Hvis du læser dette, er det med 100 procents sikkerhed i ‘den digitale udgave’, for der findes kun den digitale udgave af Kirke.dk. Modsat Kristeligt Dagblad, som både udkommer på papir og digitalt.
Det legendariske dameugeblad Femina tog for nylig konsekvensen af den digitale omstilling, og efter 150 år – faktisk på selve jubilæumsdatoen – valgte man at lade bladet gå ind for fremover kun at udkomme digitalt.
Konsekvensen af, at medier konverterer til en digital version er, at brugeren ikke længere udsættes for en redigeret udgivelse, men selv vælger indhold i sit eget, individuelle feed. Renset for al irrelevant information, som man ikke (tror, man) har brug for at se.
Det gode budskab flytter fra trykte til digitale medier
Og hvorfor tænker jeg nu på det? Jo, for forleden deltog jeg i den store kommunikationsdag, som er faciliteret af de dygtige mennesker i Københavns Stifts kommunikationsafdeling, og temaet for dagen var, hvordan vi bedst benytter de sociale medier til at kommunikere om alt det gode, der sker i vores kirker og sogne.
Her var der grundige oplæg, blandt andet om, hvordan man skriver ‘det gode SoMe-opslag’. Super relevant, idet mange af os ved siden af personregistrering og kalenderstyring arbejder med kirkelig kommunikation ude på sognekontorerne.
Og vi kommunikations-degne har for manges vedkommende og i stigende grad omlagt udbredelsen af de gode budskaber fra de trykte medier til de digitale. Jeg kan for eksempel på stående fod ikke nævne et sogn, der stadig udsender kirkebladet på papir, selv om de vist stadig findes.
Så denne dag kunne vi finde ud af, hvordan vi bedst og mest effektivt henvender os til vores målgrupper på de sociale medier.
Og netop målrettet kommunikation er de sociale medier, for eksempel Facebook og Instagram, rigtig gode til at formidle. Det ligger jo implicit i al den snak om datahøst, at man kan sikre sig, at ens budskaber når frem til dem, man gerne vil have skal se dem. Og måske endda reagere på dem.
Man kan ikke shoppe kirke hjemmefra
Men vi, der ikke har en web-butik, hvortil vores kommunikation kan sende modtageren, som måtte finde vores budskaber relevante, ja, vi har en udfordring.
For når du som modtager af kommunikationen sidder ved din skærm og pludselig bliver inspireret til at købe den smarte forårsjakke fra Zalando, så er købet blot et par klik væk.
Og det samme gælder, hvis du bliver småsulten ved synet af alle lækkerierne, som JustEat tilbyder at bringe dig, så du højst skal bevæge dig hen til hoveddøren for at tage imod aftensmaden. Eller den nyeste udgivelse fra Kristeligt Dagblads Forlag …
Det samme gælder ikke, når vi præsenteres for den lokale kirkes tilbud om litteraturaftener, koncerter, sjælesorgssamtaler, højmesser, meditationsgudstjenester, babysalmesang – eller andre af de mange tilbud om fællesskab, som vi kirke-kommunikations-medarbejdere plastrer vores brugere og følgeres feed til med.
Her er det ikke helt nok, at de berørte modtagere både deler og liker vores velmente og forhåbentligt velskrevne opslag. De skulle også gerne lette måsen og komme hen og tage del i fællesskabet.
Dette er en udfordring. Og ikke bare en lille én af slagsen.
iKirken – en skræmmende vision
Kommunikationsdagen blev også brugt til, at kolleger på tværs af sogne delte inspiration og erfaring – i dette tilfælde om udnyttelsen af alle de digitale muligheder. Der blev talt om at lægge prædikener på hjemmesiden – ikke blot som tekst, men som podcast. En praksis, nogle havde fortsat efter forsøgene med digitale gudstjenester under Covid-19-nedlukningerne.
Dette gav mig følgende skræmmende vision; tænk hvis folkekirken gik Femina i bedene, gik digitalt og skabte iKirken?
I iKirken sammensætter du selv din gudstjeneste efter eget behov.
Du vælger selv hvilke salmer, der skal synges, de tekstrækker, du gider høre om, og hvis der ikke er en prædiken i kataloget, du lige synes passer, kan pastor AI generere én af passende længde og indhold.
Og har du i øvrigt et problem med kvindelige præster, kan du jo bare sætte flueben i feltet, hvor du vælger, at robotten altid skal læse op med manderøst.
Og lad os ikke stoppe her; hvis du har fået et godt øje til naboens ægtefælle, kan du klikke det 10. bud fra i listen (og hvis du skulle have heldet med dig også det 6.).
Jeg har måske tabt den trådløse bluetooth-sut. Måske skal vi blot tænke på, at nok er fremtiden digital – men det er ikke sikkert, at det digitale nødvendigvis er fremtiden.
Vil vi gerne have iKirke til folket – eller vil vi gerne have folk i kirke?