Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse den 27. november 2023 til Kirkeministeriet overrulet ikke alene Kirkeministeriet, men også Justitsministeriet. Udtalelsen vil ændre praksis ikke alene i Kirkeministeriets personalesager, men også i personalesager for eksempel på universiteterne.
Det har Ombudsmanden gjort, ved at slå fast, at vi alle som udgangspunkt har ret til egen access, altså til at se, hvad der er skrevet om os selv, også selvom det, der er skrevet om os selv, indgår i en anden persons personalesag.
Forestil jer, at en gruppe studerende retter henvendelse til ledelsen på mit universitet med en påstand om, at jeg konsekvent kommer for sent til min undervisning, aldrig er forberedt og i øvrigt taler grimt til dem.
Sådan en henvendelse ville blive sendt til mig, og jeg ville blive anmodet om en udtalelse – selvsagt som led i en personalesag.
Fejlagtig vejledning fra Justitsministeriet
Forvaltningsrettens helt generelle praksis er, at den, der klager over en medarbejder i det offentlige – altså studentergruppen – ikke bliver parter i den personalesag, der rejses. De har alene anmeldt problemet, men de får ikke ret til at læse alle dokumenter i sagen, blive hørt forud for sagens øvrige udvikling med videre.
Desuden har praksis været, at selvom der står i offentlighedsloven, at der er ret til egen access, det vil sige ret til at læse, hvad der er skrevet om en selv i sager i det offentlige, så har der konsekvent været givet afslag på egen access i personalesager.
Det har der faktisk været en del klager over på universiteterne. Men siden lovgivningen blev ændret i 1998, har klagere fået at vide, at de ikke er parter i en personalesag (det er de stadig ikke), og at personalesager er undtaget fra offentlighedsloven, også fra reglerne om egen access. Det svar bygger på Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven.
Så når Kirkeministeriet i personalesager vedørende præster har givet afslag, ikke alene på partsstatus og dermed aktindsigt, men også på aktindsigt efter offentlighedsloven med henvisning til, at det er personalesager, der ikke vedkommer offentligheden – og ovenikøbet også afslag på egen access, stadig med henvisning til, at det er personalesager, så har ministeriet bare fulgt Justitsministeriets vejledning. Ligesom universiteterne har. Det skulle de selvfølgelig ikke have gjort. Det har Ombudsmanden nu slået fast.
Betydningsfuld afgørelse – også for personalesager i folkekirken
Det betyder ikke at offentligheden kan få aktindsigt i personalesager. Tværtimod. Det var netop formålet med lovændringen i 1998, at offentligheden – herunder journalister – ikke skulle kunne få det. Det betyder heller ikke, at klagere bliver parter og dermed får fulde rettigheder i personalesagen. Tværtimod.
Men det betyder, at man nu kan forvente at få egen access, det vil sige adgang til at læse, hvad der er skrevet om en selv, også i andres personalesager. Der kan dog være modstående hensyn, men den altoverskyggende hovedregel må blive, at personer, der er omtalt i personalesager, har adgang til at læse det – og eventuelt protestere, hvis det er faktuelt forkert, fordrejet eller andet.
Det har enormt stor betydning!
I det – heldigvis aldeles tænkte – eksempel, jeg indledte med, betyder det, at jeg i svaret på en sådan klagesag ikke i et uhøvisk sprog ville kunne beskylde studenterne for at være dem, der ødelægger undervisningen, konsekvent kommer for sent med videre – medmindre det er sandt, og så skal det skrives i et ordentligt sprog.
Helt tilsvarende vil en præst – i en ligeså tænkt forestilling – heller ikke i fremtidige sager, hvor der bliver klaget over vedkommende for eksempel fra et menighedsrådsmedlem, i et nedladende og grimt sprog kunne skrive alverdens ting om samme menighedsrådsmedlem – for det, der skrives, vil vedkommende fremover have adgang til at læse.
Da offentlighedsloven den 1. januar 1987 gav patienterne adgang til at læse egne journaler, fik det en meget klar betydning for den måde, patienterne blev omtalt på i journalerne. Og det gav i sig selv en anden form for respekt mellem sundhedspersonale og patienter.
Det er min klare overbevisning, at egen access i personalesager vil have samme virkning. Det menneske, jeg skriver om, vil faktisk kunne få adgang til at læse, hvad jeg skriver – det modererer mit sprog. Det samme vil gælde for medarbejdere i folkekirken. Godt det samme.