"Uerfarne menighedsråd skaber rod og dårlige arbejdsforhold"

”Jeg har svært ved at få øje på noget sted, hvor en virksomhed eller organisation fungerer dårligere," siger teolog og direktør Lise Elkjær Marcher-Jepsen om folkekirken.

Lise Elkjær Marcher-Jepsen mener, at arbejdet som folkekirkepræst på mange måder kunne være meningsfuldt. Men de organisatoriske rammer er så ringe, at hun nok aldrig får lyst til at søge en præstestilling.
Lise Elkjær Marcher-Jepsen mener, at arbejdet som folkekirkepræst på mange måder kunne være meningsfuldt. Men de organisatoriske rammer er så ringe, at hun nok aldrig får lyst til at søge en præstestilling. Foto: Pressefoto

Lise Elkjær Marcher-Jepsen færdiggjorde teologistudiet og pastoralseminariet i slutningen af 1990erne. Siden da har hun arbejdet med ledelsesudvikling i forskellige sammenhænge, på nuværende tidspunkt som direktør i konsulentfirmaet Panorama Consult.

I de mere end 20 år, hvor hun har arbejdet med ledelse, er hun kun blevet yderligere bekræftet i, at hun gjorde det rigtige i sin tid, nemlig at kigge i en anden retning end folkekirkens. 

Denne artikel er en del af dette tema:
Funktionspræsten
Funktionspræsten

”Jeg har svært ved at få øje på noget sted, hvor en virksomhed eller organisation fungerer dårligere. Både i forhold til selve måden som kirken er organiseret på samt lønnen, ikke mindst set i forhold til arbejdstiden og længden på uddannelsen.”

”Det kan sammenlignes med, at man laver en virksomhed, hvor man ansætter en bestyrelse, som består af en række frivillige, som man i princippet kunne finde på gaden. Desuden er præsterne ikke ansat af ”bestyrelsen”, men en anden instans. Dog har denne ”bestyrelse” væsentlig indflydelse både på dit arbejdsliv og din bolig. Det kan ikke undgås, at det bliver noget rod.”

Lise Elkjær Marcher-Jepsen er sikker på, at arbejdet som præst i høj grad er meningsfuldt og samtidig har betydning for kirkegængerne. Alligevel mener hun, at de arbejdsforhold, der er rammen omkring arbejdet, er alt andet end attraktive.

”Mange brancher har i dag svært ved at tiltrække kvalificerede ansøgere, men gør meget for at tænke nyt. Det er utroligt, at man i dag stadig har rekrutteringsprocesser, der mange gange varetages af en uerfaren ”bestyrelse”, hvor man for eksempel beder en ansøger tage sin ægtefælle med til samtalen. Det ville være helt uhørt andre steder.” 

Missing indholdselement.

”Det er nødvendigt at nytænke måden at organisere sig på og måden at rekruttere og samtidig gøre det mere attraktivt at være præst.”

Få kirkegængere går ud over rekrutteringen af præster

Præsternes arbejdsforhold er et element, der holder Lise Elkjær Marcher-Jepsen fra at søge embede i folkekirken. Et andet element er den manglende brug af folkekirken, hun oplever.

”Jeg er klar over, at det ikke er let at ændre, og det også kan være en del af præstens job at gøre det attraktivt. Det er svært at sige til folk, at kirken er tidssvarende, når organiseringen er, som den er. I julen er det næsten ikke til at få en plads. Det vil sige, at menigheden og interessen er der, så der er noget at arbejde med.”

Allerede min første løncheck var væsentligt større end en nyuddannet præsts

Direktør Lise Elkjær Marcher-Jepsen

Til trods for forbeholdene er Lise Elkjær Marcher-Jepsen ikke afvisende overfor, at dagen, hvor hun søger en præstestilling i folkekirken, principielt set godt kan komme. På den anden side er de ofre, hun i givet fald skal bringe dog nok alligevel for store til, at det bliver virkelighed.

”Allerede min første løncheck var væsentligt større end en nyuddannet præsts. Hertil kommer, at samtalen om de væsentlige og store spørgsmål i livet, som er kernen i præstearbejdet, også er en vigtig del af mit arbejde nu. Når folk finder ud af, at jeg er uddannet teolog, giver det ofte anledning til gode samtaler.”   
 

Missing indholdselement.