Jeg mener ikke, at Folkekirken (Folkekirkens medlemmer) har et særligt ansvar i klimakampen fremfor andre borgere i Danmark. Alle mennesker er skabt af Gud i Guds billede og har som Guds skabninger fået til opgave at passe godt på jorden – på ”alt som er derpå”.
Men spørgsmålet er, hvordan det bedst gøres?
Kirke.dk's spørgsmål til bispekandidaterne i Roskilde Stift
Den 20. april åbnede afstemningen om, hvem der skal være den næste biskop over Roskilde Stift. I løbet af afstemningsperioden beder Kirke.dk de fire kandidater svare på tre spørgsmål.
Det første spørgsmål lyder:
Biskop Peter Fischer-Møller har argumenteret teologisk for, at kirken har et særligt ansvar i klimakampen. Hvad er din holdning?
Skal undgå et nyt "os og dem" i kirken
Jeg mener, vi skal undgå at gøre det til en saligheds sag, som om man kun kan være en ”rigtig” kristen, hvis ens kirke er tilmeldt ”grøn kirke” eller ej. Vi skal undgå, at der laves et nyt ”dem og os” skel, da folkekirken skal være kirke for alle borgere i Danmark uanset politisk observans.
Når det er sagt, skal det også siges, at grøn omstilling er sund fornuft. Vi skal alle gøre vores til at være med til at reducere co2-udledningen. Og det kan ske på flere måder. Nogle steder er man godt i gang, andre steder er man kun lige begyndt.
Oliefyr skal selvsagt hurtigst muligt udskiftes til noget mere energivenligt, som også er billigere i drift. Og i Slagelse provsti er vi ved at få foretaget energi-screening af alle kirker.
Skal ikke presses ned oppefra af biskoppen
Det er selvfølgelig win-win, hvis vi både kan sænke CO2- udledningen og samtidig spare på varmeudgiften. Men vi skal også være opmærksomme på, at det kan have nogle andre utilsigtede konsekvenser som har betydning for vedligeholdelse af kirkens inventar.
En målsætning skal derfor ikke presses ned oppefra fra biskoppen. Den skal komme nedefra som et ønske fra den lokale menighed, der kender til forholdene på stedet og ved, hvad der er realistisk og muligt på det pågældende sted.
I Slagelse Provsti er der 43 sognekirker og tre valgmenighedskirker, og langt de fleste er fra middelalderen. Skulle man så oppefra sige, at de alle skal have en 70-procents reduktion inden 2030? Det vil, tror jeg, være urealistisk.
Spørgsmålet skal med andre ord overlades til det lokale menighedsråd og det lokale provstiudvalg (med hjælp fra byggesagkyndige, energisagkyndige med flere), som er sat til at vedligeholde bygningerne og samtidig skal have fokus på at skabe gode kår for kirkens liv og vækst.
Grøn omstilling skal være rentabel
Vi skal for eksempel ikke bruge ligningsmidler på at betale for dyre el-ladestandere, hvis det viser sig, at det rent praktisk slet ikke er rentabelt eller ønskeligt på langt sigt at bruge skattekroner på dyre etableringsomkostninger.
Hvorfor ikke? Fordi mange benzintankstationer vil have interesse i at gå ind på det marked inden længe, og så skal vi ikke bruge mange penge på at etablere nogle ladestandere, hvor vi måske i stedet eksempelvis kunne have ansat en kirke- og kulturmedarbejder eller en ekstra præst.
Vi skal dog også vide, at hvis vi ikke gør noget ved den grønne omstilling – så vil der fremover skulle gå rigtig mange penge fra det egentlige kirkearbejde til at skulle betale for de stigende gas- og elregninger. Dertil kommer vel også udgifterne til en forventelig CO” afgift i 2025.
I folkekirken skal vi også på dette område være vedholdende, vidende og visionære i arbejdet. Kirken har et medansvar i klimakampen, men vi har også et ansvar – ja, et særligt ansvar for at passe godt på kirkens kulturarv – de flotte kirkebygninger.
Og så har vi et særligt ansvar for at skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse og den kristne menigheds liv og vækst.