Viborgbiskop: Det var en fejl at lukke kirkerne den 11. marts

Lukningen af kirkerne sidste forår truede med at kaste stat og kirke ud i en fundamental krise, men balancen blev genfundet undervejs, mener Henrik Stubkjær, som glæder sig over, at ingen talte om at lukke kirkerne fysisk, da den næste nedlukning kom

"Vi mangler et fælles sprog for ledelse i folkekirken, snarere end en ny og mere hierarkisk ledelse, som jeg har set nogen kalde på," siger biskop i Viborg Henrik Stubkjær. Coronakrisen har givet en større bevidsthed om ledelsens styrker og svagheder. Foto: Leif Tuxen

Har den folkekirkelige ledelse været gode nok til at håndtere coronakrisen?

"Folkekirken er ikke en koncern, men en netværksorganisation, hvor de fleste ledelsesbeslutninger tages lokalt. Ledelsen består af frivillige aktivitetsledere, menighedsråd, præster, provster, biskopper og minister."

"Generelt synes jeg, ledelsen er lykkedes med den interne kommunikation og med at udmønte de varierede restriktioner, afholde knap 2000 gudstjenester hver uge, og forhindret smittespredning. Dette skyldes ikke mindst dedikerede medarbejdere på alle niveauer."

"Der er arbejdet med krisekommunikation i nye konstellationer (diverse taskforces) og nye måder at være kirke på. På alle niveauer er der sket kvantespring i forhold til brugen af elektroniske medier til gudstjenester, møder, sjælesorg etcetera."

Hvis du skal pege på én ting, folkekirken burde have håndteret bedre det seneste år, hvad er det så?

"Det må blive den eksterne kommunikation, som vi kan blive bedre til, både i ord og i praktisk handling. Mere målrettet; mere dagsordensættende på de kristne værdier, som vores samfund er bygget på: Fællesskab og kampen imod ensomhed, solidaritet, ansvar for næsten og forkyndelsen af håbet, som det der giver styrke, selv der, hvor alt ser håbløst ud."

Hvad har coronatiden betydet for dit syn på forholdet mellem kirke og stat?

"Overordnet set mener jeg, vi har et rigtig fornuftigt forhold mellem stat og kirke i Danmark. Men krisen har skærpet min bevidsthed om, at vi er nødt til at blive klarere på snitfladerne i en gensidig dialog."

"Sundhedsministeriets lukning af kirkerne den 11. marts var i min optik en fejl, som truede med at kaste stat og kirke ud i en fundamental krise. Men balancen blev genfundet undervejs, og da samfundet lukkede ned anden gang inden jul, var der ingen, som talte om at lukke kirkerne fysisk."

Flere debattører mener, at coronakrisen har vist, at tiden er inde til at genoverveje en ændring af folkekirkens styre. Hvad mener du?

"Jeg mener, der er behov for at styrke den teologiske drøftelse af vores kirkesyn: Hvad er det at være kirke, og hvilken retning skal vi bevæge os i? Og hvad betyder det for vores arbejde med ledelse?"

"Vi mangler et fælles sprog for ledelse i folkekirken, snarere end en ny og mere hierarkisk ledelse, som jeg har set nogen kalde på. Jeg mener faktisk, at folkekirkens netværksledelse er langt stærkere og mere moderne, end mange har forstået."

Hvad er det vigtigste, du som leder har lært af det seneste års krise?   

"Det er vigtigheden af et godt og transparent samarbejde mellem alle ledelseslagene i folkekirken. En større bevidsthed om ledelsens karakter – styrker og svagheder."

"Et større fokus på den teologiske refleksion over, hvordan vi er kirke i dag. Og at staten lader kirken være den folkekirke, vi blev med Grundloven, og som kun er blevet forstærket med Menighedsrådsloven og samarbejdsloven og flere andre love."

"Staten må også på kirkens område væk fra den New Public Management-tænkning, som man i erhvervslivet for længst har skippet. Øget bureaukrati dræber initiativer og ejerskab på alle kirkelige niveauer. Mens en øget frisættelse af kirken under de eksisterende rammer vil styrke både kirkens forkyndelse, den enkelte sårbare borger og samfundet som helhed."