Tidligere kirkeminister: Vejen til at blive præst skal ikke kun bestå af en hovedvej

DEBAT: For at sikre forkyndelsen i menighederne, skal der også holdes sideveje til præsteembedet åbne, både for akademikere og ikke-akademikere, skriver tidligere kirkeminister Mette Bock, som selv er i gang med at forberede sig til en såkaldt paragraf 2-dispensation

"Jeg oplever paragraf-2 ordningens styrke med egne øjne og ører for øjeblikket," skriver Mette Bock. Hun er selv i gang med et såkaldt paragraf 2-forløb og mener, at det er afgørende, at der i en tid med præstemangel er flere veje til præsteembedet.
"Jeg oplever paragraf-2 ordningens styrke med egne øjne og ører for øjeblikket," skriver Mette Bock. Hun er selv i gang med et såkaldt paragraf 2-forløb og mener, at det er afgørende, at der i en tid med præstemangel er flere veje til præsteembedet. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Vi må ikke sende menigheder på ørkenvandring, for det er ikke godt! At det kan være vanskeligt at få præstestillinger besat i disse år, er en kendt sag, så der er risiko for, at der bliver længere mellem adgangen til forkyndelse.

I min tid som kirkeminister lykkedes det ikke at indføre en ny akademikerordning, selvom det var ønsket af mange i folkekirken og der var udarbejdet et fint forslag af et bredt sammensat udvalg. Både S, R og K var imod, ligesom forslaget mødte modstand fra universiteterne. Nytænkningen, med afsæt i et konkret behov, ramte stenet jord.  

Men alting har en modningstid, og nu ser det heldigvis ud til, at der er gennembrud. Det hilser jeg meget velkomment.

Allerede i min ministertid understregede jeg, at vi sideløbende med en akademikerordning skal bevare den såkaldte paragraf 2-ordning, der gennem årene har givet mennesker, også uden akademisk baggrund, mulighed for at søge embede i folkekirken.

Kongevejen til præsteembedet er og skal fortsat være den teologiske kandidatuddannelse fra universiteterne. Her uddannes teologerne til højeste akademiske niveau. Men det er – og skal ikke være – en præsteuddannelse. Derfor skal både teologer, paragraf 2-kandidater og kandidater fra den kommende akademikerordning gennemføre Pastoralseminariets praktisk orienterede forløb inden der kan søges embede.

Jeg oplever paragraf-2 ordningens styrke med egne øjne og ører for øjeblikket. Jeg er på et lille hold, der hver uge modtager undervisning på bispegården i Viborg. Og det er ikke en badeferie! Der stilles høje krav og alene de første tre måneder skal vi aflevere to 15-siders opgaver på universitetsniveau. Læringskurven er stejl.

Samtidig oplever jeg den rigdom, det er at møde journalisten, efterskolelæreren, sygeplejersken og medarbejderen fra den kirkelige organisation foruden de, der allerede er akademikere i forvejen. Det er erfarne mennesker, der har beskæftiget sig med teologi og kirkeliv i årevis og nu brændende ønsker at kunne virke som præst i folkekirken.

To erfarne teologer, Henning Kjær Thomsen og Jørgen Demant, har udarbejdet forslag til et mere struktureret paragraf 2-forløb, der strækker sig over 2-3 år - præcis som den nye akademikerordning - også med afsluttende universitets-tentamen.

Er det ikke dobbelt-konfekt med to ordninger? Nej, tværtimod supplerer de hinanden. Vi skal holde vejen åben, også for ikke-akademikere. Hertil kommer, at bachelorer fra Menighedsfakultetet burde sikres retskrav på at blive optaget på den teologiske kandidatuddannelse på universiteterne. Men det er en anden historie.

Pointen er, at vejen til at blive præst i folkekirken ikke kun skal bestå af en hovedvej, men også af spændende sideveje. Det vil sikre forkyndelsen overalt i landet og gøre folkekirken rigere.

Mette Bock er tidligere kirkeminister og i gang med et paragraf 2-forløb i Viborg