På årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine afholder Folketinget en gudstjeneste i Holmens Kirke for "at understrege Folketingets opbakning til Ukraine og støtte til det ukrainske folk."
Kronprinsparret deltager i gudstjenesten, og under gudstjenesten vil der være taler af både statsminister Mette Frederiksen (S), Folketingets formand Søren Gade (V) og den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk.
Men er det i orden at bruge en gudstjeneste med indlagte politiske taler til at vise støtte til den ene af to krigsførende parter?
Nej, mener sognepræst Kristian Bøcker fra Jelling
“Jeg kender naturligvis ikke gudstjenestens nærmere indhold og forløb, men det springer mig i øjnene, når der på Folketingets står, at “Folketinget viser støtte til Ukraine med gudstjeneste.”
“Det er en lidt speciel formulering – som om Folketinget kan tage en gudstjeneste op af værktøjskassen som et andet redskab.”
“De fleste af os har naturligvis entydig sympati for Ukraine. Alligevel skal man i kampens hede huske på, at russere også er mennesker. Ligesom der kan være danskere, der mener noget andet om krigen.”
“Jeg godt blive lidt bekymret for, om gudstjenesten kan rumme mennesker med russisk baggrund eller mennesker, der måtte sympatisere med russerne. Man skal altid passe på med ikke at spænde gudstjenesten for sin egen politisk vogn. Uanset, hvor sympatisk sagen måtte være.”
”Og når så både statsministeren og den ukrainske ambassadør skal tale – under gudstjenesten, forstår jeg – ja, så bliver jeg da nervøs for, at man misbruger kirken."
“Man skal passe på, at det ikke bliver en gudstjenestelig markering af modstand mod Rusland og sympati med Ukraine. Det kan man gøre uden for kirken. I kirken skal man forkynde evangeliet om syndernes forladelse for alle.”
“I det hele taget skal man skelne varsomt mellem det, der er inden for, og det, der er uden for kirken. Jeg læste for nylig om en gudstjeneste, hvor der var nogle bønner særligt for Ukraine. Så begynder man at bevæge sig på grænsen og måske endda over den.”
“I stedet for en gudstjeneste, hvor Folketinget viser støtte til Ukraine, burde man, som vi gør her i Jelling og mange andre steder: Holde en gudstjeneste med fokus på fred og frygten for det, krig er og kan medføre.”
Ja, mener sognepræst Kathrine Lilleør ved Sankt Pauls Kirke i København
“Det er ikke blot en god idé, det er en oplagt idé. Ligesom Folketinget åbner hvert år med en gudstjeneste, er det her en understregning af, at langt de fleste danskere er lutherske og medlem af folkekirken.”
“Den lutherske lære skelner mellem et åndeligt og et verdsligt regimente. Af den grund er kirken ikke en selvstændig politisk stemme, men understøtter demokratiet og hendes majestæt, fordi hun er overhoved for kirken og vores styreform.”
“Så når Folketinget beder om, at der bliver holdt en gudstjeneste, hvor der bliver bedt for, at Guds kærlighed må forsone den angrebskrig, vi bliver stadig mere og mere draget ind i, er det på sin plads, at vi folder hænderne sammen med de magthavere, der skal tage beslutninger med stor konsekvens for os alle. Dermed er kirken netop ikke en selvstændig politisk stemme.”
“Jeg ved det ikke, men jeg er sikker på, at der i Holmens Kirke på fredag bliver bedt både for det ukrainske og russiske folk, ligesom jeg selv gør det i kirkebønnen her i Sankt Pauls.”
“Jeg er sikker på, at statsministeren, Folketingets formand og ambassadøren er bevidste om, at de taler i en kirke og ikke fra Folketingets talerstol. Der er således intet til hinder for, at statsministeren ligesom alle andre ifølge vores lutherske lære kan tale i en kirke.”
“Der har lydt kritik af, at overhovedet for den russisk-ortodokse kirke, Kiril, støtter Ruslands krig. Men man kan ikke sammenligne gudstjenesten på fredag med dette, netop fordi Folketinget er vores øverste, demokratisk valgte magtinstitution. Det er således på ingen politisk, at folkekirken svarer ja til at holde en gudstjeneste, når man bliver bedt om det.”
“I princippet kunne man forestille sig, at Folketinget bad om en gudstjeneste for mange andre ting, også mindre væsentlige, men så overfladiske magthavere har vi heldigvis ikke. De beder kun om en gudstjeneste, når der virkelig er grund til det.”