Jeg er ked af det og flov på egne og firmaets vegne: På Himlingøje kirkegård havde vi to helt unødvendige dødsfald forrige år. To pindsvin døde af tørst, efter at de var faldet ned i en kompostbunke.
Det stikker til min dårlige samvittighed, at jeg ikke så faren, før det var for sent. Jeg havde ikke skænket det en tanke, for jeg vidste ikke, at vi havde pindsvin her.
Kirkegården er omgivet af en mur med blot én hovedindgang, der skråner stejlt med trin og rampe. Bagved er der en smal låge med høje trin op. Her er ikke adgang til vand, og hen til branddammen i byen er der et par hundrede meter. Det må være langt for fire små poter – og der er en vej imellem, hvor der jævnligt kører en bil.
Menighedsrådet er dyrevenner, så straks efter katastrofen gik min kontaktperson i gang på værkstedet. Han lavede en forhøjer med et bræt, så kompostbunken nu har fået en kant. Lad os kalde den for en snublekant. Det virker, for jeg har ikke observeret flere døde pindsvin i kompostbunken siden.
Det pæne må vige for det nødvendige
Sidste forår var jeg ved at gøre forårsrent på kirkegården. Nogle af efterårets blade havde fået lov at ligge og formulde. Jeg ville fjerne resten, så der kunne se pænt ud. Under bunken i en lille fordybning lå pindsvinet den kolde aprildag i sin vinterhule, så jeg lagde pænt bladene tilbage igen. De siger, at pindsvin søger det samme vinterly igen og igen, så nu får bladene lov at være der for stedse.
Vi har her på kirkegården sørget for, at pindsvinene ikke kan sidde fast eller falde i nogen uforsætlige fælder. Her er mange gode levesteder med skjul, planter og visne blade. Her er ingen robotplæneklippere eller ivrige hunde, der skal smage på dem.
Så vidt så godt, men, så er der en anden dræber – mangel på vand. Jeg er hverken i Vråby eller Himlingøje dagligt, så jeg kan ikke lægge mad ud eller fylde fuglebadet med vand.
Tjeklisten vokser trods alle afkrydsningerne. Menighedsrådene og jeg skal finde en løsning med hensyn til vand på kirkegården, uden at vi skal drukne pindsvin, frøer og snoge.
Vi spørger nok pindsvin.dk, som er en veletableret forening med eksperter på området.
Der skal huskes på dyrene
Når jeg viser besøgende rundt, elsker jeg at tage dem med ned i hjørnet, hvor kompostbunken ligger, og få dem til at gætte på, hvad det mon er for en påsat snublekant, der stikker op. De kigger ned i det firkantede hul, og gætter alle på, at det har noget at gøre med mig eller min trillebør.
Ingen tænker på pindsvinet i den sammenhænge – det gjorde vi heller ikke, før det var for sent.
Næstefter kirken er kompostbunken nu nummer to over interessante besøgssteder, som jeg viser besøgende.