Er du blevet pludselig blevet forælder, onkel, tante eller storesøster til en præst i den danske folkekirke? Det kan være noget af en opgave! Her følger et par velmente gode råd:
Jeg vil tillade mig at gå ud fra, at du er som danskerne er flest: Du slider ikke kirkebænkene i stykker, og dét, at din bror, søster, datter eller niece, eller hvem det nu er, er blevet præst forekommer dig noget mystisk.
Men du holder jo af din slægtning, for pokker, og at han eller hun nu netop har givet sig ind på denne besynderlige livsbane er jo så deres sag. Bare de er glade, ikke sandt?
Nu er sagen imidlertid, at dette ikke kun er hans eller hendes livsbane. Du vil tværtimod gennem årene opleve, at det i høj grad også bliver din livsbane.
Det at være i familie med en præst er ikke det samme som at være i familie med en sygeplejerske eller en professor. Du ville næppe besøge sygeplejersken på hospitalet eller professoren på universitetet.
Ros din præsteslægtning, og tag ingen problemer op
Men lige netop dette er tilfældet hver gang du besøger din slægtning, som er præst i en præstegård. Du indfinder dig på én gang i et hjem og på en arbejdsplads. Det skal du være klar over.
Hav det i baghovedet, når du eksempelvis møder folk på præstegårdens gårdsplads: Hvad ville du selv bryde dig om, at familiemedlemmer sagde, hvis de stødte på dine kolleger eller din chef?
Tænk dig nøje om, før du åbner munden. Er din slægtning splinterny præst, så sørg endelig for at gøre hvad du kan for at hjælpe ham eller hende godt i gang. Ros ham eller hende og nævn positive historier – som dog ikke er for private. Tag absolut ingen problemer op!
Måske synes du, at det sidste råd lyder mærkeligt?
Du har jo selv hørt din slægtning sidde og brokke sig ved aftensmaden, mens alle sad og frøs fordi fyret var gået i stykker, eller da I måtte opgive at spille kroket på plænen, fordi graveren ikke lige havde fået slået græs? Hvor svært kan det være for menighedsrådsmedlemmet at sørge for at fyret faktisk virker, eller for graveren at slå det græs, som han er ansat til?
Her er det altoverskyggende gode råd: Bland dig ikke!
Der kan med disse emner være tale om århundrede gamle diskussioner, som din præsteslægtning helt sikkert ikke orker at gøre familien til en del af. Igen: Forestil dig at familien indfandt sig på din arbejdsplads og gav sin mening til kende vidt og bredt.
Gå i kirke, når du er på julebesøg – og støvsug bagefter
Et andet råd handler om det med kirken. Statistisk set er det som sagt ikke et sted, du plejer at sætte dine ben så mange gange om året.
Men lad os nu sige, at du for eksempel indfinder dig hos din præsteslægtning hen over julen. Her vil du opdage, at der faktisk er gudstjeneste virkeligt mange dage!
Måske tænker du, at du kan hjælpe ved at passe præstens børn, gøre rent eller sørge for at frokosten er klar efter præsteslægtningen har overstået arbejdet.
Men sandsynligvis vil den største hjælp, du kan yde, være at gå i kirke hos din slægtning. Anden juledag eller julesøndag vil du muligvis udgøre halvdelen af menigheden ved din blotte tilstedeværelse.
Så kom og støt op – og støvsug så meget gerne præstegårdens mange stuer bagefter.
Det er komplet ligegyldigt om du personligt tror eller ej. Kom for din præsteslægtnings skyld. Og hør nu godt efter, hvad der bliver sagt inde i kirken. Særligt det din præsteslægtning siger, når hun er gået nogle trin op ad en trappe til en form for tøndeformet kasse.
Det er sandsynligvis noget, hun har tænkt rigtigt meget over. Hun læser det muligvis op fra et manuskript, men det er noget, hun selv har skrevet. Hør efter og tal med din slægtning om det bagefter.
Måske er du forvirret nu? Er det nu pludselig i orden, at jeg blander mig?
Og ja, det er det! For det er det her din slægtnings hjerte brænder for. Det hun har prøvet at sige noget om oppe fra tønden for enden af trappen.
Alt det med græsset og fyret, det er en anden historie.