Kendt kirkeanalytiker: Naturligvis har biskoppen brug for korset!

”Jeg er rygendes uenig med alle disse mænd, der pludselig kloger sig på korset. Den slags har mænd ikke forstand på.”

“Nu synes den tidligere biskop endda, at hun er nødt til at sige, at hun slet ikke har brug for korset. Sludder! Enhver kvinde ved, at man har brug for et ordentligt korset." (Hyrdebrevet – enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet)

Mange er blevet forargede over Helsingør Stifts afskedsgave til biskop emerita Lise-Lotte Rebelladonna – specialproduceret for 48.500 kroner. Men nu får stiftet støtte fra en kendt kirkeanalytiker.

”Jeg er rygendes uenig med alle disse mænd, der pludselig kloger sig på korset. Den slags har mænd ikke forstand på.”

Sådan lyder det fra Myrna Mågensen, der som sædvanlig kommenterer kirkelige forhold fra sin stamplads ved formiddagskaffen på Hotel Inger i Hulsig.

“Tag nu bare ham der etikprofessoren fra Roskildes såkaldte Universitetscenter, Sølle Petersen, eller hvad han nu hed! Han himler op om, at kirken skal opføre sig som en tiggermunk. Magen til frelst snak skal man da lede længe efter. Men frelste har de jo altid været derude.”

“Nu synes den tidligere biskop endda, at hun er nødt til at sige, at hun slet ikke har brug for korset. Sludder! Enhver kvinde ved, at man har brug for et ordentligt korset. Det er guld, som de unge siger. Og det er det jo så også.”

“Så hvorfor biskoppens korset nu skal ligge i bispegården i stedet for hjemme hos hende, det forstår jeg ikke et muk af. Det kan man da ikke byde en moden kvinde. Skal hun så stå derhenne og tage det på? Så kan man da tale om at bære sit korset,” slutter Myrna Mågensen.

Denne artikel er en del af dette tema:
Hyrdebrevet Søndag Morgen
Hyrdebrevet Søndag Morgen