Hyrdebrevet: Kirkeministeriet får ny telefonsvarer - og andre nyheder

Hyrdebrevet Søndag Morgen - enhver lighed med virkeligheden og kirkeligheden er tilsigtet.
Hyrdebrevet Søndag Morgen - enhver lighed med virkeligheden og kirkeligheden er tilsigtet.

Motionsk nyt

En midtjysk præst har taget sin afsked, efter at hun blev anklaget for at have slået en konfirmand med en Bibel.

Formanden for Indre Motion, Hans-Ole Vilhelm Bækgaard, udtrykker forundring over anklagen:

- Slået nogen i hovedet med Bibelen…!!?? Jamen, det har vi da altid gjort! Hvad er der galt i det??

Ministerie-nyt

Kirkeministeriet kritiseres ofte for langsommelig sagsbehandling, herunder særskilt for sildige svar på, hvornår man kan forvente et svar.

Derfor har apartementet nu indført en fast telefonsvarer inspireret af Bibelen:

"Der er intet nyt under solen – heller ikke i denne uge - DUT."

Pave-nyt

Den katolske kirke vil fremover arbejde aktivt imod klimaforandringer.

Paven har derfor afskaffet afladsbrevene og i stedet indført affaldsbreve.