Er indkøb af et bispekors til den tidligere biskop i Helsingør Stift spild af skattekroner? Det mener professor i etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, efter at Radio4 har fortalt, at biskop Lise-Lotte Rebel modtog et guldkors til en værdi af 48.500 kroner, da hun gik på pension.
“Det her er et eksempel på, at kirken bruger penge på noget, der er fuldstændig unødvendigt og ekstravagant”– og supplerer med at købet af guldkorset er ”fuldstændig i modstrid med, hvad kirken står for,” siger professoren til Radio4.
Jurist og partner i firmaet Fraud React, Jakob Dedenroth Bernhoft udtaler, at han mener, at sagen – om korset – ligner en omgåelse af skattelovgivningen.
Set med uforstandens øjne kan de have ret i, at det er mange penge, og at der – hvis det er til evig arv og eje – er et skattespørgsmål, der kunne tages op. Sådan hænger tingene bare ikke sammen.
Når en person bliver præst, provst eller biskop, så er personen til sin død præst, provst eller biskop. Et tegn på, at vedkommende har den værdighed, er præstekjolen og for biskopperne også bispekorset, som de får på ved bispevielsen.
Da biskoppen er biskop, uanset om biskoppen er i embede eller ej, hører der et kors til vedkommendes beklædning.
Praksis har hidtil været, at den nye biskop overtager bispekorset og at den afgående så, hvis der er et, får et tidligere bispekors. Det har man så ikke haft i Helsingør Stift, og man har derfor været nødt til at investere i et nyt kors til den afgående biskop.
Den praksis synes jeg, man skal ændre, så det kors, som biskoppen får ved sin bispevielse, er til rådighed resten af livet. Det skal så returneres til stiftet, når vedkommende dør. Det vil sige samme praksis som der er med ordner som provster og biskopper som regel modtager automatisk.
Professor Thomas Søbirk Petersen og advokat Jakob Dedenroth Bernhoft burde have sat sig ind i sagens rette sammenhæng, altså at biskoppen er biskop selvom biskoppen træder ud af lønnet tjeneste. At udtræde af lønnet tjeneste betyder nemlig ikke, at biskoppen smider sig på sofaen. Nej: Mange af vores tidligere biskopper er fortsat meget aktive.
Folkekirken har været kendt for, at kun designermøbler, PH-lamper med videre kunne bruges i kirkens bygninger, ligesom håndværkere var bevidste om at skrue prisen, når de lavede overslag til menighedsrådene. Sådan er det ikke mere. Som menighedsråd indkøber vi i dag standardvarer, ligesom vi indhenter tre tilbud, hvis vi skal have et stykke arbejde udført.
Nogle lever stadig i den vildfarelse, at kirken har penge nok og smider om med dem. Kors! Hvor er det typisk dansk smålighed.
Tom Ebbe Jakobsen er formand for Balle Menighedsråd, medlem af Aarhus Stiftsråd, kasserer i Landsforeningen af Menighedsråd. Synspunkter i denne klumme fremsættes på egne vegne.