Morten Dahlin, kan du forstå, at nogle er skeptiske over for, om dit initiativ om at mindske bureaukrati i kirken vil føre noget reelt med sig? Tidligere ministre har forsøgt det samme, men problemerne er der stadig.
"Det er sundt at have en kritisk stillingtagen til politiske initiativer. Det er helt fint, at nogle gerne vil se resultater. Jeg har fået en hel del positive reaktioner. Så sent som i weekenden deltog jeg i stiftsdagen i Roskilde Stift, hvor flere menighedsrådsmedlemmer kvitterede for, at jeg nu ville sætte det her projekt i gang."
"Jeg synes, det er inden for enhvers ret at forholde sig kritisk til politiske initiativer. Det er kun fint, for det lægger pres på processen for at levere nogle resultater. Det tager jeg med ophøjet ro."
Kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer siger, at du nu nedsætter en styregruppe, hvor menighedsrådene "ikke har ret meget at skulle have sagt." og: "Jeg fornemmer lidt, at med denne sammensætning af styregruppen, er der lagt op til en oppefra-styret proces, hvor man forhindrer, at menighedsrådene kan sætte hælene i." Hvad siger du til hans vurdering af dit initiativ?
"Den er 100 procent forkert og bygger på en falsk præmis. Det arbejde, vi sætter i gang nu, står på to ben. Et er arbejdsgrupperne, hvor menighedsrådene i øvrigt er repræsenteret ved menighedsrådenes officielle organ, altså Landsforeningen af Menighedsråd."
"Det andet ben er et spørgeskema, som vi sender til samtlige menighedsråd for at få inputtet fra dem, der ved, hvor skoen trykker. Kombinationen af de to ben kommer til at være afgørende for, at vi kan nå frem til nogle konkrete resultater, så vi kan forenkle menighedsrådsarbejdet."
Men det er også andre, som teologiprofessor Peter Lodberg, der er skeptiske og peger på, at den hyppige udskiftning af kirkeministre er et problem for at følge arbejdet til dørs. Hvad kan du gøre anderledes, som dine forgængere ikke kunne?
"Jamen, jeg bilder ikke mig selv ind, at det er min person, der skal bære det her igennem. Altså jeg mener, det er fordi, det her projekt står på to ben. Et, nogle arbejdsgrupper med nogle dygtige, dedikerede mennesker, der har fået et meget klart mandat til at kigge meget bredt på det her. Og to, en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi hører alle menighedsrådsmedlemmer, hvor det er de synes, der er udfordringer."
"Man kan spørge sig selv, hvad skulle alternativet være? At fordi andre har søsat initiativer før, skulle jeg så som minister sige, at det ønsker jeg ikke at gøre? Altså hvis man ønsker at prøve at lave noget forenkling, bliver man også nødt til at prøve at sætte nogle ting i gang."
Hvis menighedsrådsvalget til september viser mange ubesatte menighedsråd og lav valdeltagelse, vil du så bruge det som et argument for at mindske antallet af menighedsråd?
"Det skal jeg slet ikke tage stilling til, hvad angår den proces, der ligger nu. Jeg har ikke nogen politiske ambitioner om at beskære nogle led eller noget som helst. Arbejdsgruppen har jo frihed til at komme med sine anbefalinger, og vi tager også resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med ind i det arbejde. Det er ret væsentligt, at der ikke er nogen konklusioner, der er skrevet på forhånd. Det betyder også, at jeg hverken sidder og bekræfter eller afkræfter en masse ting, for så ville det jo ikke være en inddragende proces."
"I modsætning til det, jeg så kan høre vores kirkehistoriker Dreyer sige, så er det her ikke en topstyret proces, hvor jeg har skrevet konklusionen på forhånd. Jeg vil afvente, hvad arbejdsgrupperne og spørgeskemaundersøgelsen viser."
Flere fattige menighedsråd oplever problemer med administration, og de har ikke råd til at købe sig til hjælp. Har du ikke overvejet, om det alligevel kan være en løsning at mindske antallet af menighedsråd ved at lægge dem sammen med andre sognes menighedsråd?
"Menighedsråd i vores landdistrikter, som har svært ved at få enderne til at mødes, er en meget, meget alvorlig problemstilling. Det er vi nødt til at drøfte både politisk og i folkekirken. Man bliver nødt til at kigge på den geografiske skævvridning, der sker lige nu. Jeg tror, vi bliver nødt til at have en grundlæggende snak om, hvordan vi løser det."
Hvor er det, den administrative sko trykker ifølge de menighedsrådsmedlemmer, du taler med?
"Jeg har egentlig gjort mig lidt umage med, at vi denne her gang netop ikke skal lave en topstyret proces, hvor jeg fra starten af har en facitliste eller 10 ting, jeg pr. definition vil have ændret som minister. Inputtene skal komme nedefra."
"Lad mig komme med to konkrete eksempler, som jeg har hørt fra menighedsrådsmedlemmer: Det første er, at det er blevet bragt op for mig, at man synes, det er administrativt tungt og bøvlet, hvis man på tværs af sognene gerne vil ansætte en medarbejder, der skal hjælpe med en opgave i flere sogne end ét. Det bliver opfattet som en administrativt meget tung proces, der trækker tid, energi og ressourcer ud af arbejdet."
"Det andet er, at flere ønsker en øget frihed til at arbejde med digitale møder. Altså det oplevede man jo under corona, hvordan man gjorde nogle steder. Men det er der ikke lokal frihed til i dag. Det er to eksempler, og jeg har da en forestilling om, at arbejdsgrupperne og spørgeskemaundersøgelsen også kommer til at tage stilling til det."
Projektet løber frem til januar 2025. Hvorfor skal det tage næsten et år?
"Fordi vi gerne vil gøre det grundigt og ordentligt. Hvis det her skal blive en succes, kræver det også, at vi giver tid og plads til, at vi kan komme et spadestik dybere, end vi har gjort tidligere."
Fra juli skal landets arbejdspladser til at registrere medarbejdernes arbejdstid. Hvordan vil du afhjælpe denne nye bureaukratiske byrde?
"Jeg kan ikke afvise, at der kommer en byrde på baggrund af et EU-direktiv. Det er noget, vi skal være skarpe på, at når vi implementerer EU-lovgivning, så gør vi det på den måde, som er til bedst mulig gavn eller til mindst mulig gene. En af ideerne med det nye projekt er netop at finde initiativer, der kan imødegå nogle af de nye administrative processer, der vil komme eksempelvis i form af EU-krav eller øget kompleksitet i samfundet som helhed."