Grundtvig, Sørine Gotfredsen – og så Kim Larsen!
Allerede kombinationen af de tre mennesker, der mødes i titlen i Sørine Gotfredsens nye bog "Livskraft. En personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen", er opsigtsvækkende: de to hovedpersoner og forfatteren selv. Og det er selvfølgelig Kim Larsen, der er overraskelsen. For at teologer skriver om teologer, ser vi hele tiden.
Selvfølgelig kan præsten Sørine Gotfredsen bruge filosoffen, politikeren og salmedigteren N. F. S. Grundtvig til at sige noget om sit syn på kristendom, ånd, nationalfølelse og kærligheden til livet.
Men at det samme gælder for Kim Larsen, popmusikeren og folkesangeren, der kaldte øl for "livets saft" og insisterede på at ryge under tv-interviews, havde man måske ikke lige set komme. Men det er faktisk et klassisk greb fra Sørine Gotfredsen side – og et greb, man godt kan lade sig inspirere af.
Hvad er det, Sørine gør?
Sørine Gotfredsen er en af de mest omtalte og citerede præster i Danmark. Hun har skrevet snesevis af klummer i Berlingske og endnu flere i Kristeligt Dagblad; hun er jævnlig gæst i debatprogrammer i radio og tv, og senest har hun været vært på sin egen podcast "Sørine & kærligheden".
Hun når med andre ord uendelig meget længere ud i offentligheden end den gennemsnitlige sognepræst. Og det på trods af, at hun helt har fravalgt at være til stede på de sociale medier (Sørine Gotfredsen har dog for nylig fået en profil på Instagram, red.).
Så hvad er det, hun gør? Her er et bud på det, man kunne kalde "Sørines metode":
1. Hun har et knivskarpt budskab, der ligger bag alt, hvad hun siger og skriver. Det kan i kort form formuleres sådan her – som hun gør det i sin nye bog: "Vi er skabt i Guds billede, men vi er faldet ud af den ideelle position, og dette misforhold skal genoprettes".
2. Hun er altid på udkig efter fælles, offentlige anledninger til at hævde sit budskab. Det, Danmark taler om, taler Sørine Gotfredsen også om: Tour de France, Peter Belli, prins Joachim-krisen i kongehuset, reality-tv. Og nu også Kim Larsen.
Hver gang hun ser en lejlighed til at vise, at forholdet mellem Gud og mennesker er blevet skævt og bør genoprettes, griber hun den.
Det er åbenlyst klogt at deltage i etablerede samtaler i stedet for at insistere på at skabe sine egne. Men Sørine Gotfredsens tilgang hænger også sammen med det, hun i bogen beskriver sådan her: "Kristendommen har det med at falde til jorden som en række tomme postulater, hvis den, der skal lytte, ikke allerede kender til et dybere savn."
Det gælder altså om at knytte an til det åndelige liv, som det opleves hos dem, man taler til; til en erkendelse hos os af, at der findes ånd og mening, og at vi længes efter det.
For Sørine selv indtraf erkendelsen, da hun som otteårig første gang oplevede livskraften i Gasolinnummeret Rabalderstræde; det var her, hun opdagede eksistensen af noget større bag hverdagslivet. "Ånden for i hende", skriver hun, og hun "følte sig omsluttet af liv og forbundet til Altet."
Nu taler hun til alle os andre, der har det på samme måde og har haft transcendensoplevelser andre steder end i kirken – på Roskildefestival, i teateret, på dansegulvet. Og viser, at det alle steder er Ånd, der er tale om.
3. Man kan vist roligt konkludere, at Sørine Gotfredsen ikke har noget problem med at pege på sit eget kristne udgangspunkt, men hun tager altid ejerskab til det i stedet for at udråbe det til et fælles udgangspunkt for alle.
For eksempel skriver hun: "Når man som jeg tror på, at Gud virker i verden, er skridtet ikke så langt hen til tanken om …" og "Den ikke-troende vil sikkert se det som en tilfældighed, mens jeg altså ser det som et udslag af Guds vilje."
Hun skaber på den måde god plads til en læser, der har et andet udgangspunkt end hendes eget, og øger dermed chancen betragteligt for at få folk til at lytte.
4. Gennem årene er hun blevet mere og mere personlig – og dermed lettere at spejle sig i for andre.
Der skal en vis grad af mod til at stå ved, at Kim Larsen kan have så gennemgribende en betydning for ikke bare den otteårige pige, men også for den voksne journalist, der ignoreres af ham på et værtshus, og senere den midaldrende kvinde, der sætter sig ned og hulker ved nyheden om hans død.
Opsummering
Sørine-metoden er altså:
Formuler dit kristne udgangspunkt for dig selv. Find en fælles anledning i hverdagslivet til at hævde gyldigheden af dette udgangspunkt. Bliv på egen banehalvdel. Vær personlig og sanselig i beskrivelserne.
Metoden kan bruges i alle sammenhænge: i debatter, på de sociale medier, i klummer i lokalavisen, i taler i håndboldklubben.
Mit bud er, at den virker for alle, der gerne vil formidle deres pointer, men den virker særlig godt i formidlingen af tro og kristendom og til kirkefremmede.
Det er en effektiv måde at vise, at tro ikke kræver, at man har set en brændende busk; troen er et perspektiv, der er tilgængeligt for alle, der engang har mærket taget løfte sig. For eksempel under en sang med Kim Larsen.