Ligebehandling i folkekirken

Professor slår fast: Ligebehandlingslovgivningen gælder også i folkekirken

Biskop Lise-Lotte Rebel ordinerer fem præster i Helsingør Domkirke. Ved ordination skal der gives hånd til biskoppens embede, uanset hvilket køn, der er inde i embedet, fastslår professor Lisbet Christoffersen. Foto: Kåre Gade / Helsingør Stift

I debatten om diskriminering af kvindelige præster lyder det, som om folkekirken har ret til at diskriminere kvinder. Men det er ikke tilfældet, skriver professor Lisbet Christoffersen

Som debatten kører i samtlige landsdækkende aviser, er det vist vigtigt at få slået én ting fast med syvtommersøm: ligebehandlingslovgivningen gælder i folkekirken! Det betyder, at der er forbud mod diskrimination, både direkte og indirekte, forbud mod mobning og forbud mod chikane på grund af køn. Der er i det store og hele også er forbud mod kønsdiskrimination ved ansættelser. 

Der er én undtagelse: Menighedsråd må af teologiske grund lægge vægt på køn, når de indstiller til præsteansættelse. 

Men når præsterne først er ansat, må hverken menighedsråd, præstekolleger eller øvrige medarbejdere lægge vægt på køn i det daglige arbejde. Så alle de erfaringer, en række kvindelige præster taler om i en nyere undersøgelse, bør tages op af provster, tillidsmænd og biskopper. Det er simpelthen ikke tilladt at diskriminere, chikanere eller mobbe kolleger på grund af køn. Heller ikke selvom man teologisk set hellere så deres hæl end deres tå. 

Og helt konkret: Der er ikke særordinationer i folkekirken. Tværtimod. Ved ordination skal der gives hånd til biskoppens embede, uanset hvilket køn, der er inde i embedet. Der skal gives hånd til læserne, der skal udvælges efter saglige kriterier, og køn er ikke et sagligt kriterium. Der skal gives hånd til hele processionen. 

Selvfølgelig er det ikke en tjenestepligt at gå i procession, men de, der er i processionen, skal give hånd. 

For tiden lyder det, som om hele folkekirken som arbejdsplads har ret til at diskriminere kvinder, for ’vi er jo så frisindede.’ Men det er ikke tilfældet. Og jeg fatter ikke, at de mange kvinder, som oplever diskriminationen – for ikke at tale om tillidsfolk, provster og biskopper – bliver ved at finde sig i, at lovgivningen bliver overtrådt i folkekirken. 

Lisbet Christoffersen er professor i Ret og Religion, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet og adjungeret professor i Kirke- og Religionsret, Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. Hun er desuden bestyrelsesmedlem i Selskab for Kirkeret

Sagen kort

I en rundspørge foretaget af Jyllands-Posten blandt 631 kvindelige præster i folkekirken, svarer 25 procent, at de har følt sig diskrimineret på grund af deres køn. 11 procent angiver ydermere, at de inden for de seneste fem år er blevet nægtet et håndtryk af en mandlig præst. 

Kirkeminister Mette Bock afviser, at der skal foretages noget politisk på baggrund af undersøgelsen.

"Vores folkekirke bygger på en frihedstradition, som gør, at alle stadig kan være i den samme kirke," siger hun til Jyllands-Posten.

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail