Ligebehandling i folkekirken

Juraprofessor: Biskopper og ministerium bør uddele tjenstlige pålæg i chikanesager

Den snævre undtagelse fra ligebehandlingslovgivning i folkekirken er, at et menighedsråd af teologiske grunde må foretrække en mand til stillingen som præst. Men det er ikke en adgang til at chikanere eller diskriminere kvindelige præster. Foto: Kåre Gade / Søborg Sogn

DEBATINDLÆG: Ja, et menighedsråd må af teologiske grunde foretrække en mand som præst – men, nej, ingen må chikanere eller diskriminere i hverdagen. Det er på tide at få stoppet forestillingen om, at indehaverne af præste-, provste- og bispestillinger er køn, før de er embede, skriver professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

I en klumme på Kirke.dk slog jeg i januar 2019 fast, at ligebehandlingslovgivningen gælder i folkekirken

Men er det nu rigtigt? Kirkeministeren har jo undtaget præstestillinger i folkekirken fra lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse. En bekendtgørelse (nr. 350 af 10 juli 1978 § 1) slår helt enkelt fast, at ”Præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.” 

Ligebehandlingsloven indebærer, at direkte kønsdiskrimination er forbudt på arbejdsmarkedet. Det samme gælder indirekte diskrimination på grund af køn, ligesom chikane og sexchikane, såvel som opfordring til disse forhold er forbudt på arbejdspladserne.
 
Når imidlertid præstestillinger i folkekirken er undtaget fra loven, betyder det vel så, at alle former for chikane og diskrimination (på grund af køn i hvert fald) er tilladt i folkekirken? 

Ja, nogle vil endog mene, at denne undtagelse af præstestillinger i folkekirken er udtryk for en grundlovssikret beskyttelse af folkekirkens karakter af at være evangelisk-luthersk.

Det var i hvert fald et bærende argument hos Kirkeministeriet, da Folketinget i 2007 behandlede et beslutningsforslag fra Radikale Venstre om ligestilling af mænd og kvinder ved ansættelse som præster i den danske folkekirke. Beslutningsforslaget nød ikke fremme – så nu er det vel grundlovssikret, at man kan chikanere hinanden på grund af køn i folkekirken?

I 2014 behandlede Ligebehandlingsnævnet en sag om klar forskelsbehandling ved besættelse af en præstestilling. Et stift havde – med henvisning til den nævnte bekendtgørelse – accepteret, at der i stillingsopslaget stod, at menighedsrådene foretrak ᾽en mand med nogen erfaring᾽. 

Ligebehandlingsnævnet fandt, at bekendtgørelsen fra Kirkeministeriet er i overensstemmelse med, hvad der var forudsat af lovgiver oprindeligt (og i øvrigt godkendt af Folketingets Ombudsmand i en udtalelse fra 1979). 

Men Kirkeministeriet understregede i forbindelse med behandlingen af sagen i Ligebehandlingsnævnet, at ”dispensationen alene gælder valget af præst. Hvis der i et trossamfunds menigheder findes kvindelige præster, vil det for eksempel ikke være tilladt mandlige præster at diskriminere kvindelige kolleger.”

Det klare forbud mod diskrimination og chikane er den altoverskyggende hovedregel. Dispensationen fra det klare forbud skal fortolkes indskrænkende og alene i overensstemmelse med formålet. Formålet er at sikre, at et menighedsråd kan vælge en mandlig kandidat frem for en kvindelig kandidat til en ledig præstestilling, såfremt det er begrundet i menighedsrådets kirkesyn.

I den konkrete sag var der i forvejen ansat en kvindelig sognepræst i de to sogne. Det var således åbenbart ikke på grund af menighedsrådenes kirkesyn, at man foretrak en mand til stillingen. På det grundlag var opslaget udenfor dispensationens område og i strid med loven.

Ønsker et menighedsråd at kønne de folkekirkelige embeder provst og biskop, er den eneste løsning, at man løser stiftsbånd. Gør man ikke det, må man anerkende sin provst og biskop, uden at gøre dem til køn

Man kan selvfølgelig opfordre ”det underrepræsenterede køn” til at søge ansættelse. Det skal imidlertid fremgå af annoncen, at det underrepræsenterede køn ikke har en fortrinsstilling ved ansættelsen.

Den snævre undtagelse er, at et menighedsråd af teologiske grunde må foretrække en mand til stillingen som præst. Men denne meget snævre undtagelse fra ligebehandlingsloven er ikke en adgang til at chikanere eller diskriminere i hverdagen. Hverken for præster indbyrdes eller for menighedsråd over for kvindelige præster. 

Når dispensationen alene gælder ansættelsen, betyder det, at mandlige præster ikke må chikanere ved konsekvent at behandle en kvindelig kollega, som om hun ikke eksisterer (vende ryggen til, undlade at svare, forlange at hun skal afklæde sig præstekjole for at være med til at undervise konfirmander med mange flere eksempler fra den kirkelige virkelighed). 

Det betyder også, at et sogns menighedsråd ikke kan forlange, at en provst afklæder sig præstekjolen for at ”få lov” til at medvirke ved kirkeindvielsen. Det er ikke menighedsrådet, som fastlægger ritualet ved kirkeindvielse, vi har et autoriseret ritual. Dér skal provsten obligatorisk indgå; og det er som provst; med præstekjole.

Ønsker et menighedsråd at kønne de folkekirkelige embeder provst og biskop, er den eneste løsning, at man løser stiftsbånd. Gør man ikke det, må man anerkende sin provst og biskop, uden at gøre dem til køn!

Det er på tide, at biskopper og ministerium begynder at uddele tjenstlige pålæg i chikanesagerne, så vi kan få stoppet forestillingen om, at indehaverne af præste-, provste- og bispestillinger er køn, før de er embede.

Og så var det måske en ide, at Kirkeministeriet skrev bekendtgørelsen om, så den ikke vildleder hverken centralt placerede medarbejdere i stifterne, præster eller menighedsråd, provster eller biskopper, ministre eller dagspresse, men i stedet fastslår realiteten: Et menighedsråd må af teologiske grunde foretrække en mand som præst – men ingen må chikanere eller diskriminere i hverdagen. 

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail