Et af resultaterne i den nye undersøgelse "Religiøsitet og forholdet til folkekirken" er, at børne- og ungdomsorganisationerne skaber en positiv og livslang relation mellem danskerne og folkekirken. Med aktiviteter, nærvær og troværdighed skabes der et trygt rum for tro, tvivl og eksistens.
Undersøgelsens resultat er ikke overraskende.
Men for mange vil det nok være overraskende, at det er lottokupon-køberne, og altså ikke folkekirken selv, der betaler for at børn og unge får en troværdig og brugbar relation til kirke og tro.
Lad mig forklare:
Ud fra præcise kriterier uddeler DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) udlodningsmidler fra Danske Spil til en lang række meget forskellige organisationer. Følgende folkekirkelige organisationer er medlemmer og modtager midler via DUF: De grønne Pigespejdere, KFUM Spejderne, FDF, KFUM og KFUK, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, Kristeligt Forbund for Studerende, Israelsmissionens Unge og Luthersk Missions Børn og Unge.
Derudover er følgende andre kirkelige organisationer medlem af og får støtte via DUF: Apostolsk Kirkes Unge, Baptisternes Børne og Ungdomsforbund, Børne og Ungdoms Oase, Danmarks Unge Katolikker, Danske Baptisters Spejderkorps, Evangelisk Frikirkes Børn og Unge, Frelsens Hærs Børne og Ungdomsarbejde, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund og Youth for Christ.
Folkekirken ser passivt til
Hvis folkekirken var en organisation med en strategi, ville man helt sikkert være meget optaget af at investere massivt i at fremtidens kunder (børn og unge) kunne få et tæt og godt forhold til kirken. Nu er folkekirken heldigvis ikke en strømlinet organisation, men derfor kunne man vel godt overveje at prioritere sit forhold til børn og unge? Når man ved, at penge betyder noget, og at de er med til at strukturere relationer, aktiviteter og fremtidigt samarbejde, er det mig en gåde, hvorfor folkekirken passivt ser til, at spillefuglene i Danmark betaler for kirkens aktiviteter og forkyndelse for børn og unge.
Børn og unge nedprioriteres økonomisk
Nogen vil måske spørge om dette ikke bare er skrevet af en halvbitter generalsekretær, der gerne vil have flere penge til sin organisation. Jo, vi er altid på jagt efter penge, så vi kan gøre mere. Men faktisk har vi en OK økonomi via udlodningsmidlerne fra Danske Spil. Derudover befinder vi os storartet blandt DUF's forskellige medlemsorganisationer. Og vi udfordres konstruktivt af DUF's stadige fokus på demokratiudvikling.
Så nej, jeg er ikke bitter. Jeg er faktisk mere bekymret over, at en kirke med en meget stor økonomi ikke prioriterer børn og unge økonomisk. Den aktuelle undersøgelse beskriver en succes. Hvorfor gør folkekirken sig ikke til en aktiv del af den succes? Hvor lang tid vil folkekirken afholde sig fra at bidrage til at børn og unge får en troværdig relation til kirke og tro?
Foreløbigt lyder den overraskende opfordring til kirkefolk med sans for børn og unge derfor: Køb flere lottokuponer.