Hver søndag kan man på DR P1 høre programmet “Hvad ville Jesus have sagt?”
I programmet giver journalist Iben Maria Zeuthen og en række forskellige præster deres bud på, hvad Jesus ville have svaret på de spørgsmål, læserne sender ind.
For nylig kritiserede sognepræst Marie Høgh i Jyllands Posten DR og deltagende præster i skarpe vendinger.
Så derfor er spørgsmålet: Skal præster tage imod invitationen til at deltage i programmet?
Nej, mener Marie Høgh, sognepræst ved Sankt Nikolai Kirke i Holbæk
“Problemet er programmets titel, fordi man dermed lægger Jesus ord i munden om alverdens ting, og det er det argeste sludder, at man kan det.”
“Med den overordnede ramme bliver det hele hverdagsplat og falder fuldstændig til jorden. Den alvor, der ligger bag nogle af spørgsmålene, ødelægger rammen. Fordi det også har karakter af et underholdningsprogram.”
“Det er ikke ubegavede præster, der har været med i programmet, men det er under deres værdighed at deltage i det program, fordi det bliver noget plattenslageri baseret på det rene gætteri om, hvad Jesus ville have ment om dette og hint. Det har ikke noget som helst med forkyndelse af kristendom at gøre. Det ville måske have været lidt mere spiseligt, hvis det havde heddet 'Hvad siger præsten?'”
“Programmet fjerner kristendommens alvorlige tale om, at vi er syndere og skal frelses, og bliver i stedet til en omgang halvmoralske, gode råd til at tage med på vejen. Kristendommen bliver til en slags kogebog med opskrifter på alt i livet. Det er en helt forkert tilgang til, hvad kristendom er.”
“DR er ved at ramme lavmålet for, hvordan de kan behandle kristendom i deres public service-forpligtelse. Der har været gode programmer i årenes løb, for eksempel Anders Laugesens program “Pilgrim,” der i modsætning til dette er en trossamtale. Hvis blot det havde været et program, hvor folk ringede ind med en tvivl eller en anfægtelse, så havde det været noget andet.”
“Programmet understreger, hvor lidt DR efterhånden har til overs for kirken og kristendommen. For udover Anders Laugesens og Christoffer Emil Bruuns gode programmer har DR også været god til for eksempel at lave debatprogrammer, hvor man har tage emner op, der havde med kirke og kristendom at gøre. Men der er længere og længere mellem, og et program som det her er helt ved siden af.”
Ja, mener Kristian Ditlev Jensen, sognepræst i fynske Kværndrup og blandt de deltagende præster
“Jeg har indtil videre deltaget i optagelsen af et program og er først og fremmest med, fordi jeg blev spurgt. Som præst skal man stille op, hvis man kan, fordi man er embedsmand, offentligt ansat og får løn af borgerne.”
“Desuden forsøger jeg at missionere, eller formidle, de steder, jeg kan. Det her er netop en form for formidling, da det er et forsøg på at gøre tingene mere forståelige. Så må folk selv om, hvorvidt de vil tro på det eller ej.”
“Noget af det interessante ved programmet er, at der er tre præster med, og så snart, der er tre præster til steder, er der stor opstandelse. Vi var således meget enige om mange ting, men der var plads til nuancerne.”
“Jeg forstår godt, hvad det er, Marie Høgh siger, når hun mener, at det kan forfladige kristendommen. På den anden side handler det om, at dogmerne skal afprøves – at det skal afgøres, om det kan bruges til noget.”
“Det er ikke halvmoralsk snik-snak, som Marie Høgh siger. Den påstand hviler på den holdning, at alle, der ikke har studeret teologi, er halvmoralske. Det er bestemt ikke tilfældet. Lytterne bruger programmet og svarene, så godt de kan. For mig som præst er det afgørende at huske på, at det er helt almindelige mennesker, der går i kirke.”
“Det, vi talte om i programmet, var nogle meget tunge emner, og jeg var faktisk lidt rystet, da jeg gik ud af studiet, fordi jeg var personligt berørt af problemstillingerne. ”
“Når Marie Høgh harcelerer over navnet, “Hvad ville Jesus have sagt?” vælger hun bevidst det sure standpunkt. Man kunne også lave et program om musik og kalde det “Hvordan ville Mozart spille?” og så brokke sig over, at man forsøger at mene noget på vegne af en af de største komponister. Men man kunne også se det som et forsøg på åbne debatten op og måske ligefrem blive overrasket.”
“Med et program som dette løfter DR en del af sin public service-opgave. Ni ud af ti etniske danskere er medlem af folkekirken, og alligevel er der nogle mennesker, der er bange for at nærme sig folkekirken og præsterne og stille spørgsmål eller bede om hjælpe.”
“I sådan et tilfælde er der brug for at gøre sådan noget, som programmet gør. Hvis præsterne ikke formår at få folk i tale, er der i hvert fald slet ikke nogen, der lytter til Guds ord.”