De nordiske folkekirker ligner hinanden.
Gennem de sidste årtier har der været en faldende dåbsprocent, konfirmationsprocent, vielsesprocent og medlemsprocent i folkekirkerne. Den faldende dåbsprocent er vigtig, både teologisk og organisatorisk.
Organisatorisk, fordi dåben er indgangen til medlemskab i de nordiske folkekirker, og faldende dåbsprocent derfor også betyder lavere medlemsprocent.
Teologisk, fordi en faldende dåbsprocent tyder på, at medlemmerne af kirkerne ikke ser samme vigtighed i dåben som vores lutherske teologiske tradition.
Samtidig er konteksterne for kirkerne i høj grad sammenlignelig i de nordiske lande, hvor der har været en parallel udvikling historisk og teologisk.
Denne fælleshistorie er baggrunden for det fællesnordiske initiativ Churches in Times of Change, hvor de lutherske folkekirker i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark deltager. Med initiativets mellemkirkelige karakter er det Det Mellemkirkelige Råd, der er dansk folkekirkelig koordinator for initiativet.
Række af webinarer indledes den 10. marts
I løbet af 2020 har der som pilotprojekt været fokus på forandringer i praksis og teologi omkring dåb. Pilotprojektet har som mål at fremme den fælles refleksion omkring dåb og et øget økumenisk engagement mellem de nordiske lutherske folkekirker.
I de fem lande har vi lavet en kortlægning af, hvad der har været skrevet og diskuteret de sidste 20 år omkring forandringer i dåb. Kortlægningen kan ses på hjemmesiden www.churchesintimesofchange.org.
Denne kortlægning har affødt en række foreløbige analyser, som også kan ses på hjemmesiden, og været udgangspunktet for en webinarrække, som arrangeres her i foråret.
Første webinar finder sted den 10. marts, hvor det er dåbsstatistikken, der er i fokus, og i de efterfølgende webinarer fokuserer vi på kvalitativ forskning og empirisk teologi omkring dåb, på liturgi og spørgsmålet om velsignelse i stedet for dåb, på dåbskampagner og på dåbsteologi.
National netværksdag for dem, der i praksis udvikler dåbsteologien
Kortlægningen er primært en kortlægning af den akademiske teologiske forskning og diskussion af dåb, om end der også inddrages kommunikation af dåb, liturgi og kampagner.
Samtidigt er der det specielle danske forhold, at der ikke er nogen synode eller anden konfessionel instans, der kan beslutte hvordan dåbspraksis eller -teologi bør være. For at give et retvisende billede af, hvordan den nutidige danske diskussion om dåb og ændringer i dåbspraksis og -teologi ser ud, er det derfor nødvendigt at inddrage reflekterende praktikere, som er dem, der i praksis udvikler dåbsteologien.
Det vil ske i begyndelsen af efteråret 2021 i form af en national netværksdag for alle reflekterende praktikere. Endelig vil der 18.-20. januar 2022 være en afsluttende fællesnordisk konference i København, hvor en række anbefalinger til de nordiske folkekirker omkring dåbspraksis og dåbsteologi vil blive drøftet og præsenteret.
Dåben er blevet et et tilvalg, som kræver en begrundelse
Fra statistikker kan vi se forandringernes omfang i forhold til dåbstal. En af de ting, der er blevet klart i løbet af kortlægningen af de nordiske erfaringer, er i hvor høj grad religiøs individualisering har betydning for forældres valg af dåb for deres børn.
Undersøgelser i Danmark og de andre nordiske lande beskriver samstemmende, hvordan netop overvejelserne for eller mod barnedåb er vigtig. Dåben har mistet sin selvfølgelighed, men dermed netop i højere grad fået karakter af et tilvalg, som kræver en begrundelse.
Det fører til mange overvejelser blandt dåbsforældre i forhold til dåbens betydning, og hvor vidt de selv kan stå inde for en kristen dåb. Det er med andre ord den enkelte som skal vælge, og deri ligger individualiseringen.
En anden dimension i individualisering er iagttagelsen, at dåbsforældrene har mange overvejelser om barnets egen ret til at vælge kristendommen til eller fra.
Det gælder ikke kun for forældre, som fravælger dåb, men også for forældre, som vælger at døbe deres barn med en forståelse af dåben som foreløbig. Konfirmationen bliver i så fald barnets egen stillingtagen til dåbens betydning.
Endelig viser kortlægningen, hvordan den teologiske forståelse har forandret sig i de sidste årtier: Liturgier såvel som dåbsteologiske refleksioner viser et ganske klart skifte i forståelsen af dåben som en renselsesrite og befrielse fra arvesynd til en individuel velsignelse og antagelse af den døbte som Guds barn.
Denne viden om forandringer i dåbspraksis og dåbsteologi er vigtig, fordi den giver et fingerpeg om, hvordan medlemmerne af kirkerne tænker og praktiserer kristendommen, og det er denne tænkning og praksis, som i høj grad er med til at forme kirkernes virkelighed.
Som præster, medarbejdere og frivillige i kirken er denne viden derfor vigtig i mødet med medlemmerne og for, at kirken stadig kan opleves som relevant for alle medlemmer af kirken.
