Ny folkekirkestatistik

Analysekonsulent: Tal hellere om medlemsprocent end dåbsprocent

Barnedåb i Kastelskirken
Er man nysgerrig efter konkret og aktuel viden om småbørnenes tilknytning til folkekirken, bør man droppe snakken om dåbsprocent og i stedet hænge hatten på medlemsprocenten, som nemt kan findes og beregnes i Danmarks Statistiks online-statistikbank, skriver Sille M. Fusager fra Kirkefondet. Foto: Kåre Gade

Der er mange måder at beregne dåbsprocenten på. Men det mest retvisende billede af om småbørnenes tilknytning til folkekirken får man ved at se på medlemsprocenten, ikke dåbsprocenten, skriver Sille M. Fusager fra Kirkefondet

Kirke.dk satte for nylig fokus på, hvordan forskellig brug af kirkestatistikken kan forvirre mere end bidrage med faktuel viden til debatten om dåbsprocent.

Hvorfor er det, at vi er så ivrige efter at kende dåbsprocenten? Ja, det er vel mest af alt, fordi vi gerne vil vide noget om potentialet for folkekirke i fremtiden, og måske sekundært for at tage temperaturen på tilknytningen til folkekirken blandt børnefamilierne i dag. 

Men det med at beregne dåbsprocenten for et sogn er ikke sådan lige til, hvilket jeg vil forsøge at illustrere blandt andet ved hjælp af nedenstående tabel.

Sådan beregner du (ikke) dåbsprocenten

En klassisk faldgrube, man let kan falde i, hvis man selv forsøger at beregne dåbsprocenten, er at tage antallet af døbte et givent år og sammenholde det med årets fødte. 


Jævnfør tabellen nedenfor giver en sådan beregning for 2018 en ”dåbsprocent” på 66,6. Men antallet af døbte dækker alle døbte det år, det være sig barnedåb af egne sognebørn, barnedåb af udensognsbørn, konfirmanddåb, voksendåb og andre dåb af personer, som er ældre end 1 år. 

Det betyder altså, at antallet af døbte i virkeligheden fortæller noget om, hvor travlt vi har haft med dåbshandlinger af enhver slags, men derimod ikke fortæller noget om småbørnenes tilknytning til folkekirken. 

Så kan man forsøge at filtrere alle de dåb fra, som ikke er barnedåb eller dåb af udensognsbørn. Det kan man gøre ved at sammenholde antallet af fødte med antallet af indmeldte 0-årige (for sogne kan kun hentes samlede tal for indmeldte 0-4 årige). 
Tallet for indmeldte 0-årige dækker kun sognets egne indbyggere, og dermed har vi også sorteret udensognsbørnene fra. Jævnfør tabellen giver det en ”dåbsprocent” i 2018 på 57,6. 

Det er ganske vist en mere retvisende beregningsmetode end ovenfor nævnte, men giver dog heller ikke en faktuel dåbsprocent for en årgang. Der kan jo være børn, der er født i årets sidste måneder, men som først døbes det følgende år, og dermed tæller ”skævt” hen over to år. 

Men hvordan finder vi så dåbsprocenten?

Der er kun én faktuel dåbsprocent, og det er den, som Kirkeministeriet er så venlige at beregne for os hvert år, og som findes på www.km.dk. Her opgør man dåbsprocenten for et givent år, når alle børn født det pågældende år er fyldt 1 år. 

Den beregningsmetode betyder dog, at dåbsprocenten kun kan laves med en vis forsinkelse, og således er ministeriets senest opgjorte dåbsprocent på 59,5 dækkende for børn født i 2017. Ministeriet beregner kun dåbsprocent på landsplan og stiftsniveau, så her kan man altså ikke blive klogere på tallene for eget provsti eller sogn.

Mål på medlemsprocenten i stedet

En gruppe af landets førende kirkeforskere, herunder blandt andet Steen Marqvard Rasmussen og Hans Raun Iversen, blev på baggrund af den årligt gentagne forvirring og diskussion af dåbsprocenter for et par år siden enige om, at medlemsprocenten blandt de 1-2 årige giver en klar indikation af, hvor stor en andel af disse årgange, som er blevet døbt i folkekirken. 

Jævnfør tabellen nedenfor var medlemsprocenten blandt 1-2 årige den 1. januar 2018 på 61. Der er flere fordele ved at benytte denne medlemsprocent som temperaturtager: 

Dels er det et uomtvisteligt tal, som kun kan beregnes på én måde og dermed efterlader os med faktuel viden om småbørnenes medlemskab og dermed forældregenerationens tilknytning til folkekirken. 

Dels bliver tallene for medlemskab blandt 1-2 årige opgjort pr. 1. januar hvert år og er således uden forsinkelsen fra ministeriets dåbsprocent, og desuden kan tallet beregnes for alle niveauer af folkekirken. 

Sogne må dog læne sig op ad medlemsprocenten i en lidt større aldersgruppe, nemlig 0-4 årige, da Danmarks Statistik grundet regler for diskretionering ikke leverer data på enkeltårgange på sogneplan. 

Så er man nysgerrig efter konkret og aktuel viden om småbørnenes tilknytning til folkekirken, bør man droppe snakken om dåbsprocent og i stedet hænge hatten på medlemsprocenten, som nemt kan findes og beregnes i Danmarks Statistiks online-statistikbank (tabel KM5/KM55).
 

Foto: Tabel af Sille Fusager. Kilder: Danmarks Statistisk og Kirkeministeriet

Ny folkekirkestatistik

Hvert kvartal offentliggør Danmarks Statistik de seneste tal for folkekirken i Statistikbanken. Tallene for fjerde kvartal, som publiceres i februar, er særligt interessante, fordi de gør det muligt at se den samlede tendens for det forløbne år.

Det er kun en del af den data, som Danmarks Statistik råder over, der bliver gjort offentligt tilgængelig. Tidligere har det været muligt at se for eksempel folkekirkemedlemskab og kirkelige handlinger for indvandrere og efterkommere af indvandrere.

Denne mulighed er i dette års statistik skiftet ud med parametre for uddannelsesniveau, socioøkonomi og pendling (!).