Anden runde af bispevalget har fire bispevalgdebatter, hvor jeg fremlægger mine visioner: På Himmelske Dage, i Store Heddinge, Herlufsholm og Slagelse, heraf er de to første afholdt. Jeg tror, at alle kan se både forskelle i vision og personlighed.
Fra valgkampens begyndelse har jeg understreget min egen vision om at styrke et bredt og varieret gudstjenesteliv, det har jeg fagligt og i praksis arbejdet intenst med i mange år.
Jeg pointerer en udstrakt frihed til, at sognet selv kan tilrettelægge gudstjenesten og kirkelivet. Lige sådan er det afgørende for mig, at vi har en vision om at formidle kristendommens enestående tradition på en levende og nutidig måde. Det har jeg stor erfaring med:
Som bibeloversætter af Bibelen 2020 og gennem at styrke fællessangen – for eksempel med det nye salmebogstillæg Kirkesangbogen og de seneste nye korarrangementer for børn og unge – men eksempelvis også ved at arrangere samtaler om tro og eksistens for kirkefremmede mænd.
Traditionstabet er hovedproblem
Jeg peger meget specifikt på, at kirkens største udfordring i dag er traditionstab og manglende viden om tro og en kristen praksis. Det skaber afstand og er en hindring for at finde svar i kirken med mulighed for trøst, opmuntring, forsoning og livsglæde.
Traditionstabet kan kun imødegås ved en styrket indsats for børn, unge og voksne både ude i sognene og i samarbejdet med skolen og andre institutioner og organisationer.
Vi er i gang med for eksempel folkekirkens skoletjeneste, med babysalmesang og minikonfirmander, men vi skal bliver endnu bedre i vores formidling også overfor voksne.
Det vil være en afgørende opgave for mig, hvis jeg bliver biskop, at stille mig i spidsen for at styrke den folkelige oplysning om kirke og tro – og i det hele taget om kristendommens afgørende betydning for vores samfund.
Alle skal vide at det er livsforandrende have en levende tro, og at det er livgivende at gå i kirke.