I Mandagsnyhedsbrevet har Kåre Gade lavet nok en stor overflyvning, denne gang af vejen frem mod en ny salmebog.
Ærgerligt – og lidt mærkeligt – springer han dog i mål ved blot at slå fast, at folkekirken er bundet til tankegangen fra 1953- og 2002-salmebøgerne: Gades definitionen på en salmebog er en bog, hvor alle får deres kæpheste tilgodeset.
Han aflyser dermed debatten, før den er kommet i gang. Men der er tre afgørende forhold, som han ikke tager højde for.
Spørg brugerne, hvad de har brug for
For det første er det ikke givet, at alle sager – og altså også salmebogen – skal afgøres af, hvem der kan råbe højest i det magtvakuum, der i sagens natur er i en gammel statskirke uden kirkeligt valgt ledelse.
Man kunne jo også begynde med at spørge, hvad kirkens medlemmer og de cirka 20 millioner besøgende brugere, folkekirken har pr. år, har brug for?
Man kan ret enkelt finde ud af, hvad brugerne faktisk kan synge med på – og hvad de måske gerne vil kunne synge med på. Min antagelse er, at vi har brug for for eksempel 200 fælles kernesalmer – og så selvsagt adgang til at supplere med et meget stort udvalg af frit valgte salmer.
200 salmer kan dække alle slags folkekirkelige sammenkomster
For det andet rammer Kåre Gade helt ved siden af, når han siger, at det ikke er muligt at udpege 200 kernesalmer. Vi kan jo prøve os frem.
Sæt for eksempel tre grupper med i alt en snes lægfolk, organister og præster sammen, og lad dem bruge to-tre dage til at komme med hver deres forslag til 200 salmer, som kan dække de basale behov for kernesalmer til alle slags folkekirkelige sammenkomster.
Så vil der meget hurtigt danne sig en slags enighed om, at virkeligheden er, som den er, hvad man så bagefter kan bekræfte ved at lave en salme- og melodivalgsundersøgelse blandt organister og præster.
Mere end 200 år med frit salmevalg kan ikke rulles tilbage. Men vi kan gøre et helhjertet forsøg på at holde sammen om for eksempel 200 kernesalmer, som kan synges alle steder – og af de allerfleste.
Har man til en begravelse for eksempel to kernesalmer, kan der fint blive plads til en
eller to nye eller anderledes salmer eller sange, som det sker rigtigt mange steder allerede.
En ny salmebog skal være en "folkekirkebog"
Endelig for det tredje overser Kåre Gade, at mit forslag ikke blot handler om salmebogen, men om at folkekirken har brug for en overskuelig ”folkekirkebog” til salg og udlån, så alle kirkens brugere kan få den i hånden – og ganske let finde rundt i den.
Se rundt om i verden, hvor man rigtigt mange steder har en sådan bog for lægfolk, som så kan suppleres med større bøger til præsterne.
”Folkekirkebogen” skal både være til kirke- og hjemmebrug. Derfor skal den bringe de centrale liturgiske led for gudstjeneste og kirkelige handlinger samt en samling af solide bønner plus katekismus stof foruden kernesalmerne.
Vi skylder ganske enkelt at få lavet en fælles bog om folkekirkelig kristendom til afløsning af Luthers Lille Katekismus, der er gledet helt ud af brug – efter mere end fire hundrede års solid tjeneste i den danske kirke.
Mit skøn er, at de nævnte fire teksttyper skal med, fordi de alle har og fortsat bør have stor betydning i kirke og hjem. Jeg har fremsat det forslag mange gange, for eksempel i ”Folkekirke, brugerkirke, kirke i mission” (Eksistensen 2021).
Er det det mon ikke en overvejelse værd?