Ønskelisten: Det ønsker Grundtvigsk Forum sig af en ny kirkeminister

En minister, der har sans for folkekirkens lokale forankring, og for hvem religionsfriheden er en hjertesag. Det er ifølge formand Kirsten M. Andersen nogle af Grundtvigsk Forums ønsker til en kommende kirkeminister

Grundtvigsk Forum ønsker en kirkeminister, der sørger for sit ressortområde, også der hvor det rækker uden for Kirkeministeriet - for eksempel i uddannelserne, i kulturpolitikken, på sundhedsområdet og i socialpolitikken. Det skriver Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum.
Grundtvigsk Forum ønsker en kirkeminister, der sørger for sit ressortområde, også der hvor det rækker uden for Kirkeministeriet - for eksempel i uddannelserne, i kulturpolitikken, på sundhedsområdet og i socialpolitikken. Det skriver Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum. Foto: Leif Tuxen
  • Vi ønsker en minister, som kommer ud i landet og som både kan orientere sig historisk og aktuelt, og som søger dialog med folkekirke, frikirker og andre trossamfund. 
  • En minister med sans for betydningen af folkekirkens lokale forankring og det komplekse og værdifulde samspil mellem folkekirkens forskellige instanser og civilsamfund og stat.
  • En minister, der i regering, folketing og samfund gør gældende, at i en retsstat er religionsfriheden en hjertesag, der ilter alle andre frihedsrettigheder, og som derfor ikke gør religion til en privat sag. Tro er et personligt anliggende, der griber ind i tanker, etik, kunst og opdragelse. Når der lovgives ud fra principper om at fjerne religion fra offentligheden, risikerer vi at erodere de andre borgerlige frihedsrettigheder: ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og hjemmets ukrænkelighed. I en sekulær stat som den danske skal en kirkeminister styre og lave lovgivning efter, at man som borger både har frihed til at praktisere sin religion, og at man som borger kan være fri for religion. Fri fra religion betyder ikke, at man kan blive fri for de andre i samfundet, der praktiserer religion, men der skal være mulighed for at vælge det fra.  
  • Vi ønsker en kirkeminister, der sørger for sit ressortområde i regeringen, også der hvor det rækker uden for Kirkeministeriet. Det vil sige i skole, uddannelse og forskning, så der både undervises og forskes i kristendomskundskab og religion, og som lovgiver med interesse for at der fortsat er veluddannede præster at få i hele landet. Men også i kulturpolitikken, i lov og administration af folkeoplysning og medieforlig, så det fortsat er lige så selvfølgeligt, at der sendes gudstjenester som sportskampe, koncerter, drama og politiske debatter på TV. Det gælder også på sundhedsområdet i forhold til sygehuse, i socialpolitikken og så videre.
  • Vi ønsker en kirkeminister, der lovgiver for folkekirken med det mål at styrke det folkelige. De sidste gode eksempler på det, er Folketingets vedtagelse af lov om oprettelse stiftsråd i 2007 med det formål at styrke demokratisering og samarbejde i den kirkelige rådsstruktur og lov om vielse af homoseksuelle i 2012.  Der er brug for mere gennemskuelighed i beslutning af den kirkelige økonomi og styring. I den kommende tid kan blive der brug for at lovgive om forholdet mellem folkekirke og migrantmenigheder. Vi har allerede gode traditioner i lov om valg- og frimenigheder. 
  • 2-procentsbesparelserne skal også ophøre på det kirkelige område.