Jeg er ikke opvokset i en specielt kirkelig familie. Siden min ansættelse som kommunikationsmedarbejder i Hørsholm Kirke er jeg blevet positivt overrasket over, hvor meget folkekirken har at byde på, og hvor relevant folkekirken er for mange mennesker.
Når vi taler relevans, taler vi også kommunikation. For det hjælper ikke at være relevant, hvis folk ikke ved det. Så hvordan kan folkekirken kommunikere på en måde, så flere opfatter det kirken laver, som relevant? Et indlysende sted at begynde ville være at se på gudstjenesten hver søndag morgen klokken 10. Hvad siger kirken om den?
For en udenforstående er det nærmest en hemmelig kode eller titlen på en gammel latinsk orden: ”1. søn. e. trin.”, ”3. søn. e. H3K” eller ”Septuagesima”. Sådan står der rent faktisk på prædikantlisten i avisen, i kirkeblade og på kirkernes hjemmesider – ofte som den eneste information om gudstjenesten.
Folkekirken taler ofte i koder til en lille bitte gruppe, som i forvejen er godt bekendt med dens særlige sprog og derfor ikke behøver tolk
Hvem mon denne type kommunikation henvender sig til? Hvis almindelige danskere skal få lyst til at gå i kirke, er kirken nødt til at give folk en idé om, hvad de kan forvente på denne ugentlige, hellige morgen.
Hvem ville gå i teateret, til forsamlingsmøde eller til foredrag uden at vide, hvad der er på plakaten? Når kirken har et arrangement eller afholder en gudstjeneste, bør der stå, hvad den handler om, og måske kan man nævne nogle af de salmer, der skal synges.
I Hørsholm Kirke har vi eksperimenteret med at skrive en teaser på 2-10 linjer om alle gudstjenester. På Facebook kan vi se, hvordan det virker, fordi der er kontant afregning i form af likes og delinger. Et opslag, der har virket, for eksempel: ”Når vi vælger offerrollen, fralægger vi os ansvaret og giver omgivelserne skylden. Jesus kalder det en synd! Kom og hør mere på søndag…”
Næsten alt, hvad folkekirken laver, handler om at formidle. Men kommunikation er ikke noget, man for alvor har satset på i folkekirken. Derfor er det en banebrydende nyhed, at det seneste bispemøde har besluttet at se folkekirkens kommunikation efter i sømmene. Det bliver spændende at se, hvad biskopperne vil tage initiativ til.
Vær modtagerorienteret – det virker
Folkekirken taler ofte i koder til en lille bitte gruppe, som i forvejen er godt bekendt med dens særlige sprog og derfor ikke behøver tolk. Kirken må erkende, at den kristne fortælling er gået tabt i en sekulariseret verden, og at den skal fortælles på ny i mindre bidder og med andre ord – ord som er relevante og giver mening i dag.
Kirken skal ganske enkelt sætte sig i modtagerens sted og formidle budskabet, så det kan forbindes med den virkelighed, mennesker lever i uden for kirken, som også nogle præster formår at gøre det.
Kommunikationskonsulent i Helsingør Stift, Malene Bjerre, skrev for nyligt et indlæg her på Kirke.dk om, hvorfor modtagerorienteret kommunikation er vigtig for folkekirken. Hun understregede, at modtagerorienteret kommunikation ikke betyder, at man udvander budskabet:
”Det handler ikke om at lefle, finde laveste fællesnævner eller forlade sin kerne for at smigre sig ind hos nogen, der slet ikke er optaget af kirkens budskab. Det handler om, at kirken netop skal vise sin relevans og meningsfuldhed. Ind i det helt almindelige hverdagsliv, som det ser ud for de fleste af os”.
Følgende eksempel kan måske illustrere forskellen. En afsenderorienteret omtale af en højmesse kunne lyde sådan her:
Højmesse: Gud er blevet menneske for at lære os at elske
”Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt". Sådan siger Jesus i dagens tekst. Der er vist ingen tvivl: Gud er blevet menneske for at lære os at elske.
Med modtagerorienterede briller på kunne teksten se sådan ud:
Elsk meget…
Når man elsker, bliver man sårbar. Når man satser, risikerer man at tabe. Det gælder i alle livets forhold. Kom i kirke nu på søndag og hør, hvad der sker med kvinden, som har elsket meget… Vi glæder os til at se dig!
Til en forelæsning på Journalisthøjskolen gav tidligere kommunikationschef i Novo Nordisk, Anne Marie Skov, sine tre vigtigste kommunikationsråd: 1. Vær bevidst om din modtager, 2. Vær bevidst om din modtager, 3.Vær bevidst om din modtager. Så enkelt kan det siges.
Strategi opfattes måske som en smart management-glose i folkekirkelig sammenhæng, men det betyder blot, at man planlægger, hvordan man bedst kommer fra A til B
Tænk strategisk – det er nødvendigt
”For den, der ikke ved, hvilken havn han styrer i mod, er ingen vind gunstig”.
Senecas citat indfanger en anden af de udfordringer, folkekirken har: Manglende strategisk tænkning. Det gælder den enkelte kirke, men tilsyneladende også stifterne. Strategi opfattes måske som en smart management-glose i folkekirkelig sammenhæng, men det betyder blot, at man planlægger, hvordan man bedst kommer fra A til B.
Jeg lavede i sin tid en rundspørge til udvalgte stifter for at høre, om de havde en kommunikationsstrategi eller nogle overordnende mål. Hovedparten svarede ”Nej”, og kun et enkelt stift havde sat sig nogle konkrete mål. For majoriteten var det tilstrækkeligt med det overordnede mål: At forkynde budskabet om Jesus Kristus som verdens frelser.
Det er selvfølgelig helt centralt, men folkekirken er nødt til at konkretisere, hvordan den gør det. Og det skal ikke kun baseres på den enkelte kirkes egne ideer om, hvordan den kan lykkes med det. Det forudsætter en løbende dialog, hvor man ’tager temperaturen’ på de mennesker, man gerne vil nå, for at finde ud af, hvordan man bedst kan gøre det.
Menighedsråd, stifter, præster og ansatte må sætte sig mål for, hvordan og til hvem man udbreder det kristne budskab. Det, man bliver enige om, skal afspejles i al kirkens kommunikation, brevskrivning, hjemmeside, Facebook, annoncer og måden, man møder folk på i kirke og sognegård. Først når man har nogle fælles mål, bliver vinden gunstig, og man kan sejle i samme retning og nå i havn.
Kommunikation som proces - ikke produkt
Der er ofte en tendens til at tænke kommunikation som produkt fremfor proces. Tankegangen er: Jo mere man producerer, jo bedre virker kommunikationen. Jo flere kirkeblade man sender ud, jo flere kommer nok i kirke. Men kommunikation er langt mere end fysiske produkter i form af plakater, flyers, hjemmesider, pressemeddelelser og kirkeblade.
Kommunikationsmedarbejderens opgave er at bringe virkeligheden ind i organisationen og sikre, at man forholder sig til sine interessenter. Strategisk kommunikation er en dynamisk proces, der afdækker relationer og muligheder i forhold til interessenter og målgrupper. På den måde kan kommunikation være med til at understøtte og videreudvikle selve organisationen.
Det vil være en kulturændring for folkekirken at tænke sådan. Men det er på høje tid.