Hvad er det i grunden at være
et folk der er givet af ånd?
Den smukkeste kunst er at lære
forpligtelsens gavmilde bånd,
med lighed for loven, med ord der gør fri,
et lysende vestenvinds-demokrati;
Hvor sjælen får luft over vandet.
Vi stemmer på tæer i sandet!
Hvad er det i grunden at drømme
ved vuggende lavland, ved kyst,
i grånende alvor på strømme,
der springer fra urskovens bryst
og bruser af krigeres klingende stål
blandt fortidens knitrende vikingebål.
Hvad er det i grunden at fejre
et folkefærds blodrøde sejre?
Hvad er det i grunden med bøger,
der åbnes og lukkes med bump,
det er noget andet vi søger
på danskernes flydende klump.
Vi længes mod frihed fra lovenes tvang,
mod levendegørende stemmer i vang.
Vi synger en sang om et rige,
hvor alle til hverdag er rige.
Hvad er det i grunden der kommer,
for urdybet rumler så sært,
vi lever med frygten som dommer,
og hvad har vi egentlig lært?
Nu søger vi håb i et kvidrende kvad,
fortrænger det sorte og splittende had,
og plukker et bundt margueritter,
en lovsang til glæder, der smitter.
Hvad er det i grunden for tanker,
der gør os til dem, som vi er?
At fare med Gud som et anker
og tro på at næsten har værd,
det er vores ædleste, arvede guld,
udsprunget og vokset på Grundlovens muld.
Den tanke kan intet forvanske.
Det er vel i grunden det danske!
Tekst: Adam Garff, 2024
Melodi: Egil Kolind, 2024
© Forlaget Krogager, www.egilkolind.dk
Bragt med rettighedshavernes tilladelse
Download pdf med tekst, melodi og klaversats