Flot årbog fletter fotos og præstetanker sammen

I ny bog reflekterer 57 præster fra Ribe Stift over prædiketekster og valgte motiver. Resultatet illustrerer på fin vis mangfoldigheden af præsterne og deres tanker

I Skodborg Kirke ser sognepræst Kim Klarlund Bach i ornamenterne en sammenhæng mellem dåb og nadver.
I Skodborg Kirke ser sognepræst Kim Klarlund Bach i ornamenterne en sammenhæng mellem dåb og nadver. Foto: SKodborg Kirke

Lad det være sagt med det samme: Det er en fin og flot årbog Ribe Stift har udsendt.

Bogens titel er "Fra kanten om kernen" og kan købes i nogle boglader og hos Eksistensen. Ideen med bogen er at lade 57 af stiftets præster reflektere over kirkeårets prædiketekster til 1. tekstrække.

Hver af præsterne har valgt et lokalt kunstværk eller andet motiv fra sognet. Mange har valgt inventar fra deres kirke, andre har valgt billeder fra for eksempel naturen. Endog en kaffemaskine har fungeret som inspiration til meditation.

Bogen illustrerer mangfoldigheden af præsterne og deres tanker. Desuden får læseren flere kirkehistoriske og lokalhistoriske oplysninger. Bogen følger kirkeåret. Én side til hver præstetanke og én side med et flot foto af den valgte genstand.

Glasskål som døbefont

I dag kan vi protestanter dårligt forestille os en kirke uden døbefont. Men i den store middelalderkirke, Sct. Catharinæ i Ribe, har der kun været døbefont siden reformationen. Kirken er jo en del af et katolsk klosterkompleks. Kloster betyder 'et lukke', og klosterkirkerne blev ikke bygget til menigheden.

Om det så er den forholdsvis primitive fængselskirke i Sdr. Omme, så er der en glasskål, der skal gøre det ud for døbefont. Fængselskirken er bygget i en gammel stald, og krybberne og beslag ses stadig. Man kan ikke lade være med at tænke på Grundtvigs salmelinje, "Ordet kun helliger huset."

Nytårsdag er Jesu navnedag. Det har givet sognepræst i Varde, Morten Fester Thaysen, nu domprovst i Ribe, anledning til at fundere over et navns betydning og specielt navnene på et gravminde på Varde gamle kirkegård.

Stenen bærer navnene på Hans Adolf Brorsons to sønner, enken og en svigersøn. Indskriften over svigersønnen er med mindre bogstaver, da der skulle berettes om alle svigersønnens fortjenester. Han var byfoged og en driftig iværksætter.

Brorsons ene søn var sindssyg, og den anden søn var præst, plaget af tungsind. Altså mennesker med meget forskellige skæbner. Men de mindes på samme gravminde, der er formet som en søjle. For den, der lever med Jesus som søjlen i livet, er alle lige.

Mediation over Maria figur

Selvom den evangelisk-lutherske kirke er indskrevet i Danmarks Riges Grundlov, går der ikke skår i den moderne kirkegængers glæde, at vi holder gudstjeneste i vel omkring 1500 kirker bygget i katolsk tid, og stadig mange stedet prydet med katolsk inventar.

Prædiketeksten til Maria Bebudelsesdag giver således anledning til at meditere over en Maria-figur i Janderup kirke. Figuren kom til kirken 1503 og viser Maria i solgisel (strålefyldt glorie, red.) og bærende Jesusbarnet. Ved himmeldronningens fod knæler magtfulde mænd.

Provst i Varde Provsti Lise Hindsholm fortæller, at præsten i Janderup ved reformationen blev smidt ud af sit embede. Den lutherske provst giver et par svirp til mændenes kvindesyn gennem tiderne.

Maria minder os om, at vi er produkt af en historie, vi må lære at forstå og elske. Provsten minder om, at der har været kvinder, der gennem historien betød mere end de magtfulde mænd. Jeg tilslutter mig provsten.

Ikke desto mindre medførte reformationen en sand vandalisering af meget kirkeinventar, der endte på kirkernes lofter eller i kakkelovnen. Meget af det, der ikke blev ødelagt, er senere kommet tilbage i kirkerne.

Men lige efter reformationen var billeddyrkelsen bandlyst og man fandt på at opstille de kedsommelige katekismus altertavler, hvor det hele er skriftsteder. Nu skulle Ordet i højsæde. Det blev dog hurtigt for kedeligt, og derfor er en del af de oprindelige katekismustavler senere blevet frisket op med et eller flere billeder i nogle af tavlens felter.

Således også i Skodborg Kirke. Men det er nu slet ikke om altertavlen, at Kim Klarlund Bach vil tale, men om det meget moderne antependium, som utvivlsomt har vakt debat. Sognepræsten ser i ornamenterne en sammenhæng mellem de to sakramenter og en helhed i, hvad kirken er.

Oplagt julegave

Hermed er vi i en helt anden verden end i den materielle, som teksten henviser til med beretningen om Zakæus, der får besøg af Jesus. Meditationens sidste linjer er en hel lille prædiken i sig selv:

"Det vigtigste er Frelseren. Ham, der sagde: "I dag skal jeg være gæst i dit hus!""

"Han er nådens grund. Han er trøsten, der vil spise måltid med Zakæus og os."

Tilbage er der kun at sige ja og amen, og anbefale bogen til læsning i hele sin udstrækning. En glimrende julegave.