo ikke overgreb på mennesker, vi inviterer til fest, vel?

Jeg spurgte engang mine imamvenner om, hvad de syntes om kristen mission. Svarene lød nogenlunde ens: Mission er ok, hvis det foregår på en ordentlig måde. Og den ordentlige måde er dialog. Altså ligeværdig og respektfuld samtale.

Som en udtrykte det: Ikke tale ned til troende som vi visse ateister har vor vane. En anden sagde: Ikke udnytte ens magtposition og stå med nødhjælp i den ene hånd og bibel eller koran i den anden og sige det mere eller mindre direkte, at folk skal blive enten kristne eller muslimer for at få del i mad, vand og husly.

Når forskellige toner stemmer sammen

Det er værd at tænke over, når vi tænker på Jesu missionsbefaling. Der er faktisk fem af dem – og med stærkere og stærkere påvirkning, som de skrider frem:

1. Vi er sendt – Joh. 20:21
2. Vi er vidner – Ap.G. 1:18.
3. Vi forkynder evangeliet – Mark. 16:15
4. Vi prædiker omvendelse – Luk. 24:47
5. Vi skaber disciple – Matt. 28:19

Der er ingen ben i at være sendt og vidne og forkynde om Guds kærlighed gennem Jesus Kristus. Fristelsen til manipulation og magtmisbrug kommer med de to sidste befalinger.

Hvordan prædike omvendelse? Ved at true med bål og brand? Nej, blot vejlede. Præcis som sjælesørgere, psykologer og endda bankrådgivere gør hver eneste dag. Viser vej. 

Hvordan ”gøre disciple”? Et mærkeligt udtryk, for vi kan ikke gøre andre til noget andet, end det, de er. Men vi kan vise vej og opfordre til at gå den. Præcis som sælgere gør hver eneste dag. Prøv vores avis!

Det er der ikke noget odiøst i. Det er simpel retorik. Metoden er dialog. Og målet er kommunikation, altså i dets latinske grundbetydning: at gøre fælles. Altså skabe et fælles rum, hvor vi forstår hinanden og måske endda tilslutter os i en eller anden grad.

Derfor kan jeg fejre World Interfaith Harmony Week og samtidig gå ind for mission i dens rene form.

For tydelighed er en forudsætning for ærlig dialog. Og ærlig dialog er betingelsen for harmoni mellem trosretninger. Alle skal jo ikke spille samme tone. Men når forskellige toner stemmer med hinanden, opstår harmonien.

Svend Løbner er freelancejournalist.