Hvad er formålet med at bruge arketypologi som redskab – og hvad kan man bruge den til?
Det er i forlængelse af Kirke.dk’s analyse vigtigt for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkefondet at præcisere, at de fem udviklede arketyper repræsenterer fem forskellige perspektiver på det at være medlem af folkekirken:
1) ’Den kristne’ – hvor forholdet til folkekirken bygger på et tros- eller værdifællesskab
2) ’Den nationalkulturelle’ – der finder tilknytning i et nationalkulturelt fællesskab
3) ’Familiemennesket’ – som oplever tilknytningen gennem familiefortællingen og familiens traditioner
4) ’Den lokale’ – der finder tilknytning gennem det lokale fællesskab, og endelig
5) ’Samfundsborgeren’ – som oplever folkekirken som en social kontrakt og en vigtig samfundsinstitution.
Perspektiverne, der sættes ansigt på med arketyperne, er imidlertid oftest til stede i kombinationer i det enkelte menneske.
Et medlem kan derfor meget vel på samme tid for eksempel indeholde perspektiverne, der repræsenteres af arketyperne ’Den kristne’, ’Familiemennesket’ og ’Den lokale’ eller enhver anden kombination af de fem arketyper.
Det enkelte medlem er således ikke enten ’Den kristne’ eller ’Familiemennesket’, men en kombination af de fem arketyper med særlig individuel vægtning imellem dem. Arketyperne er således ikke afgrænsede grupper af mennesker, som medlemmerne kan sorteres i.
Arketyperne er derfor særligt egnede til at forstå medlemmernes religiøse sammensathed, og hvad denne betyder for det at være en relevant og nærværende folkekirke for de meget forskellige medlemmer.
Arketyperne er imidlertid ikke anvendelige som en målestok for den ’rigtige’ tro eller religiøsitet og ej heller for, hvornår nogen kan gøre sig ’fortjent’ til prædikatet ’kristne’.
Disse værdidomme er Kirke.dk’s egne, ligesom påstandene om, at et mindretal er ’kristne’, og at danskerne skulle være gudløse, ikke finder nogen underbygning i vores undersøgelser og analyser.