Boganmeldelse

God og praktisk bog om kommunikation til kirker

Kommunikationsrådgiver Claus Due har med bogen "Sæt mål for dit sogn. Og nå det!" leveret en god og praktisk håndbog om kommunikation. Den er et godt redskab til det menighedsråd, der ønsker at professionalisere kommunikationsarbejdet, men bringer ikke meget nyt for den erfarne kommunikationsmedarbejder, mener kirkekonsulent Bent Engelbrecht

"Sæt mål for dit sogn. Og nå det!" er en god og praktisk metodebog om kommunikation. Claus Due har en baggrund som kommunikationsrådgiver i eget firma og er desuden menighedsrådsmedlem i et større sogn.  Bogen er opdelt i fem hoveddele: "Fra monolog til dialog" – "Hvad vil du med dit sogn?" – "Den digitale dialog" – "Kommunikationsmidlerne" – "Planerne".

Han gør i bogens indledende hoveddel "Fra monolog til dialog" opmærksom på, at uden mål med sit sogn, er al kommunikation lige godt. Men også spild af tid og ressourcer. Han mener, at dialogen med det enkelte menneske i sognet er afgørende, og at denne dialog aldrig bør ende.

Når for eksempel et foredrag er gået godt på en sogneeftermiddag, så har tilhørerne motivation til at opleve noget igen en anden gang. Derfor må menigheden ikke forlade kirken uden, at der er sikret en fortsat dialog med den enkelte. Såvel medarbejdere som medlemmer af menighedsrådet kan være med til at sikre denne dialog.

Som læser oplever man forfatterens tro på, at det kan lykkes at få mange flere i kirke. Men også, at det kan lykkes at få flere til at deltage i kirkens øvrige aktiviteter ved en dialogbaseret kommunikation. Som Claus Due siger det:

"Det burde være muligt at få etableret en dialog med halvdelen af husstandene i et område, eftersom majoriteten er medlemmer af folkekirken i forvejen."

Segmentering er et vigtigt værktøj

Bogens anden hoveddel "Hvad vil du med dit sogn?" bygges op omkring gængs segmentering, som det kendes fra kommunikationspraksis. Claus Due peger på, at fokus primært har været på vennerne af kirken. Men alle, der betaler kirkeskat, har krav på at være informeret om, hvad det giver af muligheder som medlem af folkekirken. Og Claus Due begynder med segmentering som nøgleordet.

Ved at segmentere sognebørnenes relationer til kirken begynder erkendelsen af, hvor vægten og prioriteringen skal ligge i kirkens tilbud og aktiviteter. Den første segmentering består af en opdeling i fem kategorier: De loyale – de faste – shopperne – de passive - ikke medlemmer.

En anden variant af segmentering er et livsfase-kredsløb. Endelig peger han også på syv temaer for at kunne sætte mål for sit sogn: Sorg – glæde – ensomhed – fællesskab – kultur – musik – tro.

Det giver i alt 210 kombinationer. Det er klart, at sognet ikke kan spænde over samtlige kombinationer. Og derfor må det enkelte sogn beslutte sig for, hvad det vil tilbyde og for hvem.

Bogens tredje hoveddel "Den digitale kommunikation" omhandler primært hjemmesiden og dens opbygning. Der er mange råd og anbefalinger, som de fleste hjemmesideudviklere i sognene vist nok allerede har erfaret. Det er formentlig meget få menighedsråd, der selv har haft kompetence til at opbygge en hjemmeside. Men godt at få repeteret og tjekket, selvom sognet allerede har en hjemmeside.

Bogens fjerde hoveddel er "Kommunikationsmidlerne". Læseren føres igennem de mest praktiske sider af medielandskabet: pressesamarbejde, annoncering, kirkebladet, brevanvendelse, sociale medier, telefonens anvendelse, nyhedsbreve, e-mail, sms, gudstjenester og arrangementer. Fordele og faldgruber belyses glimrende.

Bogens femte hoveddel er om "Planerne". Det vil sige ingen mål uden planer og uden opfølgning. Der er en kort gennemgang af, hvad der skal til for, at kommunikationsstrategien bliver effektueret.

Bogen henvender sig mest til de store sogne

Bogen har givetvis mere betydning for de store sogne, end de mange små, hvor professionalismen har trange kår. Men den rammer meget flot sit formål, nemlig at give menighedsråd og medarbejdere den systematik og de redskaber, der skal til for at professionalisere kommunikationsarbejdet.

For de læsere, der er bekendt med gængse kommunikationsteorier og praksis, er der måske ikke så meget nyt. Det nye er, at Claus Due formår at give et væld af konkrete eksempler på, hvordan det er muligt at anvende den systematiske kommunikationspraksis for folkekirkens medarbejdere og menighedsråd.

Bogen skæmmes lidt af, at forfatteren undervejs peger på sin egen virksomhed og samarbejdspartneres kompetence som rådgivere.

Bogen er som helhed særdeles inspirerende læsning og kan anbefales.