Præster, kirke- og kulturmedarbejdere, lærere og pædagoger oplever store udfordringer, når de skal formidle den kristne tro til de yngre generationer eller takle religions- og kulturmødets udfordringer.
Behovet for religionspædagogisk gennemtænkning er stort. Det skyldes ikke mindst, at den principielle tænkning på området traditionelt ikke har været en stor prioritet på de teologiske- og pædagogiske uddannelser.
Kristent Pædagogisk Institut (KPI) og Menighedsfakultetet (MF) har derfor taget initiativ til et nyt konsortium, hvor forskere og fagpersoner kan samarbejde tværfagligt og udvikle nye kursus- og undervisningstilbud.
Det kan være i emner som menneskesyn, pædagogik, dannelse, kristendomsformidling, påvirkning med respekt, kønsidentitet, ungdomskultur og samtidsanalyse.
Solid undersøgelse
Det første skridt i dette samarbejde har været at få belyst behovet for religionspædagogisk arbejde i Danmark i samarbejde med det uafhængige analyseinstitut Analyse Danmark.
Der er gennemført interviews med otte forskere og fagpersoner inden for det kirkelige og pædagogiske område. En anden del af undersøgelsen er blevet gennemført ved at bringe mennesker sammen i tre online fora. Respondenterne kommer fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv.
Der er ikke tale om et egentligt forskningsprojekt, men undersøgelsen identificerer en række religionspædagogiske udfordringer og udgør et solidt grundlag for planlægning af en fremtidig religionspædagogisk indsats.
Det vil være for omfattende at gennemgå alle resultater. Lad mig fremlægge de, som jeg anser for de mest overordnede resultater.
Kristne fagpersoner er blufærdige
For det første viser undersøgelsen, at det ikke kun er blandt den sekulariserede del af befolkningen, at mennesker er blufærdige med deres tro.
Aktive og bevidste kristne har generelt tilbageholdne i forhold til at tale om tro, fordi det opleves som et vanskeligt spændingsfelt at navigere i.
Generelt er man bange for at blive beskyldt for at forkynde i forbindelse med arbejdet.
Alle deltagerne fra det pædagogiske område er ellers meget enige om, at kristendommen er et særligt aktiv i det moderne pluralistiske samfund.
For eksempel kan kristne værdier om religions- og åndsfrihed være med til at sikre en fælles sameksistens på tværs af religioner, kulturer og miljøer.
Desuden peger flere respondenter på, at de kristne værdier burde fylde mere i den offentlige samtale om unges mistrivsel, fordi skabelsestanken kan udgøre et værn mod præstationspres, individualisering og psykologisering.
Mangel på pædagogisk kompetence
Materialeudbuddet er stort, men både kirke- og kulturmedarbejdere og lærere andre faggrupper savner generelle religionspædagogiske kompetencer til at løfte kristendomsundervisningen og oplæring i skolerne.
Frem for at fortsætte produktionen af nye materialer og koncepter er der derfor behov at sætte fokus på de håndværksmæssige aspekter ved det religionspædagogiske arbejde.
Det vil sige indsatser, som opøver og træner de religionspædagogiske kompetencer hos dem, der arbejder professionelt med kristendomsformidling, pædagogik og didaktik samt religions- og kulturmødets udfordringer.
Der er derfor behov for at få uddannet religionspædagogiske ressourcepersoner, som kan videreformidle de nødvendige kompetencer og samtidig arbejde for en øget bevidsthed om det store behov på området.
Mangel på viden om børne- og ungdomskultur
Enhver generation, der ønsker at formidle det kristne budskab til en ny generation af mennesker, gør klogt i at sætte sig ind i centrale sider ved dagens ungdomskultur. Viden er en forudsætning for at forstå de unge og møde dem, hvor de er.
Mange af respondenterne peger imidlertid på, at de savner mere viden om vigtige forhold i ungdomskulturen. De tre emner, som blev nævnt mest i den forbindelse, er "kønsidentitet", "menneskesyn" og "psykisk sårbarhed".
Flere interviews og samtaler kom også til at dreje sig om kirkens udfordring med at nå børn og unge før og efter konfirmationsalderen. Mangle oplever det vanskeligt at fastholde en relation mellem unge og kirken efter konfirmationsalderen.
Derfor efterlyses der også forskning, der fokuserer på unge mellem 16 og 30 år.
Børn og unge med særlige behov
Undersøgelsen satte også fokus på mennesker med kognitive handicaps. Den ene respondent var forsker med særlig kompetence på dette område, og emnet blev drøftet i alle grupper.
Der er ingen tvivl om, at folkekirken generelt ønsker at gå langt for at inkludere og imødekomme børn, unge og voksne med særlige behov. Samtidig er er opgaven kompleks, fordi de mange forskellige typer af diagnoser stiller krav om en tilpasset religionspædagogisk indsats.
For eksempel er der behov for mere viden om, hvordan kirken kan formidle tro til mennesker et kognitivt handicap og som måske er helt uden sprog. Hvis folkekirken skal favne dem, er der behov for øget fokus på ikke-kognitive læringsmetoder og materialer.
Selv om over den seneste årrække er kommet øget fokus på inkludering af børn, unge og voksne med særlige behov, er det stadig et meget overset område.