Ligelønsdebatten har raset voldsomt i de senere år især med fokus på de kvindedominerede fag i den offentlige sektor. I anledning af 75 året for de første kvindelige præster er det naturligt at se på, hvordan det forholder sig i folkekirken.
28. april 1948 blev Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen ordineret som de første kvindelige præster i folkekirken. Siden er mange flere kommet til og i dag er 60 procent af præsterne kvinder. 44 procent af provsterne er kvinder, og blandt biskopperne er tre ud af 10 kvinder. På ledelsessiden er ligestillingen således på vej, selvom det ikke helt afspejler rekrutteringsgrundlaget.
Lønningerne blandt mandlige og kvindelige præster skiller sig positivt ud. Der er en minimal forskel inden for den statistiske usikkerhed til fordel for kvinderne. Det vidner om, at kirkens ledelse i sin lønmæssige anerkendelse fokuserer på opgaver og indsats og ikke køn. Tak for det.
Der er mange grunde til at søge job som præst i folkekirken. Det er et job med stor mening, hvor ens egen indsats har en betydning for folkekirkens medlemmer. Det gælder i de kirkelige handlinger, hvor glæde og sorg spiller ind ved dåb, bryllup og begravelse. Men også det kirkelige arbejde for ensomme, demente, sorgramte, familier, skoler og sygehuse har betydning for den enkelte og mange. Det er et job med mange friheder. Derfor er det helt særligt, når der ikke gøres forskel på lønnen.
Der er et lønmæssigt ”men”
Den eneste malurt i bægeret er, at præsternes løn, der i lighed med andre kvindedominerede fag, halter bagud. Præster tjener cirka 2500 kr. mindre om måneden end andre akademikere i staten i tilsvarende stillinger. Der er desværre mange faktorer, der har indflydelse herpå. Arbejdsgiverne er meget tilbageholdende med at udnytte lønsystemets muligheder for at øge lønnen, og lønbevillingerne er desværre alt for utilstrækkelige til at mindske lønspændet.
I en tid, hvor præstemangel bliver større og større, er løn en væsentlig faktor for rekruttering og fastholdelse. Det har derfor længe været et ønske fra Præsteforeningen, at der politisk blev afsat midler til at imødegå præstemangel, da det vil få store konsekvenser for folkekirkens tilstedeværelse i hele landet.
Så i jubilæumsåret glæder vi os over de store skridt mod ligestilling, som er opnået på de 75 år. Vi har ligeløn, men den kunne godt være højere.
Pernille Vigsø Bagge er formand for Præsteforeningen