De seneste dages nyheder har endnu engang sat fokus på, hvor hurtigt der kan ske afgørende forandringer på medieområdet.
På den ene side sidder vi nu med en public service-kontrakt for DR, som egentlig er ganske positiv set med kirkelige øjne.
Det præciseres i DR’s formålsbeskrivelse, at det i programflader og platforme skal være tydeligt, at vores samfund bygger på to grundpiller. Folkestyre og kristendommen. Tjek! Det er en rigtig god formulering.
Senere udfoldes DR's formål i fire underpunkter, og kun under ét af dem står der, at DR skal lægge særligt vægt på bestemte opgaver - nemlig at formidle kunst/kultur, den kristne kulturarv og det danske sprog. Tjek! Alt andet skal ifølge kontrakten sikres, stimuleres, tilbydes og så videre.
Endelig nævnes der ti punkter, som DR på indholdssiden skal være særligt skarpe på, og et af disse punkter er den kristne kulturarv. Tjek igen!
Jamen, så kan vi jo tage det helt roligt. Eller hvad?
Bedst som vi har vænnet os til, at DR K stod for Kirke, nedlægges kanalen
- Mikael Arendt Laursen
Kontrakten skal ses i lyset af, at DR er blevet pålagt en voldsom besparelse over de næste fem år. Det betyder, at man allerede nu er i gang med at sige farvel til omkring 400 medarbejdere fra direktører til programmedarbejdere.
Vi må sige farvel til en kulturdirektør med teologisk baggrund og dermed alt andet lige et personligt forhold til kirken. Hvem kommer til at overtage ansvaret for kulturstoffet, som nu lægges sammen med børne- og ungeområdet hos DR?
Desuden falder antallet af kanaler drastisk. Bedst som vi har vænnet os til, at DR K stod for Kirke, nedlægges kanalen, og det kirkelige stofområde sendes ud i en uvis fremtid, hvad placeringen angår.
Ikke at vi nødvendigvis foretrækker, at trosstof samles på én kanal, men enhver større omvæltning skaber forvirring indtil nye vaner dannes. Dermed bliver trosstoffet med garanti genstand for debat, når seertallene falder, fordi særligt ældre brugere har svært ved at finde hoved og hale i det hele.
Det er afgørende vigtigt på flere planer, at vi kæmper for at bevare det kirkelige stof særligt hos DR.
Det er med til at beskrive den historie og kultur, som vores samfund bygger på. Det er med til at understrege, at vi trods en omfattende sekularisering fortsat ser os selv som et kristent land i en eller anden form. Og det er med til at give mennesker et nuanceret syn på dem selv, verden omkring dem og livets store spørgsmål.
Derfor har vi en stor opgave netop nu. Vi skal gennem dialog og debat sætte fokus på at DR’s opgave i forhold til dækning af det kirkelige stof ikke er mindsket med den nye public service-kontrakt, og at der trods store besparelser og voldsomme kanalomlægninger skal findes god plads på sendefladen til vigtige udsendelser om den kristne tro.
Uden et DR K er det på sin plads at redefinere hovedkanalen DR1’s position og profil, så gudstjenester igen kan nå bredt ud her.
Og så er der alle de andre programmer. Hvad kommer der til at ske med morgenandagten, som giver mange mennesker en god og meningsfyldt start på dagen? Kan vi få ”Ved dagens begyndelse” tilbage med refleksioner over livet i sin mangfoldighed? Hvor placeres programserier som ”Adam & Eva”, der tager fat i en række særdeles relevante, etiske emner og sætter dem til folkelig debat?
Som kirkefolk kan vi ikke læne os tilbage lige nu og lade andre bestemme, hvordan fremtidens public service skal se ud. Vi bliver nødt til at tage ansvar og blande os i debatten. Ellers bliver vi — selvfølgelig — ikke hørt!