Folkekirken bør fritages for problematiske EU-regler

Ladestander, tidsregistrering og affaldsregler: På tre områder skaber EU unødige udfordringer for folkekirken. Kirkeministeriet og miljøministeriet bør sikre, at reglerne tilpasses danske forhold, skriver menighedsrådsformand

Selvfølgelig skal der være ladestandere, så elbilerne kan blive ladet op, men at tvinge folkekirken til at stille ladestandere til rådighed er en urimelig og dyr udgift for de enkelte menighedsråd, mener Tom Ebbe Jakobsen.
Selvfølgelig skal der være ladestandere, så elbilerne kan blive ladet op, men at tvinge folkekirken til at stille ladestandere til rådighed er en urimelig og dyr udgift for de enkelte menighedsråd, mener Tom Ebbe Jakobsen. Foto: Kåre Gade

En bevilling på næsten 18,7 millioner kroner fra Folkekirkens pengetank, Fællesfonden, skal fra 2022 til 2025 hjælpe den samlede folkekirke med at bidrage til samfundets grønne omstilling.

Det er et godt og ambitiøst projekt der omhandler klima- og miljøeffekterne af folkekirkens jorde, reduktion af CO2 udledningen fra energiforbruget i folkekirkens bygninger, forbedring af klima- og miljøeffekterne af folkekirkens affald, forbedring af klima- og miljøeffekterne ved indkøb og transport i folkekirken og så i øvrigt være til inspiration for det omgivende samfund.

Arbejdet er i gang. Der gøres en stor indsats af projektgruppen bag og dens fire medarbejdere i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Alt er godt og alt er fint – folkekirken er med på vognen.

Sideløbende med folkekirkens grønne omstilling har EU så besluttet, at alle EU-medlemslande inden den 1. januar 2025 skal etablere ladestandere til elbiler på offentlige parkeringspladser med plads til mere end 20 biler.

Denne beslutning gælder også folkekirkens parkeringspladser og rigtig mange menighedsråd er i øjeblikket i gang med at etablere ladestandere til elbiler. Selvfølgelig skal der være ladestandere, så elbilerne kan blive ladet op, men at tvinge folkekirken til at stille ladestandere til rådighed er en urimelig og dyr udgift for de enkelte menighedsråd – en udgift på op til kr. 50.000 pr. parkeringsplads.  

Da den nye Hvinningdal Kirke i den nordvestlige del af Silkeborg blev bygget, skulle der opsættes to ladestandere.  Selvom ladestanderne er funktionsdygtige, har de nu stået ubrugt i 1½ år. Er det trenden for de fleste andre ladestandere ved landets kirker, er det en økonomisk skandale af rang.

Kirkeministeriet burde have sikret, at folkekirken var blevet fritaget for opsætning af unødige ladestandere.

NB: Forordningen fra EU nævner ikke noget om mulighed for opladning af elcykler.  Hvor ville det være rart, hvis der ved alle kirker og kirkegårde var en almindelig, udvendig stikkontakt, man kunne bruge til opladning af en el-cykel.

Tidsregistrering

En anden EU-forordning, der kommer til at præge den danske folkekirke de kommende år, er kravet om, at alle lønmodtagere skal registrere deres arbejdstid. Altså registrering af, hvornår medarbejderen møder på arbejde, og hvornår medarbejderens arbejdsdag slutter.  

For nogle medarbejdergrupper kan det være naturligt for arbejdsgiveren og for medarbejderen at synliggøre forbruget af arbejdstimer, men for andre lønmodtagergrupper er det fuldstændig absurd og ude i hampen, at den daglige arbejdstid skal registreres.

For kordegne, organister, kirkegårdsmedarbejdere er det fint at tidsregistrere, hvis arbejdsgiver og lønmodtager er enige om dette. Til gengæld er det fuldstændig vanvittigt, at EU nu tvinger folkekirkens præster til tidsregistrering. 

Præsterne har selvfølgelig fastsatte opgaver som alle andre, for eksempel tidspunktet for, hvornår der er konfirmandundervisning og gudstjenester. Derudover kan mange af præstens opgaver ikke skemalægges, og præster er derfor såkaldte selvtilrettelæggere. At præster er selvtilrettelæggere, bør fritage folkekirkens præster fra at skulle tidsregistrere. 

Kirkeministeriet bør sikre at præster undtages fra at timeregistrere.

Genbrug

Ifølge Kristeligt Dagblad den 26. april 2024 har EU endnu et tiltag på vej. Dette tiltag drejer sig om, at tøj og tekstiler fremadrettet skal håndteres som affald. Det kan ødelægge den kirkelige og humanitære genbrugssektor her i Danmark.

EU-kommissionen foreslår at ændre det såkaldte affaldsdirektiv, der skal mindske madspild og give tøjproducenter et større ansvar for at tage egne varer retur efter brug.  Målet er på europæisk plan at sikre et større genbrug af tekstiler, til gavn for klima og miljø. 

Dette vil dog få den modsatte effekt her i Danmark, hvor der i forvejen indsamles rigtig meget tøj af blandt andet de kirkelige og humanitære organisationer, hvis samlede indtægter fra genbrugssalg i 2022 nåede op over 300 millioner kroner (40 millioner euro).

Problemet med det nye affaldsdirektiv er, at organisationerne ikke længere kan indsamle tøj som i dag.  Dermed mister blandt andet de kirkelige organisationer store summer til brug for humanitært og kirkeligt arbejde.

Miljøministeriet bør sikre, at vi i Danmark fortsat kan indsamle og sælge genbrugstøj.

Om jeg er modstander af EU? Nej, det er jeg ikke, selvom jeg som ung rebel var modstander af EF.

EU samler hele Europa, og det skal vi være glade for. Men vi skal samtidig passe på, at EU ikke lovgiver om ting, der ikke passer ind i Danmark og den danske model.

Formand for Balle Menighedsråd, medlem af Aarhus Stiftsråd og kasserer i Landsforeningen af Menighedsråd (holdninger og synspunkter er fremført på egne vegne)