Rettelse 6. juli 12:30: Vi skrev, at medlemstallet i Helsingør Stift er faldet en procent om året de seneste 25 år, og i faktaboksen stod der, at stiftets medlemsprocent i 2020 er 57,1 procent. Medlemsprocenten er imidlertid 67,1, svarende til et fald på cirka 15 procent de seneste 25 år. Vi beklager fejlen.
Helsingør Stift skal have ny biskop. Uanset hvem det bliver, står vedkommende over for tre udfordringer, som særligt kendetegner Danmarks yngste og største stift.
1. Hvordan leder man Danmarks største stift med over en million mennesker?
Opgaven som biskop i Helsingør Stift er ikke let. Hvordan klarer biskoppen at tale med de mange mennesker i stiftet eller blot med menighedsråd og præster? Hvordan støtter stiftet sognene – med 29 dage som landets længste ekspeditionstid på stiftskontoret?
Stiftet er ikke blot stort, det er også amorft:
Det består af det gamle Frederiksborg Amt samt det gamle Københavns Amt, hvor førstnævnte har tre gange så stort areal end sidstnævnte, men omvendt Københavns Amt har dobbelt så mange indbyggere som Frederiksborg Amt.
Den situation kalder på én eller flere bevidste strategier for at få arbejdet til at fungere, for eksempel:
a. Arbejde for stiftsdeling eller regulering af stiftsgrænserne i Østdanmark.
b. Biskoppen udstyres med klæbehjerne og indbygget ansigtsgenkendelse.
c. Stiftets teologiske konsulenter og provster udstyres med klare kompetencer.
d. Der arbejdes for at få en vicebiskop eller en medbiskop til den fjerneste del af stiftet.
2. Hvordan vender man udviklingen i et stift, hvor dåbstallet er faldet med en procent om året i de sidste 25 år?
Efter en sammenlignende analyse af udviklingen i Københavns og Helsingørs stifter skrev jeg i Helsingørs Stiftsbog fra 1993, at dåbs- og medlemstallenes udvikling lignede en tikkende bombe under Helsingørs stifts virksomhed.
Det ser desværre ud til, at den betragtning har vist sig at være rigtig. Faldet i dåbstallet i Helsingør Stift i de 25 forløbne år er ret præcist dobbelt så stort som på landsplan, nemlig 25 procent i Helsingør mod 12-13 procent på landsplan.
Helsingør Stift i 25 år
Medlemsprocent
1993: 81,7
2018/2019: 67,1
Dåbsprocent
1993: 72,2
2018/2019: 48,7
Konfirmationsprocent
1993: 67
2018/2019: 57,6
Når man ser på den relative stabilitet omkring konfirmation, der selvsagt presses af, at færre er døbt i dag, når de når konfirmationsalderen, ser det ud til, at det hjælper at gøre en bevidst indsats, som det er sket med konfirmandarbejdet.
På samme måde er der behov for en satsning på arbejdet med dåb og medlemskab, som er nøglepunker for tilknytningen mellem folk og kirke i folkekirken.
3. Hvordan udligner man de urimeligt store forskelle mellem kirkeskattens størrelse i stiftets forskellige dele?
Mere arbejde kræver flere penge at arbejde med. Det kan og bør der imidlertid også skaffes i Helsingør Stift.
Selv om man tager højde for, at kirkegårdsdriften er kommunal for eksempel i Gentofte (med en kirkeskatteprocent på 0,39), og for diverse udligningsordninger, så er det gennemgående mønster, at folkekirkens medlemmer betaler cirka dobbelt så meget i kirkeskat i stiftets udkanter sammenlignet med kirkeskatten i de velaflagte nordsjællandske provstier.
Der er ingen grund til ikke at indføre en mere ensartet kirkeskat med udligning mellem stiftets demografisk forskellige dele. Myten om, at de rige melder sig ud, hvis kirkeskatten stiger, er gennemhullet af flere nyere undersøgelser.
At rejse denne sag i stiftet – for arbejdets skyld – kræver en modig biskop, der kan stå oprejst i den storm, der vil komme her, akkurat som det sker, når det gælder den kommunale udligning.
Hans Raun Iversen er forhenværende lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet
